Modstridende meldinger om COVID-19 fra myndigheder gør diabetespatienter bekymrede
Foto: Lizette Skotbo Kabré

Modstridende meldinger om COVID-19 fra myndigheder gør diabetespatienter bekymrede Corona-epidemien har skabt bekymring blandt patienter med diabetes – bl.a. på grund af skiftende meldinger fra Sundhedsstyrelsen, viser et dansk studie baseret på en spørgeskemaundersøgelse.

Corona-epidemien har påvirket personer med diabetes psykisk. Især blandt dem med type 1-diabetes er mange blevet mere bekymrede. Til gengæld er de mest bekymrede blevet ekstra omhyggelige med at passe på sig selv. Det viser et igangværende studie fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center København med forskningsleder Ingrid Willaing som tovholder.

Som led i undersøgelsen har personer med type 1- eller type 2-diabetes på ugentlig basis modtaget et spørgeskema for at skabe overblik over udviklingen i deres mentale tilstand. Spørgeskemaet blev sendt ud, samtidigt med at landet lukkede ned. De 1.500 deltagere blev bedt om at besvare spørgsmål om social støtte, ensomhed, særlige bekymringer om deres sygdom i forbindelse med epidemien, og hvordan det påvirker dem at blive udpeget som risikogruppe.

»Svarene på spørgeskemaet vidner om, at patienterne er blevet ekstra bekymrede, fordi de har oplevet at få meget forvirrende information fra Sundhedsstyrelsen,« siger Ingrid Willaing, der som eksempel på forvirrende udmeldinger nævner, at det indledningsvist kun var ikke-velregulerede diabetespatienter, der blev udpeget som værende i risiko, uden at det blev gjort klart, om der var forskel på risikoen for personer med henholdsvis type-1 og 2.

»Da sygdommen var ukendt, var det forståeligt, at der kom forskellige meldinger fra myndighederne. Men mange diabetespatienter var usikre på, om de fik sandheden at vide,« siger Ingrid Willaing.

Hun opfordrer til, at risikogrupper får bedre støtte og bedre muligheder for at få svar på deres spørgsmål i en situation som under corona-krisen.

»Diabetespatienter skal selvfølgelig udpeges som risikogruppe, hvis der er en ekstra risiko. Men som myndighed må man gøre sit yderste for at støtte dem i sådan en situation, hvor de føler sig meget udsatte og har mange spørgsmål. Man kunne måske lave en supportlinje for personer i risikogrupper,« siger hun, hvorefter hun påpeger, at Steno Diabetes Centers egen supportlinje set fra hendes stol ikke er nok og derfor opfordrer myndigheder til også at komme på banen.

»Der er mange generelle spørgsmål, som sundhedspersonale ikke kan svare på, f.eks. om folk med diabetes skal gøre det ene eller andet i forhold til arbejde og sociale situationer,« siger Ingrid Willaing.

Patienter ændrer adfærd

Undersøgelsen fra Steno Diabetes Center København, Københavns Universitet og Diabetesforeningen forsøger også at belyse patienternes adfærd i forhold til mad, motion og medicin. Som en positiv effekt af pandemien har den gjort nogle af patienterne ekstra opmærksomme på at holde deres diabetes i skak.

»Hvis man er nervøs og stresset, er man ofte mindre omhyggelig med motion, kost og medicin. Men i tilfældet med COVID-19 ser vi faktisk, at de mest bekymrede er dem, der har dyrket mere motion, været mere omhyggelige med at måle blodsukker og mere omhyggelige med at tage deres medicin. Og det er jo på den måde en positiv effekt,« forklarer Ingrid Willaing.

Bekymring størst hos kvinder

Udover spørgeskemaundersøgelsen blev der foretaget 20 kvalitative interview, hvor deltagerne havde type 1- eller type 2-diabetes.

»Interview-studiet viste en større bekymring hos personer med type 1-diabetes. Det skyldes formentlig, at man ved type 1-diabetes med det samme kan mærke sygdommen, hvis der sker forandringer i hverdagen, som f.eks. hvis man plejer at cykle til arbejde og få motion på den måde eller spiser noget andet end normalt, fordi man arbejder hjemmefra,« siger Ingrid Willaing og fortsætter:

»Bekymringerne fylder især virkelig meget hos kvinder og personer med diabetes-komplikationer. De er meget bekymrede for at komme på intensiv og i respirator. De kender deres egen sygdom, f.eks. hvordan de får blodsukkeret ned, og er derfor bekymrede for at komme i respirator uden at kunne kommunikere om deres diabetes,« siger hun.

Skriv kommentar