20 års jubilæum: Multidisciplinært samarbejde har brudt siloerne i dansk kræftbehandling ned og sendt overlevelsen helt i top Med etableringen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) for 20 år siden blev danske kræftlæger samarbejdspartnere frem for konkurrenter. Ved at samle de forskellige faggrupper omkring patienten og lade nationale kliniske retningslinjer sætte rammerne for patientforløbene, har DMCG spillet en væsentlig rolle for forbedringerne i danske kræftpatienters overlevelse. Nu fylder sammenslutningen 20 år.
Sundhedsreform udskyder tidsplan for Kræftplan V Kræftplan V er forsinket, fordi Sundhedsstyrelsen ikke kan færdiggøre sit arbejde med en faglig anbefaling til Kræftplan V, før sundhedsreformen er på plads.
Michael Borre: Der er brug for en national kræftdataplatform Formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper er enig med sundhedsstrukturkommissionen i, at der er brug for en bedre brug af digitale løsninger, som kan styrke et sammenhængende sundhedsvæsen. »Data er afgørende for, at vi ikke prioriterer i blinde,« siger Michael Borre.
Mens tre gartnerier er inviteret til at komme med høringssvar til strukturkommissionen, gælder det ikke de 25 cancergrupper under DMCG Danske Multidisciplinære Cancer Grupper er ikke på listen over de parter, som Sundhedsministeriet har inviteret til at komme med høringssvar til sundhedsstrukturkommissionens rapport. Det er til gengæld tre gartnerier. »Det fremstår som en grotesk prioritering,« siger Michael Borre, formand for DMCG.
På 3 år har Medicinrådet afvist 21 ud af 40 nye kræftlægemidler Medicinrådet i Danmark afviser flere kræftlægemidler, som andre europæiske lande godkender. Det viser en opgørelse foretaget for Dagens Medicin, som vækker undren og bekymring blandt kræftlæger.
Medicinrådet møder kritik fra flere sider for at afvise kræftlægemidler Flere kritiserer Medicinrådet for at begrænse adgangen til nye og potentielt livsforlængende kræftlægemidler, men det er nødvendigt i et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer, lyder svaret.
Formand for kræftlæger efter overskridelser: Vi er nødt til at differentiere ventetiderne Kræftlægerne tager sig til hovedet, mens politikerne diskuterer, hvem der har skylden for manglende overholdelse af kræftventetider. I det sundhedsvæsen vi har, er det ikke mere kontrol, men differentierede ventetider der skal til, lyder det fra Michael Borre, formand for DMCG.
Budskab fra Danmarks største kræftforskningskonference: Det går godt, men der er plads til forbedringer Overlevelsen blandt danske kræftpatienter er steget markant de seneste 20 år. På Danske Kræftforskningsdage i Odense var der flere bud på, hvor yderligere forbedringer i forebyggelse, behandling og overlevelse kan hentes i de kommende år.
Flere får tilbudt anbefalet MR-diagnostik af prostatacancer Der er en markant stigning i andelen af mænd med mistænkt prostatacancer, som tilbydes den anbefalede diagnostiske undersøgelse med MR-guidet biopsi, viser ny årsrapport fra Dansk Prostata Cancer Database.
Ny strategi- og handleplan fra DMCG ser på tværs af sundhedsvæsenet Det tværsektorielle samarbejde, som skal styrke kvaliteten af forløbene for kræftpatienter på tværs af kommuner, almen praksis og hospitaler, har fået en mere fremtrædende plads i et udkast til en ny strategi- og handlingsplan fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG. Udkastet skal diskuteres på DMCG's repræsentantskabsmøde senere i november.