Ved brug af metoden genomisk diagnostik kan 180 kvinder hvert år spares for opslidende kemoforløb, der alligevel ikke ville have nogen indvirkning på deres sygdom. I dag er de gældende retningslinjer klare, og der gives kemoterapi i forbindelse med brystkræft, alt efter hvordan sygdommen har udviklet sig. Men for en særlig gruppe af patienter bliver det nu anderledes i hele landet med nye retningslinjer, som Danish Breast Cancer Group, DBCG, står bag.
Det drejer sig om en gruppe brystkræftpatienter – kvinder, der har været gennem overgangsalderen og lider af hormonfølsom brystkræft. De kan klassificeres med en såkaldt PSI-score, der afgør, om der skal gives både kemoterapi og antihormonbehandling, eller antihormonbehandling alene er tilstrækkelig. Det har dog vist sig, at man med brug af genetisk subtypebestemmelse kan forbedre klassifikationen for en mindre del af disse patienter og dermed afgrænse yderligere en gruppe, hvor kemoterapi ikke er nødvendig, da brystkræften er forholdsvis fredelig.
»Det er en væsentlig ændring og en helt anden strategi i forhold til tidligere,« siger Peer Christiansen, der er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital og formand for Danish Breast Cancer Group, DBCG.
Peer Christiansen er overbevist om, at den nye måde at diagnosticere på vil betyde langt bedre sygdomsforløb for de patienter, der kan skånes for kemoterapi.
»Kemoen er en hård oplevelse, og den strækker sig over flere måneder. Den tid har karakter af, at man går rundt og har det skidt og føler sig kronisk syg. Det er ikke en dans på roser, så kan man undgå den, er det kun en fordel. De fleste vil gå igennem kemoforløbet, hvis de får det anbefalet, men hvis vi nu kan sige, at det ikke vil give nogen ændring i sygdommen, så er der ingen grund til at gå igennem det,« siger han.
På Rigshopsitalet får brystkræftpatienter, der er blevet opereret for deres tumor allerede klassificeret deres væv.
Det sker som en del af et forskningsprojekt omkring genomisk diagnostik, men når det nu udbredes til landets hospitaler som en retningslinje, bliver det et konkret værktøj for at bortsortere de patienter, der ikke har brug for kemo. Retningslinjerne er lavet ud fra DBCG’s egne undersøgelser og har ikke noget med forskningen på Rigshospitalet at gøre, der fortsætter som hidtil.
Peer Christiansen anser det også som en mulighed, at forskningsenheden vil kunne finde frem til, at metoden kan bruges til andre typer af brystkræft.
»Det her er et klart eksempel på skræddersyet behandling, som er noget af det, vi vll se mere og mere af inden for kræftbehandling fremover,« siger Peer Christiansen, der formoder, at den nye metode også vil kunne svare sig økonomisk.
»Jeg har ingen viden om, hvad kemoterapi koster, men jeg er ret sikker på, at det er gunstigt at spare 180 patienter for seks kemobehandlinger, der strækker sig over flere måneder. Det koster mellem 10-12.000 kr. at lave genomisk diagnostik pr. patient. Uden at vide det, så vil jeg tro, at kemobehandlinger er langt dyrere. Men man sparer jo også mange kvinder for en sygeperiode, hvor de ikke er til rådighed på arbejdsmarkedet. Derfor tvivler jeg ikke på, at det er en gevinst på alle fronter,« siger Peer Christiansen.
