Søren Helbo Skaarup

Ny vaccinationsteknik skal skåne allergikere for mange stik Forskere fra Aarhus Universitetshospital tester effekten af at injicere allergivacciner direkte i lymfeknuderne i stedet for i underhuden. Håbet er, at det kan reducere antallet af indsprøjtninger markant.

Tre års behandling med indsprøjtninger hver sjette uge. Sådan er vaccinationsprogrammet for allergikere med høfeber, astma eller livstruende insektallergi tilrettelagt i dag. I fremtiden kan patienterne måske se frem til et alternativ til det omfattende program. En gruppe forskere fra lungemedicinsk forskningsafdeling ved Aarhus Universitetshospital er i færd med at undersøge en ny måde at administrere vaccinerne på, hvor patienterne kan nøjes med at møde op i ambulatoriet tre gange med en måneds mellemrum.

Søren Helbo Skaarup, der er læge og ph.d-studerende på lungemedicinsk forskningsafdeling og en af forskerne bag studiet, vurderer, at mange vælger vaccinen fra, fordi programmet er meget omfattende.

»Det er en skam, da vaccinerne har vist sig at højne patienternes livskvalitet og forebygge deres risiko for at få astma. Vi håber, at vi kan vise, at vi med meget færre injektioner kan tilbyde patienterne den samme beskyttelse,« siger han.

Vi håber, at vi kan vise, at vi med meget færre injektioner kan tilbyde patienterne den samme beskyttelse.

Søren Helbo Skaarup, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk forskningsenhed, AUH.

Foruden injektioner gives vacciner i dag også i smeltetabletform. Her møder patienterne op i ambulatoriet og får første tablet. Registreres der ingen bivirkninger eller komplikationer, kan patienterne fortsætte behandlingen hjemme. Tabletterne skal tages daglig i tre år.

»Smeltetabletter mod græs og husstøvmider har vundet indpas, da de er lette for patienter at administrere. Men pga. den lange periode og det hyppige interval, tabletterne skal tages i, så udtrykker flere allergipatienter et ønske om et alternativ til de eksisterende behandlinger,« siger Søren Helbo Skaarup.

Direkte i lymfeknuderne

I det randomiserede, placebokontrollerede studie injiceres vaccinen direkte i lymfeknuderne i lysken til forskel fra den nuværende metode, hvor vaccinen gives i underhuden. Forventningen er, at denne teknik stimulerer et stærkere immunrespons, da allergenerne injiceres lige dér, hvor de skal udøve effekt. For at undgå bivirkninger og komplikationer gives vaccinen i lymfeknuderne i en 100 gange mindre dosis end den dosis, der injiceres i underhuden.

»Når vaccinen injiceres i underhuden, er allergenerne noget tid om at bevæge sig ind i lymfesystemet, og en del af effekten går tabt på vejen. Vores tese er, at vi ved at injicere direkte i lymfeknuderne kan opnå en høj og stabil effekt – og derfor ikke behøver at stikke patienterne mere end tre gange i de første tre måneder,« siger Søren Helbo Skaarup.

Det vaccineprodukt, der injiceres i lymfeknuderne, er identisk med det produkt, der injiceres i underhuden. Den eneste forskel er måden, vaccinen administreres på. En række udenlandske studier og et enkelt dansk studie har undersøgt den nye teknik. Udfaldet af disse studier har givet et blandet billede af effekten.

»De udenlandske studier faldt positivt ud, mens det danske studie viste, at injektionerne i lymfeknuderne ikke havde den forventede effekt. Det er svært at konkludere noget endeligt ud fra de eksisterende studier, da vaccinerne blev injiceret med forskellige intervaller, hvilket kan have betydning for immunresponset,« siger Søren Helbo Skaarup og tilføjer:

»Vores studie vil give os mere viden og bedre basis for at vurdere, om vi kan anbefale den nye teknik som alternativ til de eksisterende.«

Drømme versus realisme

Studiet har inkluderet 36 allergikere med græsallergi. Vacciner mod græsallergi har vist sig effektive, hvorfor det ifølge Søren Helbo Skaa-rup er rationelt indledningsvis at afprøve den nye teknik på patienter med denne allergiform. Inklusionskriterierne har været brede, og studiet favner således både allergikere, som ikke har kunnet komme deres symptomer til livs med lokalbehandling, og patienter, som har fornuftig effekt af lokalbehandlingen, men finder den svær at administrere. Deltagerne er blevet randomiseret til at få vaccinen eller til at få injektioner med saltvand. De er fulgt i tre år. Aktuelt er det kun resultater fra det første år, som er blevet analyseret.

»Et år efter at patienterne fik de tre injektioner, så vi, at vaccinen havde effekt i forhold til placebo. Det er dog for tidligt at konkludere noget, da vi mangler at analysere de data, vi har fra de følgende to år – så vi ved ikke, om vaccinen har vedholdende effekt,« siger Søren Helbo Skaarup og tilføjer, at resultaterne forventes publiceret i løbet af 2018.

De vacciner, der gives i underhuden, har dokumenteret effekt i op til 10 år. Herefter skal patienterne igennem vaccinationsprogrammet igen.

»Optimalt set burde vi følge patienterne i studiet i 10 år for at kunne sammenligne effekten af den nye injektionsteknik med den eksisterende teknik 1:1. Det har vi valgt ikke at gøre. Dels fordi det er besværligt, og dels fordi de forsøg, vi læner os op ad, har en opfølgningsperiode på tre år,« siger Søren Helbo Skaarup.

Viser studiet sig at falde ud til fordel for vaccinen, vil det næste skridt være at sætte et stort prospektivt studie op, hvor effekten af den nye og den eksisterende injektionsteknik holdes op imod hinanden. Det vil give os et praj om, hvorvidt effekten af de to teknikker er sammenlignelig, og om sikkerhedsprofilerne er ens, siger Søren Helbo Skaarup.

»Længere ude i fremtiden håber vi, at vi kan sætte et studie op, hvor vi tester de to teknikker over for hinanden. Det er et omfattende og ret komplekst setup og derfor heller ikke noget, vi aktuelt har på tegnebrættet. Men vi drømmer om at nå dertil en dag i fremtiden,« siger han.

Ultralyd sikrer præcision

Parallelt med hovedstudiet har forskerne set på injektionsteknikken. Lymfeknuderne i lysken har som oftest en diameter på 0,5-1,0 cm, og det kræver derfor den rette teknik og træning at ramme dem med nålen.

»Injicerer lægen vaccinen ved siden af lymfeknuden – i musklerne eller underhuden – kan vi ikke garantere ffekt, da den dosis, vi giver, er meget lavere end den dosis, der normalt gives i underhuden. Derfor har det været vigtigt for os at sikre, at det ikke kræver en høj grad af ekspertise og specialisering at ramme rigtigt,« siger Søren Helbo Skaarup.

Injektionerne er ultralydsvejledte. Lymfeknuder i lysken er generelt lettere at identificere end lymfeknuder andre steder i kroppen. Desuden er små blødninger eller hævelser efter injektionerne forbundet med færre bivirkninger, hvis de sker i lysken

Forskerne har registreret færre bivirkninger, når vaccinen injiceres i lymfeknuderne sammenlignet med vacciner, der gives i underhuden.

Studiet er en del af Søren Helbo Skaarups ph.d.-afhandling. Han vejledes af Hans Jürgen Hoffmann, der er professor på lungemedicinsk afdeling.

Skriv kommentar