Søren Jacobsen rækker ud efter kuglepen og papir og begynder rutineret at notere ord og forbinde dem med pile og streger. Karen Schreiber har svært ved at skjule sit smil. Det kan godt være, at hun og Søren Jacobsen ikke har siddet lårene af hinanden de sidste fire år, men vanen med at gribe til pen og papir, når han skal gøre sig forståelig og skabe overblik, kender hun udmærket. Stringensen og professorens evne til at gribe og sætte de...