Nyudnævnt professor: »Min vigtigste opgave er at finde ud af, hvordan mennesker bedst kan leve med åreforkalkning«
Foto: ­Svendborg Sygehus

Nyudnævnt professor: »Min vigtigste opgave er at finde ud af, hvordan mennesker bedst kan leve med åreforkalkning« Åreforkalkning er et element i al den forskning, ­kardiolog Jess Lambrechtsen fra Svendborg Sygehus (OUH) er med i. Som nyudnævnt professor ser han især frem til at arbejde med unge forskere og til at arbejde på et stort og detaljeret studie om luftforurening og ­åreforkalkning baseret på 33.000 danskere.

Det er næsten uundgåeligt, at ældre i den vestlige verden får åreforkalkning. Men hvad, der ikke er i orden, er, at mennesker dør, fordi de har åre­forkalkning. Det er den filosofi, som den nyudnævnte professor på Syddansk Universitet (SDU) og Svendborg Sygehus (OUH), Jess Lambrechtsen, arbejder efter.

»Stabil åreforkalkning er ikke så farligt i sig selv, men der er nogle egenskaber ved åreforkalkning, som er farlige for nogle patienter. Derfor ser jeg det som min vigtigste opgave at finde ud af, hvordan mennesker bedst kan leve med åreforkalkning, uden at det giver anledning til sygdom eller død,« siger Jess Lambrechtsen.

Uden at lyde for hellig er målet for ham at forsøge finde ‘the holy grail’ netop på det område, og derfor er ­årsager og risikofaktorer for sygdom og dødsfald forbundet med åre­forkalkning altid et opmærksomhedspunkt, når Jess Lambrechtsen selv forsker eller er hoved- eller medvejleder på et projekt.

Nu får han endnu mere tid til at forske, da han pr. 1. marts er tiltrådt som professor i en stilling, hvor arbejdstiden bliver ligeligt delt mellem Svendborg Sygehus og Syddansk Universitet. Og åreforkalkning bliver en stor del af hans kommende forskningsprojekter.

Temperament til hjertemedicin

Allerede på medicinstudiet fandt Jess Lambrechtsen ud af, at han ­gerne ville fokusere sit lægeliv på hjertemedicin. Tempoet, hvori man kan gå fra en konkret patient­problematik til hurtig diagnostik og resultat, passer godt til ham.

»Jeg kan lide at se handling, og der har vi nogle ret hurtige ­værktøjer og diagnosticeringer inden for hjertemedicin. Mit temperament ville ikke passe til reumatologi, hvor der kan gå et halvt år fra første patient­kontakt til diagnosticering,« siger Jess Lambrechtsen.

Han beskriver sig selv som en, der ikke nødvendigvis tager en ­lukket dør for et afslag – det skader jo ikke at banke på. Derfor inviterede han også engang tre ph.d.-studerende, som han enten var hoved- eller ­medvejleder for, med i sin bil og satte kursen mod Holland. Formålet var at besøge hjerte-CT-specialist Koen Nieman fra Rotterdam. Derudover skulle de også besøge et hospital i Leiden, som havde udviklet et program til at analysere åreforkalkning. Det kunne være interessant for Jess Lambrechtsen og de tre ph.d.-studerende at få de hollandske eksperters syn på deres forskningsprojekter.

Parterne så hinanden an og drøftede de hollandske specialisters ekspertise i forhold til de tre ph.d-forskningsprojekter. I dag er Koen Nieman gæsteprofessor på Svendborg Sygehus, og forsknings­afdelingen har fortsat et unikt samarbejde med Leiden.

»Der var fuldt udbytte på turen, og vi sang hele vejen hjem i bilen,« lyder det fra kardiologiprofessoren.

Drivkraft at uddanne unge

Det har altid været interessant for Jess Lambrechtsen at følge og vejlede unge forskere. Det er en drivkraft for ham at se dem udvikle sig både fagligt og menneskeligt, hvor de i starten næsten ikke tør sige noget til en forsamling, for til sidst uden problemer at kunne holde et foredrag på engelsk på en stor medicinsk kongres. Og så nyder han at se, når det lykkes for de unge forskere.

»Der er ikke noget bedre end at se ens yngre kolleger bliver tændt i øjnene af, at de har været med til at finde en løsning på en problem­stilling, som har betydning for kolleger og patienter,« siger han.

Hidtil største projekt

Et af de forskningsprojekter, Jess Lambrechtsen ser som et absolut højdepunkt for ham i den kommende tid, omhandler sammenhæng ­mellem åreforkalkning, udposning på legemspulsåren og forurening. Det er et projekt, han udfører i samarbejde med et institut på ­Aarhus Universitet og gode kolleger fra OUH. Her har forskerne helt unikke kliniske data for 33.000 mennesker vedrørende åreforkalkning og ­udposning på legemspulsåren. Instituttet fra Aarhus kan levere individuelle forureningsdata for ­individerne helt ned på adresseniveau, og data kan findes 40 år tilbage i tiden. En samkøring af disse data vil give ­værdifuld information.

Jess Lambrechtsen, 55 år

2021: Professor i kardiologi, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Svendborg

2007: Ansvarlig for hjerte-CT-funktionen ved Odense Universitetshospital Svendborg

2006: Speciallæge i intern ­medicin: kardiologi

1999: Ph.d. om risikofaktor for hjertesygdom blandt unge

1992: Uddannet læge.

Privat bor Jess Lambrechtsen i Odense. Han er gift med Birgitte, der er chefkonsulent, og har to udeboende børn.

Kalder sig ikke sportsfanatiker, men en sportsnørd, der godt kan lide sport med fart som f.eks. skiløb eller mountainbike.

[/bbox]

»Det tyder på, at forurening er en ret væsentlig faktor for de to diagnoser. Men det er indicier, og med et større datagrundlag kan vi nærmest bevise, om der er en sammenhæng, og hvilken komponent i luftforu­rening, der er den største risikofaktor,« siger Jess Lambrechtsen.

»Luftforurening ses ofte som en stor suppedas, men grundet de unikke data og det store patientgrundlag kan vi åbne for suppedasen og se, om f.eks. dieselos eller forureningen fra kulkraftvarmeværker øger risikoen og endvidere se forskel på risiko ved at bo i byen over for at bo på landet.«

Der er fundet en ph.d.-studerende til opgaven, og samarbejdsaftalerne er på plads, så der mangler kun en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, hvor COVID-19 har sendt projektet ned som nummer 70 i køen.

»Det et kæmpe samarbejde og er et af mine hidtil største projekter. I kan godt gøre klar med et særtillæg, når vi er klar med resultater,« mener den nye professor.

Kommentarer

Skriv kommentar