Lavdosis CT-skanningssagen fra Silkeborg bør underkastes uvildig undersøgelse 
Foto: Privat

Lavdosis CT-skanningssagen fra Silkeborg bør underkastes uvildig undersøgelse  Håndteringen af lavdosis CT-sagen og udredning af lungekræft hos patienter med vage symptomer er blevet kaldt den største forvaltningsskandale i regionernes historie. Her er to af hovedpersonernes gennemgang af sagen, der endte med et påbud fra Sundhedsstyrelsen om at stoppe brugen af lavdosis CT på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.

Lungekræft en er af de hyppigste og alvorligste kræftsygdomme, der rammer knap 5.000 patienter årligt i Danmark, hvoraf ca. 3.700 dør. Tidlig diagnostik er helt afgørende for prognosen. 

For at kunne stille lungekræftdiagnosen tidligere fik de praktiserende læger i Silkeborg i slutningen af 2015 mulighed for at henvise patienter med vage, hverdagsagtige symptomer, der gav en lille mistanke om lungekræft til lavdosis CT-skanning af brystkassen. Tidligere var eneste billeddiagnostiske mulighed henvisning til røntgen af lungerne, der overser 25 pct. af lungekræfttilfældene.

Ingen forbedringstiltag i det danske sundhedsvæsen har medført så stor debat som lavdosis CT-skanningssagen fra Silkeborg.

Debatten er endnu engang blusset op pga. det, som de fleste opfatter som uenighed mellem Danske Regioner, PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Sundhedsstyrelsen.

I det følgende gennemgås sagen.

Det er velkendt, at kræftdiagnoser stilles i tre diagnostiske spor:

  1. spor: alarmsymptomer, f.eks. blodigt opspyt, der henvises til de specifikke kræftpakker 
  2. spor: alvorlige uspecifikke symptomer, f.eks. vægttab, der henvises til diagnostisk pakkeforløb for uspecifikke symptomer, der kunne være kræft
  3. spor: vage (almindelige) symptomer, f.eks. skuldersmerter hos en ryger, der udredes hos egen læge. 

Ca. 1/3 af lungekræftdiagnoserne stilles i hvert af de tre diagnostiske spor (se fig. 1).

Lige mange lungekræftdiagnoser på diagnostiske spor

Figur 1: Forskellige kræftformers fordeling mellem de tre diagnostiske spor, pct. (1).

De praktiserende læger havde før 2015 ikke anden mulighed for billeddiagnostik af brystkassen til patienter i det 3. diagnostiske spor end at henvise til røntgen af lungerne (2). Det vil sige ved hverdagssymptomer, hvor der blot er en lille mistanke om lungekræft, og hvor andre diagnoser er langt mere sandsynlige (‘low risk but not no risk’). 

Hvis lungekræft er blandt de mest sandsynlige diagnoser, henvises til den fulde lungekræftpakke med højdosis CT af lungerne og øvre del af maven og med injektion af kontrast (HDCT) i det 1. diagnostiske spor. 

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (DCS) er af Region Midtjylland udnævnt til regionens udviklingshospital og har til opgave ‘at skabe hensigtsmæssige patientforløb’ og ‘udvikle de praktiserende lægers hospital’. 

Ultimo 2015 tilbød DCS i forlængelse af regeringens ‘Jo før – jo bedre-plan’ som det første sted i verden, at de praktiserende læger efter en lægefaglig individuel helhedsvurdering kunne henvise patienter direkte til lavdosis CT-skanning (LDCT) i stedet for røntgen af lungerne i det 3. diagnostiske spor. 

Flere diagnosticeret i de tidlige stadier

Resultaterne i Silkeborg blev hvert år i perioden 2016-2020 landets klart bedste med langt flere lungekræftpatienter diagnosticeret i de tidlige stadier, og langt færre i de sene stadier (3).

Resultaterne svarede overraskende til resultaterne fra de store internationale lungekræftscreeningsstudier (NELSON) (4) med LDCT, der reducerede dødeligheden for lungekræft med 24 pct.

