Psykiatere tager kampen op mod danskernes sygemeldingskultur

Psykiatere tager kampen op mod danskernes sygemeldingskultur Det er fejlagtigt at tro, at fred og ro alene løser folks psykiske problemer. Tværtimod, mener to psykiatere, der med kontroversiel debatbog vil sætte en stopper for ’unødvendige’ sygemeldinger. 

»Nu giver jeg dig en sygemelding på tre uger, og så ser vi, hvordan det går.«

Den melding giver mange praktiserende læger de patienter, som kommer med psykiske problemer. Men det er hverken en diagnose eller en behandling. Faktisk gør man sin patient en bjørnetjeneste!

Så direkte henvender de to psykiatere, Jesper Karle, 52, og Lars Aakerlund, 53, sig til deres kolleger og fagfæller i bogen ’Tag på arbejde — fra sygemelding til samarbejde’, som udkom i tirsdags.

Bogen stiller skarpt på den danske sygemeldings-kultur, hvor fred og ro ofte ordineres mod stress.

Ifølge de to forfattere er det en misforstået måde at hjælpe mennesker med psykiske problemstillinger på, og ofte fører den bare til en forlænget sygemelding, der isolerer og forværrer folks tilstand, siger de to psykiatere. Derimod skal behandlere ifølge dem blive bedre til at give kvalificerede skøn og lægge fremtidsplaner for patienten. 

»Folk med stress får det ikke bedre af at blive mere syge derhjemme uden en plan for fremtiden. Det fastholder dem i en ond cirkel, hvor isolation og bekymringer får lov at fylde,« fastslår psykiater Jesper Karle.

»I Danmark behandler vi primært stress med fred og ro pakket ind i en sygemelding. Og det er et kæmpe problem for både den stressramte og for samfundets økonomi. Det er på tide, at vi dropper de passive sygemeldinger og i stedet aktivt hjælper den stressramte med en plan for at få det gode liv og blandt andet at komme på arbejde,« siger han

Og det kan gå hurtigt, fra at en person f.eks. kan have været sygemeldt i ca. et halvt år med besked fra egen læge om at trække stikket ud og få ro, og til, at vedkommende er permanent uarbejdsdygtig.

»Det er ufatteligt, hvor lidt tid der skal gå, før en rimeligt velfungerende person opfatter sig selv som varigt syg, og derfor er tiden meget kostbar,« siger Jesper Karle.

Rådgivet 10.000
Sammen med Lars Aakerlund driver Jesper Karlen klinikken PPclinic i Gentofte og Vejle, der siden 2002 har behandlet og rådgivet mere end 10.000 mennesker med psykiske helbredsproblemer. Og nu er de to psykiatere klar med en bog på baggrund af de mange erfaringer, som de har gjort sig gennem deres arbejde.

»Vi tror ikke på sygemelding som behandling. Det er effektiv behandling og ikke passiv forsørgelse, der hjælper folk tilbage til livet og til arbejdet, hvorimod passivitet og isolation kun gør problemerne værre. Vi bliver nødt til at skabe en holdningsændring i samfundet, og med den her bog vil vi ikke placere skyld, men skabe viden og bygge bro,« skriver forfatterne bl.a. i bogen. 

’Tag på arbejde — fra sygemelding til arbejde’ lægger derfor op til øget samarbejde mellem alle parter omkring en sygemeldt person. Patienten, arbejdsgiveren, behandleren, jobcenteret og pårørende får hver konkrete opfordringer med på vejen. Samtidig indeholder bogen virkelige historier fra psykiaternes dagligdag. På den måde bliver nære oplevelser flettet ind i en skræmmende fortælling om et samfund, der ifølge de to psykiatere svigter mennesker med psykiske problemstillinger på en næsten ubevidst, systematisk måde. 

Vi skaber langtidssyge
Charlotte er 53 år og ejendomsmægler. Efter en periode med en del sygedage pga. mindre fysiske skavanker bliver hun afskediget, og det slår hende ud psykisk. Lægen ordinerer ro og hvile i et par måneder for stress, men hun får det værre, bliver angst og tager på i vægt. Hver gang hun ser lægen, forlænger han sygemeldingen, og til sidst mister hun sine sygedagpenge. Det viser sig halvandet år senere, at Charlotte har en behandlingskrævende depression. 

Tilstrækkeligt mange historier som Charlottes fik lægerne på PPclinic til at sige til hinanden: »Vi burde skrive en bog.« For to år siden blev den endelige beslutning taget, og erfaringerne kom ned på papir. 

En stor del af de sygemeldte formår aldrig at vende succesfuldt tilbage på arbejde igen.

Bogen fremhæver, hvordan man alt for ofte ikke får taget fat om det egentlige sygdomsproblem og stillet den rigtige diagnose. Der bliver sjældent lavet en plan for den sygemeldtes fremtid, og i mange tilfælde formår man heller ikke at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen.

»Der er mennesker, som kunne have det meget bedre, hvis de blev hjulpet rigtigt i tide. Vi sidder inde med erfaringer om, hvordan man kan gøre en forskel for dem, så vi følte en forpligtelse til at skrive tingene ned i en bog,«  siger Lars Aakerlund og fortsætter:

»Det, vi håber på, er en konstruktiv debat, og vi er meget bevidste om balancen mellem at udtrykke os klart og sige, hvad vi mener, og så ikke at såre nogen og træde bestemte faggrupper over tæerne. Vi er også klar over, at vi som et privat behandlingssted er små og smidige i forhold til forandringer. Men vi mener stadigvæk, at vores erfaringer kan overføres til det offentlige,« siger han.

