Til gengæld skal de helst ikke lave alt muligt andet, og det tvinges de desværre til en gang imellem. På landets genetiske afdelinger — men også andre steder — er opstået et kedeligt uvæsen. Lægerne er begyndt at aflyse undersøgelser, og på visse afdelinger censurerer de epikriser og henvisninger, alt sammen for at forhindre, at patienter vil blive afvist af forsikringsselskaberne, når de engang skal tegne en livsforsikring eller et lignende forsikringsprodukt. Det er nemlig risikoen, når patienter bliver undersøgt...
