To medlemmer af Forum for Yngre Almen Medicinere ønsker større fokus på ledelse i speciallægeuddannelsen til almen mediciner.Foto: Privat

Yngre almen medicinere: Omstrukturering af speciallægeuddannelsen i almen medicin er kærkommen, men den faglige kvalitet skal sikres Vi ser frem til, at vi som kommende praktiserende læger bliver endnu bedre forankret i vores speciale, og at vi får styrket vores forudsætninger for selv at drive egen klinik efter endt uddannelse, skriver to yngre almen medicinere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte op til vinterferien, at den almen medicinske hoveduddannelse omlægges, så 6 måneder af den i alt 4,5 år lange videreuddannelse flyttes fra hospital til almen praksis. Således bliver fordelingen 2,5 år i almen praksis og 2 år på hospital.

I Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) repræsenterer vi 1.500 af fremtidens praktiserende læger, og vi ser en række fordele ved omstruktureringen af hoveduddannelsen.

Sundhedsministeriet fremhæver i sin pressemeddelelse, at det vil øge lægedækningen i almen praksis. Vi mener, at dette er en sekundær gevinst, for ændringen giver vigtigst af alt mulighed for at opkvalificere speciallægeuddannelsen og styrke fagligheden hos den enkelte læge. 

Omstruktureringen var tæt på at blive gennemført allerede ved seneste opdatering af målbeskrivelsen i 2013, mere end ti år er gået, og der er nu en oplagt mulighed for et grundigt gennemsyn af videreuddannelsen.

Der er en stigende interesse for ledelse blandt yngre læger

Vi ser frem til, at vi som kommende praktiserende læger bliver endnu bedre forankret i vores speciale, og at vi får styrket vores forudsætninger for selv at drive egen klinik efter endt uddannelse. Især ledelse bør prioriteres i forbindelse med omlægningen af vores uddannelse.

Forankringen styrkes

Det er foreslået, at de 6 måneders ekstra ophold i almen praksis lægges i starten af hoveduddannelse, således at man starter med 12 måneder i almen praksis, mod 6 måneder i dag. Vi mener, det vil styrke uddannelseslægers identitet som praktiserende læger og forbedre tilhørsforholdet til almen praksis, samt styrke fokus for læring på hospitalsopholdet. 

Vi forventer også, at det vil bidrage positivt til de yngre lægers trivsel, inden den toårige periode med mange skift i hospitalsdelen begynder. Det er vores håb, at det ekstra halve år i almen praksis vil forankre uddannelseslægerne bedre i specialet. 

Fagligt ser vi også flere fordele ved den forlængede ansættelse i almen praksis. Det vil nemlig sikre sammenhængende patientforløb og den kontinuitet, som er kernen i almen medicin, ligesom uddannelseslægerne vil kunne nå at varetage flere selvstændige opgaver, inden de skifter til hospitalsdelen, hvorved læringskurven udnyttes optimalt.  

Større fokus på ledelse

Der er en stigende interesse for ledelse blandt yngre læger. Vi havde netop fokus på dette i 2023 med FYAM-kampagnen ’speciallæge i ledelse’. Udover at være dygtige generalister er fremtidens praktiserende læger nemlig også ledere. 

I forbindelse med omstruktureringen foreslår vi, at der lægges flere ledelseskompetencer ind i fase 1, noget der i dag først introduceres i fase 3. Ulempen ved den sene introduktion til ledelse er, at den enkelte uddannelseslæge først sent forholder sig til den ledelse, som er så vigtig, når man skal være praktiserende læge og klinikejer. 

Afledt af vores kampagne, indførte man i efteråret 2023 et nyt obligatorisk kursus for hoveduddannelseslæger om ledelse og praksisdrift, der ligger i de første måneder af hoveduddannelsen. Det har mødt stor opbakning og positive evalueringer fra lægerne. 

