Sådan forbedrer MR-skanning urologens arbejde. Når radiologen har vurderet MR-skanningsbillederne, indtegnes prostata (blå linje), og det område, hvor der kan være cancer (rosa linje). I forbindelse med at urologen skal tage nålebiopsier af prostata (grøn streg), kan urologen fusionere MR-billedet og de førnævnte indtegninger med ultralydsbilledet. Nålebiopsierne kan herefter udføres med betydelig større træfsikkerhed, end hvis de alene blev taget guidet af et ultralydsbillede. Samtidig vil urologen oftest kunne nøjes med at tage 2-3 nålebiopsier, i modsætning til de 10-12 nålebiopsier, som typisk tages i forbindelse med den hidtidige rent ultralydsbaserede biopsiform. Ud over at brugen af MR giver patienten færre gener, har det yderligere den positive gevinst, at risikoen for alvorlige infektioner efter biopsien reduceres betydeligt. Ved at forestille sig ultralydsbilledet uden de farvede indtegninger kan man som læser få et indblik i urologens arbejdsbetingelser ved ultralydsvejledt biopsi uden MRFoto: Region Sjælland

Mange patienter med mistænkt prostatakræft har ikke adgang til den bedste diagnostik Regionerne kæmper med at få MR-skannere på plads, og få uddannet radiologer og urologer, der kan sikre, at patienter med mistænkt prostatacancer kan få en mere præcis diagnostik. Det betyder, at mens nogle patienter får den bedst mulige behandling, så må andre lade sig nøjes med den markant mindre præcise ultralydsskanning. Formanden for patientforeningen for prostatakræftramte fortæller om et stigende antal henvendelser fra mænd, der får afslag på MR-skanning.

Selvom han selvfølgelig var bekymret, havde den 44-årige mand med bopæl i Region Midtjylland alligevel overskud til at sætte sig ind i de faglige anbefalinger, inden han i november sidste år mødte op til sin tid i ambulatoriet på urologisk afdeling. Hans forhøjede PSA-tal kombineret med de øvrige symptomer og hans relativt unge alder kunne være tegn på en mere aggressiv form for prostatacancer, havde lægen fortalt ham. »Jeg bad derfor om at få en MR-skanning, som det blev anbefalet...

Prøv Dagens Medicin gratis i 14 dage*

Du får fri adgang til alt vores indhold og vores daglige nyhedsbrev tilsendt i 14 dage.

Efter 14 dage fortsætter prøveabonnementet som et alm. betalingsabonnement, med mindre du opsiger forinden.

*Som læge/stud. med. er det digitale abonnement på Dagens Medicin helt gratis

Køb abonnement