Flere og flere får demens. I dag er der 85.000-90.000 danskere, der har sygdommen, hvoraf ca. 50.000 har Alzheimers specifikt. Ser vi frem mod 2040 forventes antallet af mennesker med demens at stige gevaldigt – helt op til 120.000-146.000. Det er en nedslående prognose, som vi bliver nødt til at handle på af flere årsager.
Først og fremmest af hensyn til de mange tusinde danskere, der i fremtiden vil få en demenssygdom.
Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time er der en dansker, der dør af demens. Den udvikling vil fortsætte, i takt med at flere får sygdommen, men hvis vi bliver bedre til at opspore, diagnosticere og behandle, kan vi udsætte dødsfald og forbedre livet for de mennesker, der får demens.
I vores optik er det meget positivt, at de tre politikere er enige i, at det er de syv anbefalinger, der skal til
Svært at få en diagnose
For det andet er det allerede i dag for svært at få en specifik demensdiagnose.
Det mener næsten hver tredje pårørende til personer med demens i en ny undersøgelse, der spørger ind til pårørendes holdninger til demensområdet. I samme undersøgelse siger 70 pct. af de pårørende også, at det uden stærke pårørende er svært overhovedet at få en demensdiagnose.
For det tredje ser vi også, at det ikke går hurtigt nok med udredning, og at der er for stor variation i udredningshastighed på tværs af regionerne. Skal vores sundhedsvæsen hjælpe mennesker med demens, er det afgørende, at sygdommen bliver opsporet tidligere, og at den enkelte får stillet den rigtige diagnose og så tidligt som muligt får adgang til den korrekte behandling.
Demens har enormt store omkostninger for både patienter og pårørende. Og det har det også for samfundet. De totale omkostninger ved demens i Danmark beløber sig i mere end 20 mia. kr. om året – som gør det til en af de mest omkostningstunge sygdomme overhovedet. Hvad sker der, når vi får mange flere med sygdommen?
Styrkelse af området nu
Skal vores sundhedsvæsen kunne håndtere fremtiden med mange flere mennesker med demens, har vi brug for en styrkelse af demensområdet. Derfor afholdt vi sammen med en række parter mandag den 11. oktober en konference på Christiansborg om, hvordan vi bør indrette sundhedsvæsenet på demensområdet.
Vi vil gerne sende en tak for deltagelsen i konferencen til både politikere og fagprofessionelle, der enstemmigt bakkede op om, at der er brug for at styrke demensområdet og anlægge et nyt syn på den demenshandlingsplan, som den daværende VLAK-regering og et bredt udsnit af Folketinget blev enige om i 2016.
Ikke nok med at der var bred enighed om, at vi skal handle nu, så skrev både Kirsten Normann (SF), Liselott Blixt (DF) og Mette Abildgaard (K) under på et beslutningsdokument med syv anbefalinger til en styrkelse af demensområdet i fremtiden.
- Investering i tidlig opsporing, bedre diagnostik og behandling
- Mere sundhedsfaglighed og efteruddannelse til alle faggrupper
- Mere forskning og brug af data
- Bedre støtte til pårørende
- Oplysning om demens til befolkningen
- Behandlingstilbud med både medicinsk og psykosocial støtte og rådgivning
- Fortsættelse af arbejdet mod et demensvenligt samfund
I vores optik er det meget positivt, at de tre politikere er enige i, at det er de syv anbefalinger, der skal til, for at vi kan bryde den nedslående prognose og forbedre livet for de mange mennesker, der har demens i dag, de mange, der får demens i fremtiden, og de pårørende, som forsøger at hjælpe deres nære, samtidig med at de prøver at undgå, at deres eget liv bryder sammen.
Som Liselott Blixt sagde på konferencen, så kan vi ikke tillade os at lade være at investere mere i området: For det bliver dyrere for samfundet, hvis vi ikke gør noget.