Vi ved, at den lange hospitalsblok ofte udfordrer tilknytningen til det faglige og sociale fællesskab i det almenmedicinske speciale for den enkelte uddannelseslæge

For at styrke dette fokus, foreslår vi, at man med fordel kan skrive ledelseskompetencer ind i målbeskrivelsen allerede fra fase 1. Fra medlemsundersøgelser i FYAM ved vi nemlig, at 34 pct. ikke føler sig godt nok rustet til at nedsætte sig i almen praksis, når de står ved overgangen til at blive speciallæger. Det er et problem, ikke mindst set i lyset af manglen på praktiserende læger. 

Ved at have et langt tidligere fokus på ledelseskompetencerne er det vores håb, at flere uddannelseslæger nedsætter sig i almen praksis hurtigere efter endt speciallægeuddannelse. Dette vil bidrage positivt til både lægedækningen, samfundet og den enkelte borger.

Arbejdsopgaver med et almenmedicinsk fokus 

Det er overordentligt vigtigt at sikre relevant læring, når vi fremover skal gennemføre hele fem blokstillinger på to år: Intern medicin, akutmedicin/kirurgi, pædiatri, gynækologi og psykiatri. 

Når hospitalsdelen komprimeres, er det nemlig helt afgørende, at det kliniske arbejde på de enkelte afdelinger reelt har et læringsmæssigt udbytte for den kommende praktiserende læge. 

Det vil ikke kun komme den enkelte hoveduddannelseslæge men hele sundhedsvæsenet til gavn, hvis de kommende praktiserende læger i højere grad involveres i visitation, relevant ambulatoriearbejde og fokuserede ophold i specialistfunktioner. På den måde styrkes kompetencerne i det brede almen medicinske arbejde og i visitation til sekundærsektoren, hvorved gatekeeperfunktionen styrkes. 

Basalt journaloptag og stuegang efter fastsatte fraser på f.eks. operationspatienter kan nedskaleres til fordel for at arbejde med mere relevant indhold for en kommende praktiserende læge som f.eks. ambulatoriearbejde, hvor det er muligt. 

Vi mener fortsat, at det i mange hospitalsophold er fagligt relevant at varetage vagtfunktion, da vagtlægearbejde som udgangspunkt også er en almen medicinsk kompetence, men vi ønsker øget fokus på læring under vagtfunktionen.

Tilknytning til specialet bør styrkes også under hospitalsblokke 

Vi ved, at den lange hospitalsblok ofte udfordrer tilknytningen til det faglige og sociale fællesskab i det almenmedicinske speciale for den enkelte uddannelseslæge, der altid er i transit på de forskellige hospitalsafdelinger.

Vores medlemsundersøgelse for hoveduddannelseslæger fra 2023 viste, at 68 pct. er helt eller delvist tilfredse med deres hospitalsforløb, mens der tilsvarende er tale om 90 pct. helt eller delvis tilfredshed i praksis. 

Det vil være oplagt at udbrede tilstedeværelsen af de uddannelseskoordinerende almenmedicinske yngre læger (AP UKYL) på alle hospitaler med læger i almen medicinske blokstillinger. Dette dels for at sikre kvalitet og relevans af arbejdet for hoveduddannelseslægerne, men også for at skabe et fagligt og socialt fællesskab f.eks. med undervisning for alle hospitalets almen medicinske læger.

På Slagelse Sygehus har man ansat en almen mediciner som uddannelsesansvarlig overlæge for de almen medicinske bloklæger på tværs af hospitalsafdelingerne. En overlæge, der udelukkende repræsenterer hoveduddannelseslægerne i almen medicin og skal bidrage til at sikre kvaliteten og trivsel under hospitalsdelen. Et initiativ, som vi i FYAM er begejstret for, og som vi med stor fordel mener kan udbredes til andre regioner og hospitaler. 

Vi ser helt overordnet frem til, at omstruktureringen af den almenmedicinske hoveduddannelse kommer i gang. Men vi understreger vigtigheden af, at man politisk ikke kun tænker i øget lægedækning i almen praksis, men husker at sikre fagligheden for de almenmedicinske hoveduddannelseslæger. 

I FYAM har vi stor indsigt i, hvad der rører sig for hoveduddannelseslægerne i almen medicin rundt omkring i regionerne. Vi bidrager gerne med vores viden og inputs til, hvordan videreuddannelsen indrettes bedst muligt med fokus på både faglighed og trivsel.

Skriv kommentar