
Nyheder


Det fik vi ikke svar på ved borgermødet i Silkeborg 20. september I et åbent brev til regionsrådsmedlemmerne i Region Midtjylland opfordrer Henning Glerup, formand for Overlægerådet i Silkeborg, til, at de søger svar på minimum 16 ubesvarede spørgsmål, inden de skal stemme om det budgetforlig, der vil betyde besparelser på 25-40 mio. kr. på Regionshospitalet Silkeborg.
1 kommentar
Region Nordjylland ansætter ny direktør Jakob Krogh er blevet ansat som ny regionsdirektør i Region Nordjylland. Han kommer med mere end 20 års erfaring i offentlig forvaltning samt ledelseserfaring inden for sundhedsområdet.

Diabetesforeningen råber på mere sammenhængskraft i sundhedsvæsenet En undersøgelse blandt Diabetesforeningens medlemmer viser, at langt de fleste føler, at der ikke er god sammenhængskraft i sundhedsvæsenet, og at de mange behandlere ikke snakker sammen. Resultatet af undersøgelsen får nu Diabetesforeningen til at komme med 20 konkrete forslag til, hvordan problemerne for kronisk syge i Danmark kan løses bedre.

Kan gode løsninger også være dårlige? P.t. er vi ved at lave en ny sektor: hospitalsbehandling i eget hjem vinder frem, sammen med digitale løsninger til træning, ‘skærmbesøg’ etc. Tiltagene er gode og løser – måske – bemandingsudfordringer og – måske – er de også lige så gode som den eksisterende standardbehandling. Vi ved det bare ikke, og vi ruller det ud uden at have robuste arbejdsgange, og uden at de er tænkt sammen med det resterende sundhedsvæsen, skriver Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Skriv en kommentar
Projektdirektør for omstridt sygehusbyggeri i Region Nordjylland stopper Projektdirektør for Byggeri og Ejendomme, Martin Kjær, som har stået i spidsen for byggeriet af det kommende supersygehus, har opsagt sin stilling i Region Nordjylland efter halvandet år på posten.

Lægefaglig vicedirektør: »Man behøver ikke vente på, at noget endeligt står på tryk, hvis signalerne er stærke nok« Det vrimler med ideer til, hvordan perifere sygehuse kan inddrages mere i den lægelige videreuddannelse. Nogle kan kun realiseres på længere sigt. Men står det til lægefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus, Dan Brun Petersen, kan andre godt virkeliggøres nu. Og det kan kun gå for langsomt.

Ulla Møller Weinreich bliver klinisk professor på Aalborg Universitet Læge ved Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Ulla Møller Weinreich bliver fra 1. oktober klinisk professor i lungemedicin ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

SSI-studie: COVID-19-smitte fører ikke til flere alvorlige infektionssygdomme En ny stor registerundersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at der ikke var flere voksne, som blev indlagt med alvorlige infektionssygdomme, efter de havde været smittet med COVID-19.
