Rapport: Sådan skal læger fremover skrive i journalen

Rapport: Sådan skal læger fremover skrive i journalen Svendborgsagen satte gang i et kritisk blik på lægers måde at journalisere. Ny rapport lægger op til 21 konkrete forslag til ændringer, men lægerne er fortsat skeptiske.

Fremover skal læger og andre af de i alt 290.000 autoriserede sundhedspersoner i det danske sundhedsvæsen ændre måden at skrive i patientjournalen.

Det betyder bl.a., at det skal præciseres, at “journalen primært er et arbejdsredskab for de sundhedspersoner, der er involveret i behandlingen af en patient”, at ledelsesansvaret bliver præciseret, og at det “fastsættes, at autoriserede sundhedspersoner ikke har pligt til at kontrollere andre autoriserede sundhedspersoners journalføring.”

Forslagene – i alt 21 – kommer fra en rapport, der netop er offentliggjort, og som “skal sikre de retlige rammer for en tidssvarende og effektiv journalføringspraksis, som tager højde for de arbejdsvilkår, som sundhedspersonalet arbejder under, men som ikke går på kompromis med den faglige kvalitet og patientsikkerheden”, som det hedder i rapporten.

Se rapporten med de 21 konkrete forslag her:

Som en direkte konsekvens af Svendborgsagen, protestbevægelsen #detkuhaveværetmig blandt læger og ikke mindst de over 9000 underskrifter fra bl.a. læger over Styrelsen for Patientsikkerhed lavede den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) den såkaldte “Tillidspakke” i januar 2018.

Et af punkterne i den 8-punkt store plan handlede om journalføring. Svendborgsagen handlede bl.a. om journalføring – hvad der skal journalføres og hvad der ikke skal journalføres. Og ikke mindst frygten blandt læger for at få en klagesag, fordi der ikke var journalført. Hvilket førte til debatten om den stigende grad af defensiv medicin.

Det skal forbedre

Ifølge den den nye sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil forslagene betyde “vigtige forenklinger og præciseringer for de sundhedsprofessionelle, der skal være med til at forbedre arbejdsgangene ude på afdelingerne”.

»Og de tjener flere formål. Dels er de med til at klargøre, hvordan journalerne skal bruges på den mest hensigtsmæssige måde for at sikre de bedst mulige patientforløb og en høj grad af patientsikkerhed, og dels skal de være med til at forhindre, at unødig journalføring stjæler tid fra den patientbehandling, som er kerneopgaven for sundhedspersonalet,« udtaler sundhedsministeren.

Nu vil ministeren sørge for at følge op på arbejdet.

»Og samtidig vil jeg opfordre til, at man ude på afdelinger rundt om i forskellige dele af sundhedsvæsenet ser sine dokumentationskrav efter i sømmene, for vi kan med arbejdsgruppens arbejde også konstatere, at der er meget at hente her.«

Jeg vil opfordre til, at man ude på afdelinger rundt om i forskellige dele af sundhedsvæsenet ser sine dokumentationskrav efter i sømmene. Magnus Heunicke

Læs mere om Svendborgsagen her:

I den netop offentliggjorte rapport hedder det, at de faglige organisationer har “peget på, at der blandt sundhedspersonalet er stor usikkerhed om, hvad der skal journalføres i praksis. De faglige organisationer har ligeledes peget på, at sundhedspersonalet oplever, at der bliver brugt unødvendig lang tid på journalføring – også uden at dette nødvendigvis tilfører nogen merværdi.”

Og videre konstaterer rapporten: “Et helt centralt element i den offentlige debat har været den oplevede uoverensstemmelse mellem, hvad man som sundhedsperson er forpligtet til at journalføre i henhold til reglerne, og hvad en travl og hektisk arbejdsdag i sundhedsvæsenet rent faktisk giver mulighed for.”

Stadig meget langt til mål

Lægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen, Christina Frøslev-Friis, forventer, at der på længere sigt kommer tydeligere regler, bedre vejledning og forhåbentlig bedre retssikkerhed for læger ud af arbejdet, men understreger, at der stadig er masser at tage fat på.

»Det er et skridt på vejen med genopretning af tilliden, men der er stadig meget langt til mål. Et af de punkter, vi lægger stor vægt på, er den manglende lige retssikkerhed mellem rådgivende læge og den læge, der søger rådgivning. Det er kun den læge, der søger rådgivning, der skal journalføre. Det efterlader den rådgivende læge i en helt uacceptabel situation, hvis så rådene ikke bliver journalført, og der opstår en klage- eller tilsynssag. Det er der et påtrængende behov for at få rettet op på. Det dilemma kan alene løses gennem den praksis, der anlægges i sådanne sager. Dobbelt journalføring er ikke en del af løsningen.  Det problem vil vi tage med i det videre arbejde med udmøntningen af reglerne,« siger Christina Frøslev-Friis, medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Det efterlader den rådgivende læge i en helt uacceptabel situation, hvis så rådene ikke bliver journalført, og der opstår en klage- eller tilsynssag. Christina Frøslev-Friis

Hun understreger, at det ikke må være sådan, at et IT-system spænder ben for en nem og smidig journalføring.

»Derfor har vi foreslået, at der i regionerne skal laves et IT-review af systemernes brugervenlighed. På den måde kan vi afdække, om journalføringen kan gøres enklere, hurtigere og bedre,« siger Christina Frøslev-Friis.

Hun peger på, at det er væsentligt for genopretningen af lægernes tillid, at de nye journalføringsregler snart er klar. Samt at de øvrige tiltag i tillidspakken udmøntes herunder evaluering af strammerpakken, samt etablering af et ankenævn. STPS håndtering af tilsyn og klagesager er fortsat den største barriere for etablering af gensidig tillid.

»Det har været en lang proces. Det er mere end halvandet år siden, den daværende sundhedsminister kom med den såkaldte tillidspakke. Derfor mener vi, at de nye regler og vejledninger skal være klar om senest et halvt år. Det må sundhedsministeriet prioritere. Samtidig er det påkrævet, at regionerne tager deres ansvar alvorligt og sørger for at uddanne sundhedspersoner i de nye regler,« siger hun.

Skriv kommentar