»Så er min opsigelse indleveret!

Nu må vi, se hvordan politikerne, regionerne og arbejdsgiver reagerer! Men det er vigtigt, vi står sammen!«

Sådan skriver operationssygeplejerske Luca Pristed i et opslag på Facebook. Opslaget er slået op i begivenheden ‘#Kollektivopsigelse – Vi siger fra!’.

Her opfordres landets sygeplejersker, sosu’er, jordemødre og andet sundhedspersonale til en samlet og kollektiv opsigelse tirsdag 30. november. Den kollektive opsigelse skal ikke ses som en modstand mod sundhedsfaget eller patienterne, men som et forsøg på at få regeringen og arbejdsgiverne i tale, står der i begivenhedens beskrivelse.

Udover at være operationssygeplejerske på Rigshospitalet er Luca Pristed talsperson for styregruppen for den nationale arbejdsnedlæggelse og har den seneste tid sammen med andre sygeplejersker flere gange demonstreret og nedlagt arbejdet for at vise deres utilfredshed med arbejdsvilkårene i det offentlige sundhedsvæsen.

I dag har han så sendt sin opsigelse, hvori han skriver, at han ikke længere kan se sig selv arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, fordi politikere gennem mange år har ignoreret de sundhedsansattes opråb om manglende ressourcer, manglende kolleger og problemer med at fastholde og rekruttere sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.

Danske Regioner kalder opsigelser for kampskridt

Hvis den kollektive opsigelse føres ud i livet, kan det være ulovligt. Det ses nemlig som en overenskomststridig aktion og kan føre til en dom i arbejdsretten, hvor regningen i sidste ende kan lande hos den enkelte medarbejder, skriver DR Nyheder.

Danske Regioner skriver i en mail til DR Nyheder, at organisationen betragter de kollektive opsigelser som et kampskridt, de ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men som de naturligvis vil være opmærksomme på i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned.

Det er endnu uvist, hvor mange sygeplejersker og andre sundhedsansatte, der følger trop og deltager i den kollektive opsigelse.

Til TV2 siger Luca Pristed, at han forventer, at 1.000 sygeplejersker og sundhedsansatte sender deres opsigelse. Regionerne har tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget, skriver TV2.

Luca Pristed har to forslag på løsninger, der kan forhindre, at flere sygeplejersker siger op.

»En kortsigtet løsning ville være at hæve grundlønnen. En langsigtet løsning er at kigge på arbejdspresset,« siger han til TV2.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard anslog i TV2 News tirsdag morgen, at hvis alle landets 35.000-40.000 offentligt ansatte sygeplejersker skal have 5.000 kr. mere i løn om måneden, vil det koste 2-2,5 mia. kr. om året.

Regering varsler akutpakke til sundhedsvæsenet

SF opfordrer regeringen til at handle på krisen i sundhedsvæsenet. Dette skal bl.a. ske ved slå hul på krisekassen, så der kan blive forhandlet bedre vilkår, samt gjort noget for at gøre det mere fordelagtigt at forblive sygeplejerske i det offentlige sundhedsvæsen.

»Der skal sendes nogle kroner ud til regionerne, så de har mulighed for at aftale nogle løntillæg, som kan fastholde sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som der er mangel på lige i øjeblikket,« siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, til TV2.

Når regeringen præsenterer den kommende finanslov, bliver der muligvis afsat ekstra penge til sundhedsvæsenet i form af en akutpakke til sundhedsvæsenet.

»Vi anerkender, at sundhedsvæsenet blandt andet på grund af corona er under et betydeligt pres. Det er derfor, at vi i øjeblikket forhandler om en midlertidig corona-vinterpakke, som skal afhjælpe det pres, som sundhedsvæsenet er udsat for«, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Politiken.

Hvor stor akutpakken skal være, og om pengene kan gå til et lønløft, vil han ikke afsløre, men han understreger, at regeringen ikke har ændret holdning til sygeplejerskernes løn.