Intet tag-selv-bord på gigtområdet Hvis der foretages overflødige behandlinger og undersøgelser på gigtområdet, er det ikke patienternes skyld, men udtryk for, at sundhedsvæsenet har forsømt at bruge tid og penge på at implementere de mange nationale kliniske retningslinjer.

Kære Bent Hansen,

Dagens Medicin bragte i nr. 20/2016 en artikel om overflødige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. I den forbindelse udtrykte Danske Regioner, at man vil gå sundhedsvæsenet efter i sømmene og luge ud i disse behandlinger med henblik på at spare tid og penge. En række af de nævnte eksempler omhandler undersøgelser og behandlinger på gigtområdet, hvilket har skabt stor undren og bekymring her i foreningen på gigtpatienternes vegne.

Ifølge artiklen får man indtryk af, at det er et tag-selv-bord for patienterne. Men det er ikke tilfældet! Patienter lader sig langt hen ad vejen rådgive af de professionelle og inddrages i beslutningerne på baggrund heraf. Så hvis der udføres overflødige behandlinger og undersøgelser, må man rette blikket på fagligheden blandt de professionelle og den information, som de giver til patienterne på den baggrund.

Gennem de sidste år har man fra politisk side afsat betydelige midler til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) indenfor en lang række sygdomme herunder også flere gigtsygdomme. Et arbejde som Gigtforeningen har deltaget aktivt i. Man har fået beskrevet, hvilke behandlinger og undersøgelser, der er videnskabelig eller erfaringsmæssig belæg for virker, og på baggrund heraf er der udarbejdet anbefalinger til de professionelle om, hvornår en given undersøgelse eller behandling bør anvendes.

I artiklen nævnes bl.a. artroskopier i skuldre og knæ, MR-scanninger af ryggen, røntgen af knæ og hofter mv. Det er områder, som er beskrevet med anbefalinger i NKR. Anbefalinger skal naturligvis altid bruges som vejledende og tilpasses den enkelte patient. De kan derfor godt fraviges med en faglig begrundelse og i dialog med patienten. Det gælder også indenfor de eksempler på gigtområdet, der nævnes i Dagens Medicin.

Hvis det skal stå til troende, at der bruges mange overflødige behandlinger, mener Gigtforeningen, at det er udtryk for, at man i sundhedsvæsenet har forsømt at bruge tid og penge på at implementere de mange nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Styrelsen har også udarbejdet en ‘værkstøjskasse’, som beskriver, hvordan man implementerer retningslinjerne. Men det er op til sygehusene at bruge værktøjerne og sikre høj faglighed blandt de sundhedsprofessionelle, så de kan rådgive patienterne og sikre, at der ikke anvendes unødvendige undersøgelser og behandlinger.  

Patienterne skal kunne stole på, at det er fagligheden, som er grundlaget for de undersøgelser og behandlinger, de tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor er det helt essentielt, at regionerne nu satser på at styrke fagligheden og patientinddragelsen, så man undgår unødige undersøgelser og behandlinger. Det kan ske ved at satse systematisk på implementering af de mange nye nationale kliniske retningslinjer samt inddragelse af patienterne på et oplyst grundlag.

Vi tror ikke, at gigtpatienter ønsker at lægge krop til unødvendige undersøgelser og behandlinger, som ud over spild af tid, også kan medføre forværrede smerter, nervøsitet og fortvivlelse over et evt. dårligt behandlingsresultat.

Skriv kommentar