Nye lægetitler er begyndt at dukke op i stillingsopslag og på mailsignaturer. I virkeligheden er titlerne som cheflæge og ledende overlæge jo slet ikke nye, men de får ny betydning som følge af OK21.

Ledelsen decentraliseres og rykker tættere på patienterne. Det vil være fair at sige, at de, der oplever problemer og udfordringer i klinikken, nu også kan få større indflydelse. Men det kommer jo ikke af sig selv.

Der er flere forhold, man skal være opmærksom på, hvis hele denne styrkelse af den lægelige ledelse skal lykkes. Der skal være tid og rum til rent faktisk at bedrive ledelse. De personer, som nu inddrages mere direkte i ledelse af afsnit, funktioner, drift og personale, er typisk travle og produktive klinikere.

Det er dem, der bemander ambulatorier og operationsstuer i hverdagen og er med til at sikre kerneydelserne på hospitalerne. Men hvis ledelsesopgaven skal håndteres, må der afsættes tid til det på bekostning af det kliniske arbejde.

Jeg er ikke nervøs for, at det kommer til at udvande afdelings­ledelserne

Derfor skal den overordnede ledelse på sygehusene nu tåle, at produktionen risikerer at falde lidt. Jeg håber, at det er en risiko, man er klar til at løbe. Men for at kunne lede skal der også være noget at lede, hvilket betyder, at man også skal have tillid til, at de nye ledelseslag faktisk får retten til at bestemme og ændre i de områder, de får ansvaret for.

Jeg er ikke nervøs for, at det kommer til at udvande afdelingsledelserne. Faktisk vil det kunne øge trivsel og arbejdsmiljø for de ofte meget travle afdelingsledelser. Kunsten bliver at sikre fælles retning for hele afdelingen og sygehuset. Derfor må det også sikres, at de nye afsnitsledelser inddrages i de overordnede beslutninger og strategiarbejde på relevant vis.

En ønsket styrkelse af den lægelige ledelse skal helst ikke blive en svækkelse af andre faggruppers ledelsesansvar, men forhåbentlig føre til ledelse på et bedre grundlag – sammen. Mange overlæger har allerede været en del af funktions- og afsnitsledelser, typisk sammen med en afdelingssygeplejerske. Men der bliver brug for tydelighed i opgaver og ansvar for de nye ledelseslag. Det skal præciseres, hvad ansvaret er i forhold til patientforløb, kvalitet, personale og økonomi.

Man kommer også til at se på, hvor de får hjælp og støtte til de administrative opgaver. Planen er jo ikke, at de nye ledelseslag skal bruge deres tid og kræfter på administrative opgaver, men bedrive ledelse. Så der bør være adgang til administrativ støtte, konsekvensberegninger og juridiske afklaringer.

Spørgsmålet er, om regionerne er klar til at decentralisere administrationen og slanke de centrale stabe for at styrke den decentrale og patientnære ledelse? For er det virkelig det, man ønsker, må man også skabe gode rammer for og støtte til opgaven. Det bliver spændende at se, om vi fremover også får de administrative medarbejdere tættere på klinikken – jeg er sikker på, at det vil kunne gøre en forskel.