Patienter med kastrationsresistent prostatakræft med BRCA-mutation har traditionelt en mere aggressiv form for prostatakræft, men i noget tid har flere studier vist, at man kan forlænge den progressionsfrie overlevelse hos denne patientgruppe med PARP-hæmmere.
Behandlingen med PARP-hæmmere foregår for de fleste patienter med prostatakræft i regi af et klinisk studie.
Nu viser et af disse studier, at PARP-hæmmeren rucaparib er i stand til at øge den progressionsfrie overlevelse hos patienter med kastrationsresistent prostatakræft og BRCA-mutationer.
Vi har allerede godt kendskab til denne lægemiddelgruppe fra behandlingen af blandt andet brystkræft og ovariecancer, men flere og flere studier peger på, at de også har en plads i behandlingen af prostatakræft
Gedske Daugaard, professor, Rigshospitalet
Studiet med rucaparib er offentliggjort i New England Journal of Medicine, og Ifølge en af de forskere, som har bidraget til studiet, viser det, at behandling af denne subgruppe af patienter med prostatakræft med fordel kan inkludere en PARP-hæmmer som rucaparib.
Aktuelt foregår der desuden studier, som skal afklare, om PARP-hæmmerne måske skal have plads lidt længere fremme i behandlingsrækkefølgen.
»Med PARP-hæmmerne har vi fået endnu et behandlingstilbud til patienter med en mere aggressiv form for kræft. Vi har allerede godt kendskab til denne lægemiddelgruppe fra behandlingen af blandt andet brystkræft og ovariecancer, men flere og flere studier peger på, at de også har en plads i behandlingen af prostatakræft. Opgaven er nu at identificere, hvor den plads skal være, og hvad PARP-hæmmerne skal kombineres med,« fortæller overlæge og professor Gedske Daugaard fra Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.
405 patienter med i studie
I studiet, der er et randomiseret kontrolleret fase 3-studie, har 405 patienter med kastrationsresistent prostatakræft og BRCA1, BRCA2 eller ATM-mutationer deltaget.
Indtil videre har vi ikke data for overlevelse ved behandling med rucaparib, men andre studier med PARP-hæmmere viser en overlevelsesgevinst på mediant omkring fire til seks måneder
Gedske Daugaard, professor, Rigshospitalet
Patienterne, der havde oplevet sygdomsprogression efter hormonbehandling, blev randomiseret 2:1 til behandling med rucaparib eller lægens valg af behandling, hvilket betød kemoterapi eller anden generations hormonbehandling.
Forskerne fulgte patienterne i mediant 62 mdr., og endepunktet for studiet var tid til radiografisk sygdomsprogression.
Hhv. 201 og 101 patienter i hver gruppe blev diagnosticeret med BRCA-mutation, mens resten havde ATM-mutation.
»Indtil videre har vi ikke data for overlevelse ved behandling med rucaparib, men andre studier med PARP-hæmmere viser en overlevelsesgevinst på mediant omkring fire til seks mdr. Muligvis kan der være mere at hente, hvis man kommer i behandling tidligere,« forklarer Gedske Daugaard.
Forlænger den progressionsfrie overlevelse
Resultatet af studiet viser, at behandling med rucaparib viser en bedre radiografisk progressionsfri overlevelse sammenlignet med lægens valg af behandling.
Den progressionsfrie overlevelse ved lægens valg af behandling var 6,4 mdr. mod 10,2 mdr. i hele den gruppe af patienter, som blev behandlet med rucaparib.
Når forskerne isoleret ser på data hos patienter med BRCA-mutation, var tallene hhv. 6,4 mdr. og 11,2 mdr.
Patienter med ATM-mutation havde ingen fordel ved behandling med rucaparib, for her var tallene 8,1 mdr. mod 6,8 mdr.
»Det er interessant, fordi vi ser en klar forbedring af den radiografiske progressionsfrie overlevelse ved behandling med denne PARP-hæmmer til patienter med BRCA-mutation, men samtidig kan vi se, at det samme ikke gælder patienter med ATM-mutation. Andre studier har ellers indikeret, at PARP-hæmmere måske skal have en plads i behandlingen af alle patienter med kastrationsresistent prostatakræft, men det kan vi ikke underbygge i dette studie,« siger Gedske Daugaard.
Skal længere frem i behandlingsrækkefølgen
Geske Daugaard fortæller, at et interessant perspektiv ved studiet er, at forskerne for første gang tester en PARP-hæmmer over for kemoterapi til denne patientgruppe, og at der også her var en gevinst ved behandlingen.
Selvom en gevinst i progressionsfri overlevelse på fire til seks mdr. ikke kan karakteriseres som revolutionerende, er det ifølge overlægen endnu et skridt i den rigtige retning for patienter, der behandles for kastrationsresistent prostatakræft.
Den næste skridt kan i den sammenhæng være det tidspunkt i behandlingsforløbet, hvor lægen trækker en PARP-hæmmer ud af medicinskabet.
»Medicinrådet har indtil videre godkendt PARP-hæmmere som anden- til tredje linjebehandling, men alle data, inklusiv dem fra vores studie, tyder på, at det eventuelt kan bruges i første linje til patienter med kastrationsresistent prostatakræft, hvis de også har BRCA-mutation. Det er derhen, vi bevæger os i øjeblikket,« siger Gedske Daugaard.
Hun fortæller dog også, at der stadig er nogle huller i lægernes viden om brugen af lægemidlet og i hvilke kombinationer.
Det drejer sig blandt andet om, hvordan man skal kombinere en PARP-hæmmer med hormonterapi.
»Problemet er, at de fleste studier undersøger effekten af en PARP-hæmmer i kombination med en såkaldt new hormonal agent (NHA). Det vil dog ofte være sådan, at når patienter er på dette stadie i deres sygdom, har de fleste allerede fået behandling med en NHA tidligere i deres behandlingsforløb, og studier har vist, at når man genoptager den behandling, er det ikke til gavn for patienterne. Vi står derfor med den problemstilling, at vi skal finde ud af, om vi skal give en PARP-hæmmer i kombination med NHA, fordi der er en speciel synergistisk effekt, eller om vi skal give det alene, og hvordan det valg afhænger af tidligere behandling,« siger Gedske Daugaard.
