Jeg er medlem af Regionsrådet i Region Sjælland, som har den højeste andel af borgere med diabetes i hele landet. Vi har i det hele taget rigtig mange borgere, som lider af en eller flere kroniske sygdomme.

Det giver mig som regionspolitiker et særligt ansvar. Et ansvar for at tænke i nye løsninger – og nye digitale løsninger – som på en nem og enkel måde kan være med til, at borgerne i Region Sjælland får et sundere liv.

Det er derfor, vi prioriterer sensorbaseret diabetesteknologi i Region Sjælland. Vi ønsker nemlig at tage udgangspunkt i borgernes behov og styrke ligheden i sundhed.

Det er af samme grund glædeligt, at diabetesteknologi bliver prioriteret nationalt, senest med en ny sundhedsaftale indgået af regeringen, Danske Regioner og KL i december, som afsætter 500 mio. kr. til hjemmebehandling med digitale løsninger. Aftalen indebærer bl.a., at op mod 4.400 personer med type-2 diabetes kan tilbydes sensorbaserede glukosemålere som led i en forsøgsordning, der løber fra 2024-2026.

Implementér Behandlingsrådets anbefaling om sensorer hurtigt og ensartet

Det er meget positivt, at personer med type-2 diabetes kommer i fokus i forhold til at få gavn af at bruge sensorbaseret glukosemåling. Blot må vi ikke glemme, at vi langt fra er i mål med Behandlingsrådets anbefaling om, at alle voksne med type-1 diabetes skal tildeles en sensor.

Derfor har vi i Region Sjælland for nylig afsat en ekstrabevilling på 13 mio. kr., så 1.030 flere patienter med type 1-diabetes kan få tilbudt en sensorbaseret glukosemåler i år, hvilket jeg som politiker i regionsrådet, og en der selv har type 1-diabetes, har kæmpet for at få med i vores budget.

For at bruge sundhedskronerne mest hensigtsmæssigt må vi vælge at tilpasse valget af sensor til den enkelte, for nogle kan klare sig med en basisløsning, mens andre har behov for en smart sensor

Dog er der fortsat et stort arbejde at gøre. Vi må prioritere, at vi får en ensartet implementering af Behandlingsrådets anbefaling vedr. anvendelse af patientnær diabetesteknologi, så alle regioner får implementeret anbefalingen hurtigst muligt.

For at undgå, at vi spiller regionerne ud mod hinanden, bør yderligere, nye midler til denne implementering desuden komme fra nationalt niveau på Christiansborg, så vi har de bedst mulige forudsætninger for en samtidig implementering af anbefalingen i hele landet. Dette er en helt central dagsorden, for de seneste analyser (Diabetestal.nu samt DDiD) viser, at kun ca. 30-35 pct. af alle personer med type-1 diabetes kommer i mål med deres behandling.

At sætte patienten i centrum og få mest muligt ud af sundhedskronerne er med andre ord ikke alene at sikre, at alle får adgang til en sensor, men også at flest mulige når deres behandlingsmål.

Mere for sundhedskronerne

For at bruge sundhedskronerne mest hensigtsmæssigt må vi vælge at tilpasse valget af sensor til den enkelte, for nogle kan klare sig med en basisløsning, mens andre har behov for en smart sensor. Der er betydelige forskelle mellem de forskellige typer af sensorbaserede glukosemålere som tilbydes: Eksempelvis kan en smart CGM forudse, at brugeren er ved at blive lav, og udsende en alarm så høje og lave værdier kan undgås, i modsætning til basissensorer, hvor brugeren først alarmeres, når blodsukkeret allerede er højt eller lavt.

Frem for at vælge en ’one size fits all’-tilgang, kan vi ved at tilpasse typen af sensorbaseret glukosemåler til den enkelte persons situation og behov, øge sandsynligheden for, at personen får en bedre behandling og derfor i mindre grad vil få behov for omkostningskrævende hospitalsbehandlinger m.v. på et senere tidspunkt.

For de personer med type 1-diabetes, der har behov for en smart glukosemåler, kan det ganske enkelt betale sig at investere i mere avanceret udstyr, som hjælper til at skabe mere livskvalitet for brugeren og ikke mindst hjælper dem i mål med deres behandling og et liv med færre komplikationer.

Rette diabetesteknologi til rette patient

Det er samtidig afgørende, at vi bliver ved med at udvikle indsatsen for personer med diabetes, herunder skal vi se på adgangen til sensor for personer med type-2 diabetes, som man netop er begyndt at kigge på i den ovennævnte sundhedsaftale, hvor der afsættes midler til hjemmebehandling.

Hvis vi skal lykkes med at få flere personer med type 1-diabetes i mål med deres behandling samt sikre den øgede livskvalitet, der følger med, kræver det, at vi opprioriterer området markant

Ydermere kan man kigge på adgangen til de nyeste teknologier til behandling af type-1 diabetes. Her er der meget opmærksomhed på closed loop-systemer (også kaldet AID-pumper), hvor pumpe og sensorer taler sammen, og sensorerne kontinuerligt giver besked til pumpen via en algoritme.

Det er personligt tilpasset og adaptivt, det vil sige. den lærer hele tiden og tilpasser sig hurtigt et konstant skiftende insulinbehov. Den tilpasser sig døgn- og dag til dag-variationer i insulinbehovet og kompenserer for over- og underdosering af måltidsbolussen. Jeg har selv haft denne type i et år, og det har klart været det bedste behandlingsredskab jeg nogensinde har haft.

Flere skal nå behandlingsmål

Hvis vi skal lykkes med at få flere personer med type 1-diabetes i mål med deres behandling samt sikre den øgede livskvalitet, der følger med, kræver det, at vi opprioriterer området markant og bruger de teknologiske ressourcer, vi har til rådighed, smartere, så opfølgningen har en tilstrækkeligt høj kvalitet og passende hyppighed.

Ved at vælge det rette udstyr til den rette patient, følge op på behandlingen og få bragt flere patienter i mål eller tættere mod mål, vil der kort sagt være store gevinster at hente for personer med diabetes såvel som for sundhedsvæsenet.