Ifølge bogen er 70.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer, og 35-45 pct. af alle sygemeldinger handler om psykiske problemer med stress, angst og depression. 

Du skal turde at være tovholder
Helt centralt for behandlingen af psykiske helbredsproblemer er manglen på en egentlig genoptræningsplan, påpeger psykiaterne i bogen.

Hvis man fejler noget fysisk, får man udstykket helt konkrete mål for helbredelsen. Samme indstilling efterlyser Lars Aakerlund og Jesper Karle, når det kommer til psykiske problemer. 

Kan man lave en plan, der langsomt optrapper arbejdet for den sygemeldte, der kan starte et par timer en gang om ugen samtidig med et behandlingsforløb, er det lettere at finde tilbage igen. Afbryder man derimod al kontakt til arbejdspladsen, kan det blive uoverstigeligt at komme på arbejde igen. 

Ifølge de to psykiatere behøver man ikke gå hjemme længe, før man begynder at få ubehagelige tanker om arbejdspladsen, tanker, der har det med at sidde fast, hvis de ikke udfordres tidligt. Hvad tænker kollegerne? Duer jeg overhovedet til noget? 

»Samarbejde mellem behandlingssystemet og beskæftigelsessystemet er så godt som ikke-eksisterende. Der er ikke nogen instans, der er ansvarlig for at varetage det allermest afgørende punkt i processen omkring sygemeldingen: Nemlig at lægge en fælles handlingsplan for, hvordan medarbejderen kommer tilbage i arbejde. Derfor skal du overveje, om det er dig, der skal udstikke vejen for den sygemeldte,« siger Jesper Karle.

Og lige netop viljen og modet til at tage styringen og være tovholder er man meget tøvende med i dag.

»Vi efterlyser, at alle behandlere i langt højere grad kommer med kvalificerede skøn. Om varighed, hvad der skal til, delmål, og en trin for trin-plan for personens vej tilbage på arbejde. Vi ser, med fare for også at blive kontroversielle, frygtelig mange skriftlige udtalelser fra behandlere, som ikke rummer skøn eller planer, men afventen og nogle gange ligefrem en pessimistisk afventende tilgang, som ikke er hensigtsmæssig,« siger Jesper Karle.  

Grænseoverskridende 
Fælles for alle parter er behovet for at slippe berøringsangsten og i højere grad samarbejde — en løsningsmodel, som forfatterne kalder ’Den Blå Figur’. Den lægger op til rundbordsmøder og øget dialog med chefen, pårørende eller sagsbehandlere i kommunen. 

Men at få gode hensigter overført til praksis kræver træning og gåpåmod. På klinikken begyndte man med at tage kontakt til kommunens jobcentre, og langsomt er det kommet frem, at man har fælles interesser, og at samarbejdet faktisk er en vigtig del af behandlingen. 

»Vi har meget tidligt fået en praktisk oplevelse af, hvad der er nødvendigt at gøre, når en patients forløb går i stå. Her stiller vi nu helt automatisk spørgsmålet: Er der en aktør, vi mangler at få med? Hvis det er en sygemeldt person, der ikke kommer tilbage på arbejde, og som på grund af det bliver fastholdt i sit sygdomsbillede, så arrangerer vi med patienten, at chefen kommer med til et møde,« siger Jesper Karle.

Han lægger ikke skjul på, at det i begyndelsen var grænseoverskridende at skabe et samarbejde, som der slet ikke var kultur for i forvejen.

Men erfaringer har gang på gang vist, at bekymringer som f.eks. overskridelse af tavshedspligten er blevet gjort til skamme. Parterne har nemlig samme interesser: At få den sygemeldte ovenpå igen og tilbage til arbejde. Og aftaler man i forvejen med patienten, hvordan man fortæller chefen om problemet, oplever  psykiaterne, at samtalerne i langt størstedelen af tilfældene er en succes. 

»Ring til chefen, få et møde op at stå med kommunen og læg en plan for den sygemeldte, så tiden ikke bare går og går. Bogen lægger ikke blot op til hensigtserklæringer, men til at tage telefonen og komme i gang, og det er især her, at budskabet er nyt og måske en smule kontroversielt. Der vil være en tendens til, at alle potentielle tovholdere i et forløb forsøger at styre udenom. Men den, der får kendskab til, at der er et forløb med manglende fremskridt, et forløb som stagnerer — den person bør gøre sig til tovholder. Derfor placerer vi ikke rollen på én gruppe,« siger Jesper Karle.   

»De fleste patienter oplever at være ret alene, men det kan behandlere også føle. Vi glemmer, at der er andre parter og involverede, som vi kan få hjælp fra. Det er en mulighed for at sparre og opbygge et team. I det mindste er det godt at erkende, at et patientforløb er gået i stå, fordi en bestemt samarbejdspartner ikke er med ved bordet på grund af bestemte barrierer, som man måske kan forsøge at løse,« siger Lars Aakerlund.

Skriv kommentar