Måske er jeg håbløst naiv Men der er brug for at finde en mere gennemskuelig måde at prioritere på i sundhedsvæsenet. Det er selvfølgelig ikke nemt at lave sundhedsøkonomiske beregninger, men jeg håber, at de nyvalgte folketingspolitikere vil være med til at efterspørge sådanne beregninger i stedet for at løbe efter enkeltsager.

Prioritering i sundhed var et af de store temaer ved årets folkemøde, og jeg fornemmer, at der er ved at være en erkendelse alle steder for, at det er en nødvendighed. Vi må finde en mere gennemskuelig måde at prioritere på, hvis vi skal gøre os håb om at bevare et sundhedsvæsen, hvor der er til at holde ud at være, både for personale og ansatte, og hvor det er nogenlunde retfærdigt og fornuftigt, hvad midlerne går til.

Alle ved, at det ofte nu er de stærkeste interessenter, der løber med opmærksomheden eller frygten hos behandlerne for, at der skal komme nogen efter dem, hvis de ikke behandler med maksimale midler til sidste åndedrag.

Vi har fået Medicinrådet, et behandlingsråd er på vej, og flere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om man ikke bør se på allerede indførte behandlinger for at sikre, at de virkelig er til gavn for patienterne. Selv de forbudte QALY ser ud til at blive tilladt, selvom vi ikke er der, hvor nogen har lyst til at sætte en cut off-værdi på.

Det er alt sammen redskaber, der skal gøre politikerne bedre i stand til at kanalisere pengene derhen, hvor de gør mest gavn, men det er ikke nok.

Vi skal også omstille til en mere værdibaseret styring, hvor man forsøger at måle på det, der giver livskvalitet for patienterne, og så afgøre, hvor i væsnet opgaven løses bedst. Måske betyder det en gradvis omlægning, så mere løses i det primære sundhedsvæsen, men man må kunne måle på, om opgaven faktisk løses bedre der.

Det kunne også betyde, at man tager forebyggelse mere alvorligt, og her tænker jeg ikke på diverse screeningsprogrammer, som jeg ikke er sikker på giver value for money. Det kunne bl.a handle om, at vi sørger for ordentlige forhold for vores børn i institutioner og skoler, så de vokser op med livsmod og lyst til at passe på sig selv.

Det er selvfølgelig ikke nemt at lave sådanne sundhedsøkonomiske beregninger. Der vil være en masse usikkerheder, så måske er jeg håbløst naiv, når jeg tror at man regne sig frem til noget brugbart. Men jeg håber, at de nyvalgte folketingspolitikere vil være med til at efterspørge sådanne beregninger i stedet for at løbe efter enkeltsager.

Skriv kommentar