AI, præcisionsdiagnostik og risk scoring er fremtidens løsninger på proaktiv folkesundhed
Foto: Lars Andersen

AI, præcisionsdiagnostik og risk scoring er fremtidens løsninger på proaktiv folkesundhed Bedre livskvalitet for patienter, øget folkesundhed og lavere hospitalsomkostninger kan vente forude med præcisions diagnostik. Grundlaget er der, men data skal udnyttes.

‘Prevention is better than cure’.

Sådan lyder et gammelt mundheld, og det er et budskab, som ingen kan være uenig i. Men når vi taler om sygdomme som f.eks. parkinson, multipel sclerose og diabetes, er budskabet reelt ikke blevet fulgt til dørs. I stedet er de sygdomme vokset i omfang. Ikke mindst økonomisk, fordi behandlingen er både dyr og krævende, så snart patienten bevæger sig fra de tidlige stadier, over svære symptomer, til kronisk tilstand, og ikke mindst til at få følgesygdomme.

Derfor er forebyggelse og risk score/risikostratificering kernen i debatten om at få råd til præcisionsmedicin til dem, der har behov for det. Men måske endnu mere interessant er trinnet før: præcisionsdiagnostik. I samspillet med præcisionsmedicin kan præcisionsdiagnostik vise sig at være det stærkeste våben, sundhedsvæsenet har for ikke at slå bunden ud af statens sundhedsbudgetter på både kort og lang sigt.

Allerede nu får unge patienter, diagnosticeret med multipel sklerose eller reumatoid arthritis, tilbudt specielle antidepressiva baseret på analyser af deres DNA og/eller RNA. Ikke mindst for kræftpatienter giver præcisionsmedicin håb om et længere og bedre liv, hvor de kan undgå krævende behandlinger i form af kemoterapi og stråling.

Der er dermed basis for, at præcisionsdiagnostik kan hjælpe patienterne og samtidig spare staten for milliarder. Det er nødvendige besparelser, fordi omkostningerne ved præcise medicinske behandlinger er så høje. Præcisionsmedicinsk behandling kan koste 80.000 til 100.000 kr. om måneden, og i nogle tilfælde endda op til 80.000 kr. om ugen.

Fuldt stop, opbremsning eller forbedring?

Gennem avanceret analyse af befolkningens sundhedsdata vil vi kunne identificere patienter med øget risiko for at blive alvorligt syge, udsætte symptomerne, og endda i visse tilfælde helt forhindre dem i at opstå. I nogle tilfælde kan det gøres ved, at patienterne selv bidrager til et bedre liv ved f.eks. at reducere rygning og alkoholforbrug eller ændre diæt og motionsvaner.

For at det skal være muligt at lave de avancerede analyser på de store mængder af data, som er afgørende for at udvikle præcisionsmedicin og -diagnostik, skal vi have adgang til alle relevante sundhedsdata. I den forbindelse skal det garanteres, at håndteringen af data foregår sikkert og lever op til alle GDPR-forordninger. Dermed er grundlaget til stede for at lave avancerede algoritmer, som kan understøtte præcisionsmedicin og -diagnostik.

I Sverige taler man om ‘at flytte patienterne til venstre’ i behandlingskæden. Det vil sige, at patienten kommer tilbage til en gruppe, der kræver mindre behandling og mindre medicin. Det giver fantastisk god mening for med hver procent, man kan flytte ‘til venstre’, sparer samfundet én milliard kroner.

Derfor er det afgørende, hvor vi lægger vores indsats: Sker det i behandlingen, efter at borgeren er blevet patient, eller sker det allerede i forebyggelsen. At være proaktiv er ofte bedre end at være reaktiv. Men det er ikke helt, hvad der sker i praksis.

Vi har allerede viden

Set i det lys er sygehusene groft sagt blevet værksteder, hvor vi sender patienterne hen for at blive repareret. Men ved analyse og forebyggelse kunne mængden af alvorlige tilfælde blive stærkt minimeret.

Det kræver dog, at vi udnytter den viden, vi reelt allerede ligger inde med: dvs. eksakt viden om den enkelte patient kombineret med eksakt behandling, som jo netop er definitionen på præcisionsmedicin. Dermed ikke sagt, at indsatsen for at redde liv, når skaden er sket, ikke er af ekstrem værdi.

Herhjemme er Region Syddanmark begyndt at arbejde med en grundig analyse af biomarkører og lægemidler, og signaturprojektet DeSeRT (Diagnostic Expert Systems Enter Real Time) forventes at kunne vise gode resultater i forhold til at risk score patienter tidligt og styrke arbejdet med præcisionsdiagnostik. Kombineret med viden om den enkelte patients genom kan det skabe grundlag for en tidlig analyse af den enkeltes risiko for at blive syg, og dermed kan vi sætte ind med behandling eller forsøge at påvirke individets livsstil tidligt i processen.

Der er RNA-vira, som vi endnu ikke har vacciner mod. Vacciner er et glimrende eksempel på forebyggelse, men skal måske mere ses som et supplement til avanceret medicin, som kan forsinke og stabilisere sygdomme, og som de fleste ønsker at få ordineret, hvis de bliver ramt af en alvorlig sygdom.

Vejen frem

Det kan lyde barskt, men det er desværre ikke alle, der kan helbredes eller reddes fra sygdom. Ikke mindst fordi det ikke er alle, der er indstillet på at ændre livsstil eller selv bidrage med de nødvendige tiltag. Det er heller ikke alle, der har mulighed for det, og ikke alle kommer i dialog med deres læge, før det er for sent at forebygge, og man i stedet skal behandle. Derfor bør vi screene for at forhindre tidlig sygdom, så vi kan være raske i længere tid.

Behovet for nytænkning er der, og i den svenske regeringserklæring, sagde statsministeren for nylig, at primærplejen vil blive reformeret, og at regeringen vil gøre det lettere at få en aftale på sundhedscentre overalt i landet.

Den historisk store investering i sundhedspleje i Sverige er meget velkommen. Men for at det skal lykkes, kræves der en ny måde at organisere og strømline pleje på. Omkostningerne vil være store uanset vejen frem, og ønsket er at få mest muligt ud af investeringerne.

Både i forhold til livskvalitet og samfundsøkonomi giver investeringer i præcisionsmedicin og præcisionsdiagnostik mere end god mening. At beslutningstagerne i Danmark i form af regeringen, Danske Regioner og KL allerede har investeret i at afsøge mulighederne er derfor positivt og i min optik den bedste vej frem.

Skriv kommentar