Foto: Lars Andersen

Sløvende sagsbehandling i Styrelsen for Patientsikkerhed Det er kritisabelt, at sagsbehandlingstiden for læger, der er under mistanke for ikke at leve op til de faglige standarder for udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler, kan tage mere end tre år. I mellemtiden kan lægerne fortsætte deres udskrivningspraksis.

6 måneder, 12 måneder, 24 måneder eller endnu længere? Hvor lang tid er det rimeligt, at en læge, der er under mistanke for ikke at udføre sit arbejde godt nok, når det handler om udskrivning af stærkt afhængighedsskabende lægemidler, får til at rette op på tingene?

I autorisationsregistret kan alle og enhver tjekke, hvilke læger som Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) aktuelt overvåger og hvorfor.

I december sidste år var 18 praktiserende læger enten under skærpet tilsyn eller havde fået et fagligt påbud på grund af deres udskrivningspraksis af stærkt afhængighedsskabende lægemidler som benzodiazepiner og forskellige former for opioider som morfin, tramadol og oxycodon. 

I stort set alle 18 sager er det de samme alvorlige fejl og mangler, der går igen.

Konkret handler det om mangelfuld journalføring i form af manglende indikation for den valgte behandling, ingen stillingtagen til behandlings- og nedtrapningsplaner i samråd med patienten, fravær af årskontroller og vurderinger af køreegnethed, receptfornyelser, der i vid udstrækning og uden yderligere forklaring sker via mail eller telefon, selvom reglerne kræver personligt fremmøde, og ukritisk udskrivning af hurtigtvirkende opioider i større mængder uden en plan for omlægning til depotmedicin samt recepter på vanedannende medicin udskrevet i kortere intervaller eller i markant højere doser end aftalt. 

Når man læser gennemgangen af de forskellige sager, er det mildest talt bekymrende, hvor lang tid der går, fra STPS tager den første kontakt, og indtil styrelsen kommer med sin dom

I én af sagerne skriver STPS direkte i sin sagsgennemgang, at den pågældende læge i mindst ét tilfælde gennem sin ordinationspraksis har understøttet en patients misbrug af afhængighedsskabende medicin, og at den pågældende læge dermed er til fare for patientens sikkerhed.

Positive statistikker

I kølvandet på den såkaldte opioidkrise i USA, der henover de seneste 20-25 år har kostet hundredetusinder af mennesker livet og smadret endnu flere familier og lokalsamfund, er der i de senere år også herhjemme kommet et mere kritisk blik på lægers udskrivninger af stærkt vanedannende medicin.

Det fokus har båret frugt og kan aflæses i statistikkerne, hvor 12 procent færre danskere i 2023 – svarende til godt 50.000 borgere – indløste en recept på opioider sammenlignet med 2018, ligesom det samlede forbrug af opioider faldt med 27 procent. Endnu mere positivt er det, at antallet af personer, der har været i behandling med opioider i mere end 6 måneder, i samme periode blev reduceret med 26 procent.

Den udvikling viser, at når sundhedsmyndigheder, almen praksis, regionale lægemiddelkonsulenter, hospitaler og de faglige organisationer trækker i samme retning og med et specifikt mål for øje, så kan man få gode ting til at ske.

Måneder mellem svar fra STPS

Selvom den generelle udvikling i forhold til lægers udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler altså er positiv, er der imidlertid stadig en mindre gruppe af læger, der ikke lever op til de faglige standarder på området, og som derfor udgør en fare for patientsikkerheden.

Når man læser gennemgangen af de forskellige sager, er det mildest talt bekymrende, hvor lang tid der går, fra STPS tager den første kontakt, og indtil styrelsen kommer med sin dom. Undervejs er det ikke ualmindeligt, at der går måneder, inden styrelsen vender tilbage med et svar, så sagen kan komme videre.

I 2 af de 18 sager tog det således STPS henholdsvis 11 måneder og 16 måneder at sende et svar tilbage. Mens de fleste faglige tilsynssager bliver afgjort på omkring halvandet år, er der flere af de 18 sager, der har taget både 2 og 3 år at få afgjort.

Men hvad værre er, så kan de selvsamme læger fortsætte deres udskrivningspraksis af afhængighedsskabende lægemidler, mens sagen trækkes i langdrag.

Sløvt og slapt signal

Selvfølgelig er der også en del af lægerne, der tydeligvis obstruerer styrelsens arbejde ved for eksempel at sende forkerte journaloplysninger eller ved gennem længere perioder helt at undlade at reagere på dens henvendelser.

Det er, hvad det er, og taler vel sit eget tydelige sprog.

Men det ændrer ikke på, at det er Styrelsen for Patientsikkerheds ansvar at overvåge og sikre, at også de læger overholder de gældende regler og vejledninger for god ordinationspraksis af afhængighedsskabende medicin.

Derfor er det ganske enkelt for sløvt og slapt, at STPS ikke er i stand til at gøre det hurtigere. Og samtidig er det et helt forkert signal at sende, både til de patienter, hvis liv og helbred afhænger af, at deres læge lever op til sit lægelige ansvar, men også til de læger, der er under mistanke, og som måske får den opfattelse, at der alligevel ikke sker noget.

Uanset, om de samarbejder eller ej, er det retssikkerhedsmæssigt heller ikke rimeligt, at de pågældende læger skal gå med en uafklaret anklage hængende over hovedet i flere år.

Og i de tilfælde, hvor lægen decideret obstruerer en opklaring af sagen, der har STPS jo mulighed for at tage tungere sanktionsartilleri i brug, så vedkommende ikke er til fare for patienternes sikkerhed i årevis. 

Skriv kommentar