Når en praktiserende læge skal danne sig et overblik over den enkelte patient med type 2-diabetes, har det traditionelt involveret opslag i laboratoriekortet, det Fælles Medicinkort og at spørge patienten ind til fodterapeut- og øjenlægebesøg m.m. Det er tidskrævende og tager tid fra den faktiske samtale med patienten. Det problem har Steno Diabetes Center Aarhus nu gjort noget ved med udviklingen af en IT-løsning, der samler alle informationerne om patienten, så sundhedsfaglige med ét klik kan tilgå alle relevante patientoplysninger...