Førstelinjebehandlingen til kvinder med metastaserende brystkræft i Danmark er antihormonbehandling plus en af tre CDK4/6-hæmmere abemaciclib, ribociclib eller palbociclib.
ESMO 2023:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.
Ofte sker der dog det, at patienterne dårligt tåler behandlingen med en CDK4/6-hæmmer, og lægen derfor nedsætter dosis på behandlingen.
Flere studier har da også indikeret, at behandlingen stadig virker med samme effekt, selvom patienten ikke får den fulde dosis.
Den konklusion sætter et dansk studie nu spørgsmålstegn ved, idet det danske studie viser, at det at nedsætte dosis på CDK4/6-hæmmere i behandlingen af metastaserende brystkræft er associeret med reduceret overlevelse.
»Vi kan ikke med sikkerhed sige, om reduktionen i overlevelse skyldes den nedsatte dosis af CDK4/6 hæmmer, eller om nogle patienter har modtaget lavere dosis, fordi de er mere skrøbelige og derfor også har større risiko for tidlig død. Men når vi justerer for komorbiditet, performance-score og andre kendte risikofaktorer, ændrer det ikke ved vores fund,« fortæller læge Andreas Bjerrum fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet.
Andreas Bjerrum har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).
Dosisreduktion forkorter livet
I studiet har Andreas Bjerrum med sine kollegaer trukket data fra Sundhedsplatformen på alle kvinder med metastaserende brystkræft i behandling med CDK4/6-hæmmere og med bopæl i Region Hovedstaden.
Data er fra perioden fra maj 2017 til oktober 2022.
I alt inkluderer studiet data fra 541 kvinder, der gennemførte mindst 12 ugers behandling med CDK4/6-hæmmere. Forskerne har både undersøgt, hvor mange der fik dosisreduceret deres behandling for kræft, og hvad det betød for deres videre kræftforløb.
Resultatet af studiet viser for det første, at 189 ud af 541 kvinder fik dosisreduceret deres behandling inden for de 12 uger.
Da forskerne så på effekten af at blive dosisreduceret, fandt de, at dosisreduktion inden for de første 12 uger efterfølgende var associeret med en betydelig øget risiko for død med en hazardratio på 1,63 efter op til fem års opfølgning. Den mediane tid til død var 55,8 måneder i gruppen, der ikke var dosisreduceret, sammenholdt med 39,8 måneder blandt patienter, der var blevet dosisreduceret.
Skal opretholdes i så lang tid som muligt
Andreas Bjerrum forklarer, at det er overraskende, at betydningen af dosisreduktion er så markant, fordi tidligere studier har vist, at det ikke betyder noget at dosisreducere.
Han uddyber, at størstedelen af disse tidligere studier har benyttet en anden statistisk model, som i nogle tilfælde faktisk indikerer en overlevelsesgevinst ved at dosisreducere, men at når man benytter en mere korrekt metode, som han har gjort i det nye studie, viser det noget helt andet.
Ifølge forskeren lægger resultaterne op til, at effekten af dosisreduktion skal undersøges nærmere, så læger og patienter ikke tror, at det ikke har betydning for overlevelsen, hvis det rent faktisk viser sig, at det modsatte er tilfældet.
Blandt andet skal fremadrettede undersøgelser slå fast, om dosisreduktion skyldes, at patienterne er mere syge, og at det så er årsagen til den forringede overlevelse, eller om det decideret skyldes dosisreduktionen.
»Vi kan også se, at når man stopper i behandling med en CDK4/6-hæmmer, er den gennemsnitlige tid til død ens uanset dosisreduktion, og at den reducerede overlevelse i dosisreduktionsgruppen formentligt skyldes, at patienter med dosisreduktion er i behandling i signifikant kortere tid. Vi skal derfor blive klogere på, hvorfor patienter ophører deres CDK4/6-hæmmerbehandling. Er det, fordi den ikke er virksom i lavere dosis, og patienten derfor oplever udvikling i sygdommen, eller er det, fordi patienterne fortsat oplever uacceptable bivirkninger på trods af dosisreduktion. Strategien for at håndtere de to situationer vil være helt forskellig,« siger Andreas Bjerrum.
