At holde blodsukkeret stabilt efter et måltid er en klassisk problemstilling for personer med type 2-diabetes. Men muligvis kan en simpel kostændring have en stor effekt. Ny forskning fra

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital viser, at en kost med færre kulhydrater og mere protein og fedt har en gavnlig effekt på blodsukkeret efter måltider og muligvis kan hjælpe til et vægttab, fordi den giver en større mæthedsfornemmelse.

I alt 28 type 2-diabetespatienter blev rekrutteret, og i seks uger fik de udleveret en kost, der adskilte sig fra den normalt anbefalede diabeteskost ved at have færre kulhydrater og mere protein og fedt. Kulhydrat blev skåret ned fra 50 pct. til 30 pct., protein øget fra 17 pct. til 30 pct. og fedt øget fra 33 pct. til 40 pct. Derefter fik patienterne i seks uger den normalt anbefalede kost.

»Kosten med reduceret kulhydrat og mere protein og fedt viste sig at have en positiv effekt på langtidsblodsukker, kolesterol, døgnblodtryk og fedt i leveren set over de seks uger, hvor deltagerne indtog den både morgen, middag og aften plus i form af snacks i løbet af dagen,« siger forskningsleder Steen B. Haugaard, der som professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital gennemfører studiet sammen med sin kollega seniorforsker Thure Krarup.

Kosten med reduceret kulhydrat og mere protein og fedt viste sig at have en positiv effekt på langtidsblodsukker, kolesterol, døgnblodtryk og fedt i leveren.

De to forskere finder det særligt interessant, at det har kunnet lade sig gøre at holde patienterne på den samme vægt under hele forløbet. For man kan sagtens have diabetes uden at have behov for at tabe sig.

»Frem for alt er vores fokus på, at diabetespatienter skal have en bedre kost, en kost de kan lide, og som i sig selv giver et bedre sukkerstofskifte, uden at de nødvendigvis skal tabe sig. Men fordi kosten med et højere indhold af protein og fedt mætter mere, vil det formodentlig være lettere at tabe sig,« siger han.

Hjernefunktion i fokus

Den forsøgskost, som deltagerne i studiet spiste, er skruet anderledes sammen i forhold til de nye internationale kostanbefalinger til type 2-diabetes, som myndighederne meldte ud for blot et år siden – en ’middelhavskost’, der indeholder ca. 42 pct. kulhydrater, 17 pct. protein og 41 pct. fedt. Indholdet af sukkerstoffer i middelhavskost er højt og indholdet af protein lavt set i forhold til den diæt, som de to forskere nu har udtænkt. Selv om et vægttab altså ikke er diætens formål i sig selv og derfor heller ikke var i fokus under det indledende studie, har det været et omdrejningspunkt for efterfølgende forskning. Det drejer sig helt specifikt om et nyt seks ugers studie, der gik ud på at undersøge, om den kulhydratfattige og protein- og fedtberigede kost under et vægttab kan hjælpe patienter med type 2-diabetes til et bedre sukkerniveau.

»Vi ved, at vægttab er særdeles godt for sukkerkontrol hos diabetespatienter. Måske kan denne nye kost være endnu mere gavnlig under vægttab. Det tyder det på,« siger Steen B. Haugaard, der nævner, at den del af studiet blev gennemført af ph.d.-studerende Mads Norvin Thomsen. Det viste sig, at de patienter, der modtog den kulhydratlave og protein- og fedtrige kost, opnåede omtrent 25 pct. større fald i langtidsblodsukker under et vægttab på seks kg over seks uger i forhold til den traditionelle diabeteskost.

»Vi måler også på, om patienterne fungerer godt med hukommelse og problemløsninger for at påvise, om patientens hjernefunktion er påvirket af mindre sukker under et vægttab. De foreløbige data tyder på, at patienterne får nok sukker til hjernen,« siger Steen B. Haugaard.

»Det, vi vil vise med vores studier, er, at mindre kulhydrat og mere protein og fedt gør folk mere mætte, også mens de taber sig. Vi tør stå inde for, at der er en gunstig set effekt set over seks uger, og vi håber meget, at vi kan få lidt medvind til at kunne lave nogle længerevarende studier,« siger Steen B. Haugaard.

Skru op for protein

Han og hans kolleger har foreløbig fået tilsagn fra Arla Food for Health og Mejeribrugets forskningsfond, som gerne vil være med i det såkaldte måltidskasse-koncept. Håbet er, at de kommer til at kunne levere mad til deltagerne både morgen og aften gennem et år. Et samarbejde, som producenten af måltidskasser, Årstiderne, kan blive en del af. Forskningslederen glæder sig over et bredt samarbejde om de nuværende og fremtidige studier.

»Det samarbejde sikrer høj kvalitet af forskningen og gennemslagskraft. Udfordringen nu er at få måltidskasserne i gang og undersøge, om der er en effekt,« siger Steen B. Haugaard og fortsætter:

»Hvis Årstiderne kan få en forretning ud af det, og patienterne kan få det bedre, kunne det være en mulighed på lægens receptblok,« siger han.