ESC Highlights 2024 – KøbenhavnHybrid-konference (deltag fysisk eller online)
17. september 2024, 13:30 - 18:00
Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 17. september 2024, hvor vi afholder ESC Highlights 2024.
Programmet vil blive publiceret her på siden, så snart det ligger klar.
Målgruppe:
Erhvervsaktive kardiologer, endokrinologer, praktiserende læger samt sygeplejersker indenfor samme områder.
Pris:
Målgruppe: 199 kr. ekskl. moms (248,75 kr. inkl. moms)
Andre sundhedspersoner (fysisk/online): 2.000/1.500 kr. ekskl. moms (2.500/1.875 kr. inkl. moms) *
Pharma/Medico (fysisk/online): 10.000 kr. ekskl. moms (12.500 kr. inkl. moms) og max 1 medarbejder fra hver virksomhed.
*Ved sundhedspersoner forstås læger, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, sygeplejersker, veterinærsygeplejersker, farmakonomer, jordemødre, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, social- og sundhedsassistenter og studerende inden for disse fag.
OBS: Som betalende deltager er din tilmelding bindende 1 måned før afholdelse af konferencen.
VIGTIGT:
Dagens Medicin er blevet pålagt af lægemiddelstyrelsen om at bede vores undervisere om at anmelde deres tilknytning til de sponserende lægemiddelvirksomheder. Og tilsvarende at vore sponserende lægemiddelvirksomheder skal opgive hvilke undervisere deres sponsorat går til.
For at undgå denne administration for begge parter, har Dagens Medicin fra 2023 indført brugerbetaling på alle vore sponsorerede konferencer.
Brugerbetalingen går til alt der har med program udarbejdelse samt honorering af undervisere at gøre.
Brugerbetalingen på halvdagskonferencer lyder på 199 DKK ekskl. moms.
(Husk at kursus-/konferenceudgifter til efteruddannelse kan trækkes fra i skat, hvis kurset har til formål at vedligeholde eller ajourføre din faglige uddannelse)
Vi håber på jeres forståelse og glæder os til at byde jer velkommen på vores arrangementer i 2024.