Motion er medicin mod arktisk variant af diabetes
Foto: Privat

Motion er medicin mod arktisk variant af diabetes En variant af diabetes blandt inuitter i Grønland og Arktis kan ikke behandles med insulin. Til gengæld kan motion være den rette behandling, viser dansk forskning.

Blandt inuitter i Grønland og andre arktiske egne er diabetes, som i resten af verden, i fremgang.

Ændret livsstil og kost fører til, at flere og flere rammes af sygdommen, og omkring 15 pct. af inuitter med diabetes bærer to kopier af en helt særlig genvariant, der ikke findes andre steder på Jorden.

Danske og grønlandske forskere har pioneret forskningen i denne helt specifikke variant af diabetes, og selvsamme forskere kan nu vise, at behandlingen faktisk ikke er så kompliceret, som den kan være ved andre former for diabetes. Der skal simpelthen bare motion til for ­dramatisk at sænke et forhøjet blodsukker.

»Det er et meget positivt resultat, som nemt kan formidles til diabetespatienter blandt inuitterne. En times hård motion om dagen vil medføre en væsentlig blodsukkersænkning uden brug af anden medicin,« ­ fortæller en af forskerne bag studiet, professor Torben Hansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Forskningsresultatet er for nyligt publiceret i tidsskriftet Diabetologia.

Barskt miljø har sat spor i generne

Inuitterne i Grønland har en helt unik historie, der også har sat sig spor i deres genetik.

For omkring 20.000 år siden udvandrede de første inuitter fra Asien via Sibirien til Nordamerika. De blev i de arktiske egne i Nordamerika og migrerede over de næste mange tusinde år østpå mod Grønland.

De første inuitter ramte Grønland for blot omkring 1.000 år siden, og de mange tusinde år i et af klodens mest barske klimaer kan ses i deres arvemateriale.

Blandt andet har den relativt lille inuitpopulation været udsat for såkaldte genetiske flaskehalse, der har fjernet nogle genetiske varianter fra befolkningen, mens andre varianter i dag eksisterer i meget større hyppighed end andre steder i verden.

Vi har siden 2014 været interesseret i at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe personer med denne mutation

Torben Hansen, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Den manglende forekomst af kulhydratkilder i kosten har også forårsaget en genetik, der hos inuitterne er forskellig fra genetikken hos ­resten af klodens befolkning.

Men inuitterne besidder også unik sygdomsgenetik.

»I 2014 publicerede vi et studie i Nature, hvor vi blandt andet kunne vise, at en stor del af inuitter med diabetes har to kopier af en variant i TBC1D4. Denne genetiske ­variant har andre forskere sidenhen også identificeret hos arktiske folk i blandt andet Canada og Alaska, men ellers findes den slet ikke uden for Arktis,« forklarer Torben Hansen.

TBC1D4-varianten koder for et protein i skeletmuskulaturen, som er vigtig for optag af sukker i musklerne. Når genet for proteinet er ­muteret, kan sukkeret ikke optages i musklerne, og så hjælper det ikke at behandle personer med TBC1D4-diabetes med insulin.

»Derfor har vi siden 2014 været interesseret i at finde ud af, hvordan vi så kan hjælpe personer med denne mutation,« siger Torben Hansen.

2.655 inuitter er en del af studiet

I det nye forskningsarbejde har forskere fra Københavns Universitet, Grønland, Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen undersøgt, hvordan livsstil og fysisk aktivitet påvirker blodsukkerniveauerne hos inuitter med TBC1D4-­mutationen.

Forskerne har blandt andet brugt data fra det såkaldte Inuit Health in Transition-studie.

Blandt 2.655 personer med ­inuitoprindelse har forskerne undersøgt forsøgsdeltagernes arvemasse for at kortlægge, hvem der er bærere af TBC1D4-mutationen.

Forskerne har også lavet undersøgelser af forsøgspersonernes sukkeromsætning ved at teste, hvor hurtigt de var i stand til at nedbringe blodsukkerniveauerne i løbet af to ­timer efter indtag af et glas vand med 75 gram opløst sukker.

Endelig ind­hentede forskerne også via spørgeskemaundersøgelser information omkring forsøgs­deltagernes daglige fysiske aktivitet.

»Raske personer, der får en sukker­belastning, skal gerne kunne nedbringe blodsukkeret over to timer. Det kan man ikke, hvis man har diabetes. Det spændende i vores forskning var at finde ud af, om forskellige livsstilsfaktorer kan have indflydelse på resultatet af sukkerbelastningen,« siger Torben Hansen.

Mere fysisk aktive

Resultatet af deres forskningsarbejde viste, at per­soner med et højt dagligt aktivitets­niveau hurtigere end personer med et lavt aktivitetsniveau reducerede ­deres blodsukkerniveauer, selvom de manglede et funktionelt TBC1D4-protein.

Faktisk var effekten af høj fysisk aktivitet så markant, at inuitter med diabetes med TBC1D4-mutationen kunne reducere blodsukkerniveauerne på samme tid som personer uden diabetes.

Med et lavt aktivitetsniveau er det derimod ikke muligt at få nedbragt blodsukkeret.

»Vores undersøgelse viser, at de ca. 15 pct. af alle diabetikere i de arktiske områder, der er bærere af to kopier af denne mutation, kan modvirke effekten af mutationen ved at bevæge sig meget, eksempelvis ved bevægelse gennem traditionel fysisk aktivitet som jagt og fangst. Det er den bedste form for medicin,« siger Torben Hansen.

Han uddyber, at forskningen også giver større indsigt i, hvorfor inuitter i Grønland og resten af det arktiske område bliver så hårdt ramt af moderne livsstil og kost.

»Vi kan gå tilbage til inuitter i Grønland og andre arktiske egne med en klar besked. Det er sundt for alle at være aktive, men hvis man er bærer af TBC1D4-varianten, kan den negative effekt af en moderne livsstil i endnu højere grad modvirkes ved at være mere fysisk aktiv,« siger ­Torben Hansen.

Skriv kommentar