Det er fantastisk at opleve den store interesse, der er for at oprette kliniske kvalitetsdatabaser. I juni måned stillede Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) de faglige miljøer, patienter og ledelser spørgsmålet: Er der vigtige sygdomsområder, som vi ikke måler kvaliteten på i dag?

Vi har siden modtaget 33 gode forslag til nye databaser. Det er overvældende, og vi er stolte og glade for hvert forslag, selvom vi derved kommer til at skuffe en række ansøgere, fordi vi i år har budget til oprettelse af 2-3 nye databaser.

Det er vigtigt at sige, at et afslag på oprettelse af en klinisk kvalitetsdatabase ikke er ensbetydende med, at sygdomsområdet ikke er egnet.

I de mange forslag ligger en bred anerkendelse af det kvalitetsarbejde, som de nuværende ca. 80 kliniske kvalitetsdatabaser bidrager til. Vi har stor respekt for det store engagement, de kliniske miljøer lægger i udviklingen af behandlingskvaliteten gennem de kliniske databaser. Et engagement, som også omfatter udvikling af nye kliniske kvalitetsdatabaser, så RKKP følger med udviklingen i sygdomsbilledet og understøtter kvaliteten af patienternes behandling på tværs af landet på relevante sygdomme.

Stor opbakning

Vi mærker en stor interesse og opbakning til den måde, som de kliniske kvalitetsdatabaser er bygget op på med en forankring i det kliniske miljø. Hver database har en styregruppe, som består af fagligt relevante klinikere, patientrepræsentation og et team fra RKKP. Ud fra et sæt af centrale kvalitetsmålepunkter med betydning for patientens forløb – vi kalder dem indikatorer – følges og udvikles patienternes behandling på et konkret sygdomsområde på tværs af landet og bruges til løbende kvalitetsudvikling.

Et eksempel på en indikator, som Dansk Lunge Cancer Register måler på er: ‘Andel af patienter med ikke-småcellet lungecancer, hvor der er foretaget resektion’. Da operation giver patienterne de bedste chancer for at overleve kræften, er det vigtigt at måle på, hvor mange lungekræftpatienter som bliver opereret. Indikatoren skal selvfølgelig ses i sammenhæng med databasens øvrige fokuspunkter. Siden 2006 er toårsoverlevelsen for opererede lungekræftpatienter steget omkring 20 procentpoint. I 2019 var 84 pct. af patienterne i live efter to år.

Et databåret sundhedsvæsen

At man ikke kan forbedre det, man ikke måler på, er en grundlæggende erkendelse for databaseret kvalitetsudvikling. Ved at følge data på centrale indikatorer, der afspejler den bedste evidens på området, har klinikere et troværdigt redskab til at følge kvaliteten af patientbehandlingen på tværs af landet og tilpasse arbejdsgange eller spørge ledelser om hjælp, hvis kvaliteten ikke udvikles i den ønskede retning.

RKKP genbruger, så vidt det overhovedet er muligt, data, som klinikere i forvejen registrerer i behandlingen af patienterne. Vi arbejder med andre ord målrettet på at støvsuge centrale registre for at begrænse registreringsbyrden hos det kliniske personale.

Tanken bag RKKP er at bidrage til et lærende sundhedsvæsen, hvor data fra hverdagens patientbehandling løbende samles, analyseres og anvendes. Det er afgørende for et lærende sundhedsvæsen, at arbejdet i og omkring databaserne fastholder fokus på løbende læring og forbedring. Ikke på kontrol og sanktionering.

Det lærende aspekt bygger på tillid og troen på, at alle arbejder dedikeret for at give patienterne den allerbedste behandling. Kontrol demotiverer og skaber en kultur af lukkethed omkring egne udfordringer. Ved at følge indikatorerne i de kliniske kvalitetsdatabaser kan klinikere hurtigt danne sig et overblik over egen afdelings kvalitet og sammenholde den med lignende afdelinger. De kan også hurtigt se, hvilke afdelinger der undergår en positiv udvikling, og som de med fordel kan hente inspiration hos til at gøre det endnu bedre.

Det er den kultur, vi ønsker at bidrage til.

Forslag til nye databaser

Blandt de 33 forslag til nye databaser har vi modtaget forslag til en database for Parkinsons, en lungebetændelse-database og en database for dobbeltdiagnoser i forhold til psykiatri og misbrug. Hele listen af indkomne forslag kan ses her.

Alle forslag skal evalueres og vurderes af en bredt sammensat vurderingsgruppe, men for at eksemplificere, så er dobbeltdiagnoser et sygdomsområde, hvor forslagsstillerne har en forventning om, at en klinisk kvalitetsdatabase kan drive en udvikling til gavn for patienterne, at en database kan skubbe på en positiv udvikling af behandlingen for en gruppe af psykiatriske patienter, som også har et misbrug. Håbet er, at data og viden fra en klinisk kvalitetsdatabase kan være med til at kvalificere, fokusere og ensrette behandlingen af patienterne, så de derved opnår et behandlingsforløb af høj faglig kvalitet.

Udvælgelsesproces

Der pågår nu en svær udvælgelsesproces, når de 33 forslag skal ende ud i 2-3 nye kliniske kvalitetsdatabaser. Det er en svær prioritering, men heldigvis har vi en fagligt stærk og bredt sammensat vurderingsgruppe med repræsentanter fra sygehusledelser, faglige selskaber, Danske Patienter, Sundhedsstyrelsen og RKKP, som sammen skal forestå den første udvælgelse. Planen er at vælge maksimalt syv forslag, som så opfordres til at indsende en regulær og mere detaljeret ansøgning.

Udvælgelseskriterierne omfatter blandt andet en vurdering af, om der er potentiale for kvalitetsudvikling af behandlingen for det givne sygdomsområde, om det er muligt at indhente valide data, og om de relevante faglige selskaber bakker op om databasen.

RKKP iværksætter en høring for at sikre det bedst mulige grundlag for at udvælge de områder, der opfordres til ansøgning. På baggrund af høringen indstiller vurderingsgruppen sin anbefaling til RKKP’s bestyrelse, hvor RKKP’s faglige råd også giver sin anbefaling til kende. Bestyrelsen beslutter i sidste ende, hvilke kliniske databaser der skal etableres.

I RKKP ønsker vi at være transparente omkring udvælgelsesprocessen. Vi ønsker også at kvittere for det store engagement og interesse, vi mærker fra alle kliniske miljøer i de kliniske kvalitetsdatabaser – vi er aldrig i tvivl om, at I finder databasearbejdet meningsfuldt i forhold til at understøtte den løbende kvalitetsudvikling på tværs af landet.

Det er vigtigt at sige, at et afslag på oprettelse af en klinisk kvalitetsdatabase ikke er ensbetydende med, at sygdomsområdet ikke er egnet. Det skyldes udelukkende, at vi kun har budget til at etablere 2-3 databaser, og derfor desværre må skuffe flere ansøgere. Men vi opfordrer alle til at søge igen til næste ansøgningsrunde.