Mens regeringen overvejer, om lægernes turnusuddannelse skal forkortes med et halvt år for at mindske lægemanglen, overhaler Danske Regioner indenom med et vidtgående forslag til omlægning af hele speciallægeuddannelsen. Regionerne vil med forslaget presse lægerne til at komme langt hurtigere gennem uddannelsen end de nuværende 15 år og samtidig få flere læger over i de mest nødlidende specialer, bl.a. kræftområdet og psykiatrien. Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), lægger ikke skjul på, at sygehusejerne er parat til at stramme grebet...