De praktiserende lægers individuelle helhedsvurderinger omfatter foruden alder og tobaksforbrug også andre sygdomme, medicinforbrug, livslængde, arbejde, dispositioner, uddannelse, køn, etnicitet, social og psykisk status mm. (5)

Aktuelt gør man sig internationalt overvejelser om at få praktiserende læger til at henvise patienter til lungekræftscreening med LDCT for at få fat i endnu flere relevante patienter, da den individuelle helhedsvurdering er langt mere effektiv end en udvælgelse alene på alder og rygestatus (5).

Opgørelserne over udvikling af anvendelse af røntgen af lungerne, LDCT og HDCT, i Region Midtjylland og Silkeborg viser, at hvis andre hospitaler i regionen skulle have samme resultater som i Silkeborg, skulle der laves ca. 19.000 yderligere CT-undersøgelser i regionen (6)

Det samlede antal billeddiagnostiske undersøgelser af brystkassen i Silkeborg var let stigende fra 2013-2019. Antallet af røntgen af lungerne blev mere end halveret (fra 70 til 25 pct., se fig. 2), mens der kom en tilsvarende stigning i antallet af LDCT (og en mindre stigning i HDCT), som tegn på, at LDCT erstattede røntgen.

Silkeborg mere end halverede brug af røntgen 

Figur 2: Udvikling i brugen af røntgen af lungerne på hospitalerne i Region Midtjylland i årene 2013-2019, pct.

En brist i patientsikkerheden

Silkeborg fik i 2020 trods de overbevisende resultater påbud om at stoppe tilbuddet om LDCT til de praktiserende læger. Begrundelsen var den, at hospitalsledelsen og regionsledelsen anså tilbuddet for at være ‘en brist i patientsikkerheden’. 

Region Midtjylland henholdt sig til en mail fra Sundhedsstyrelsen, der på baggrund af en udtalelse fra formanden for Dansk Lungecancer Gruppe (DLCG), fastslog at ‘alle med mindste mistanke skal henvises til lungekræftpakken’ (HDCT) som en konsekvens af, at man mente, at mistanke ikke kan gradbøjes. Den melding kom på trods af, at de praktiserende læger (og hospitalslæger) naturligvis bøjer mistanken mange gange hver eneste dag.

Formanden for DLCG oplyste senere, at han var blevet misforstået, og at alle med mindste mistanke alligevel ikke skulle henvises til lungekræftpakken. Formanden ‘anerkender upræcis gengivelse’ og ‘det har ikke været vores hensigt’, forklarede han efterfølgende (7)

Sundhedsstyrelsen skrev 28. februar 2020, at de var på linje med DLCG. 

Men også Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende sine anbefalinger til, at alle med mindste mistanke ikke skulle henvises til den fulde lungekræftpakke med HDCT, men at det afhænger af de praktiserende lægers vurdering. 

Silkeborg måtte derfor primo 2020 stoppe tilbuddet til de praktiserende læger. Året efter fremgik det af DLCG’s årsopgørelse, at resultaterne for Silkeborg i 2021 var faldet tilbage til landsgennemsnittet (se fig. 3).

Uden lavdosis CT er Silkeborg på niveau med resten

Figur 3: Udvikling i det tidligste og seneste stadie ved nydiagnosticeret lungekræft i perioden 2014-2021 i Silkeborg og i hele landet, pct.

På fire af hospitalerne i Region Midtjylland blev der lavet opgørelser, der samstemmende viste, at der i ca. halvdelen af alle henvisninger til røntgen af lungerne er en ‘mindre mistanke’ om lungekræft. 

Der foretages ca. 600.000 røntgen af lungerne om året svarende til, at der i henhold til ovennævnte opgørelser hvert år er 300.000 henvisninger til røntgen af lungerne, der indeholder oplysninger med en ‘mindste mistanke om lungekræft’, og som ifølge Sundhedsstyrelsen altså derfor skal udløse en HDCT. 

