Det er jagten på viden, som er overlæge Emil Fosbøls faglige brændstof. I en alder af 38 år er Emil Fosbøl overlæge og ph.d. og leder sammen med professor Lars Køber et forskningsafsnit og et hospitalsafsnit på Rigshospitalet. Derudover er han forfatter på flere end 50 videnskabelige artikler om hjerteklapsygdomme og mere end 240 forskningsartikler i alt. Og nu er Emil Fosbøl også én af årets fem modtagere af Uddannelses- og Forskningsministeriets prestigetunge EliteForsk-priser, som årligt gives til »fremragende yngre forskere i international særklasse«.

I hans karriere som kardiolog er det især jagten på ny viden om hjerteklapsygdomme, som driver Emil Fosbøl.

»Endokarditis er fagligt udfordrende. Det er et svært felt, som kræver udholdenhed. Sammenlignet med andre hjertesygdomme er det en mindre sygdom, men også en vanskelig sygdom, hvor der er et stort udviklingspotentiale. Og jeg vil gerne knække den gordiske knude. For mig er der også en drivkraft i at arbejde med et sygdomsområde, som er mere holistisk orienteret,« siger Emil Fosbøl.

Fulgte mavefornemmelsen

I ungdomsårene var det ellers ikke læge, som stod øverst på listen over fremtidsvisioner.

»Egentlig troede jeg, at jeg skulle være fysioterapeut. Arbejde med muskler og led. Men på gymnasiet havde vi besøg af en læge, som fortalte om medicinstudiet. Det lød mere spændende, og jeg valgte at følge min mavefornemmelse.«

Det har Emil Fosbøl gjort lige siden. Fascinationen af den medicinske verden blev hurtigt så stor, at han også blev grebet af forskningsarbejdet. Og på omtrent samme tid blev han både cand. med. og kunne indlevere sin ph.d.-afhandling. Det blev også begyndelsen på en karriere som forsker inden for det kardiologiske felt.

»Det er arbejdet med mennesker generelt, som motiverer og engagerer mig. Det er i det tætte samarbejde med kollegerne i arbejdet for at kunne gøre en forskel for patienterne, at drivkraften ligger,« siger Emil Fosbøl.

Fokus på endokarditis

Øverst på Emil Fosbøls ønskeseddel over kommende forskningsprojekter er ønsket om at gennemføre en større randomiseret undersøgelse af effekten af operation for endokarditis, sammenlignet med medicinsk behandling. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande, er det tilsyneladende en langt mindre andel af de danske patienter med endokarditis, der opereres.

Sammenlignet med andre hjertesygdomme er endokarditis en mindre sygdom, men også en vanskelig sygdom, hvor der er et stort udviklingspotentiale. Og jeg vil gerne knække den gordiske knude

»Spørgsmålet er, om det er sandheden, eller måske snarere skyldes, at vi i Danmark har langt mere omfattende registerdata. Skyldes den høje andel af opererede i andre lande, at data alene kommer fra højt specialiserede enheder, og derfor ikke er dækkende nationalt? Tilsvarende forskelle i nationale registerdata kan måske også være med til at forklare forskelle i gennemsnitsalderen for endokarditispatienter. På europæisk plan er den 62 år, mens de danske patienter i gennemsnit er op til 10 år ældre, men dødeligheden har været den samme i en længere årrække,« siger Emil Fosbøl.

Hans håb er, at det inden for en kortere årrække vil være muligt for ham og hans kolleger at kunne give et svar på, hvilke patienter med endokarditis, som har mest gavn af en operation. Emil Fosbøl er derfor aktuelt i gang med at sammenligne data for alle endokarditis patienter i Danmark. Dataanalyserne skal kombineres med den førnævnte randomiserede undersøgelse.

En anden ambition er at få belyst, hvorfor forekomsten af endokarditis fortsat er stigende.

»To tredjedele af forklaringen på den stigende forekomst af endokarditis kan formodentlig tilskrives stigende anvendelse af pacemakere og kunstige hjerteklapper, som øger risikoen for infektion,« siger Emil Fosbøl

»Mere fokus på sygdommen kan også være en del af forklaringen, mens det er uklart, om der er flere bakterier eller andre faktorer, der driver udviklingen. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber at kunne være med til at besvare«.