Der kan laves ca. seks-syv røntgenundersøgelser af lungerne i timen, ca. 6 LDCT i timen og ca. 2-3 kontrastforstærket HDCT i timen. Pga. kontrastindgiften skal der desuden være dobbelt radiografbemanding ved HDCT, der således er mange gange mere tidskrævende end LDCT og røntgen.

Ifølge sundhed.dk (8) udløser 1.000 HDCT-skanninger én strålingsudløst cancer. I det 3. diagnostiske spor er incidensen for lungekræft 2,5 pct. hos patienter, der henvises til LDCT efter en individuel helhedsvurdering. I denne gruppe vil 1.000 HDCT-skanninger finde én ekstra lungecancer, som ikke kan ses på LDCT. 

Der synes således ikke at være hverken patientfordele eller samfundsøkonomiske fordele ved at udskifte LDCT med HDCT i et lavincidens-område som det 3. diagnostiske spor.

Patienter med vage symptomer sendes til scanning

Lungekræftscreening med LDCT er anvendt i lignende patientpopulationer oftest med 0,9-2,7 pct. lungecancer (5).

29. juni i år udsendte Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation så en meddelelse om, at alle praktiserende læger pr. 1. juli i år får adgang til at henvise til CT-skanninger i det 3. diagnostiske spor (9). Ordinationen skulle bl.a. tage hensyn til stråledosis.

Det blev tolket, som at ‘fremover kan praktiserende læger henvise patienter med vage kræftsymptomer til scanning, som man tidligere gjorde i Silkeborg’ (10)

Sundhedsstyrelsen, der havde fået én million kroner af Region Midtjylland til at lave en Medicinsk TeknologiVurdering (MTV) om anvendelsen LDCT i det 3. spor med henblik på at udrulle det til hele landet, meddelte seks uger senere, at man opgav at lave en MTV pga. manglende videnskabelig dokumentation for anvendelse af LDCT i det 3. spor. 

I en vanskeligt forståelig formulering anfører Sundhedsstyrelsen, at alle med mindste mistanke alligevel skal henvises til kontrastforstærket HDCT (11).

Dette til trods for at Sundhedsstyrelsen som ovenfor nævnt tidligere havde udtalt det modsatte, og at direktør Søren Brostrøm i august 2021 afviste (12), at praktiserende læger kan få mulighed for at henvise frit til CT-scanning i alle regioner, som en del af udredningen af patienter med vage symptomer, da det ville kræve ressourcer, som sundhedsvæsenet ikke har. 

‘Der er allerede kapacitetsproblemer’, lød argumentet. Det blev vurderet, at en ’anbefaling fra Sundhedsstyrelsen vil føre til en eksplosion i pakkeforløb’ (13).

Et sundhedsvæsen i krise

Ingen steder i landet henvises alle patienter ‘med mindste mistanke om lungekræft’ til lungekræftpakken, da det, som Brostrøm forudsagde, vil kræve en betydelig investering i nye CT-skannere og langt flere radiografer, der som bekendt allerede i dag er en mangelvare.

Det danske sundhedsvæsen er i en historisk krise. De praktiserende læger kommer til at spille en afgørende rolle i at bringe sundhedsvæsenet på fode igen. 

  • Der skal dels ansættes langt flere praktiserende læger, der vil komme til at overtage flere og flere opgaver fra hospitalerne. 
  • Sygehusene skal være bedre til at servicere almen praksis (bl.a. med mulighed for at henvise direkte til de forskellige billeddiagnostiske muligheder inkl. HDCT og LDCT afhængig af mistanke og stråledosis. 
  • Dobbelt gatekeeping (dvs. ‘visitationsfiltre’), hvor praksislægernes henvisninger skal godkendes af hospitalslæger, bør afskaffes, da det ofte ikke har anden effekt end forlænget ventetid og øget bureaukrati (10). Evt. uenighed afklares naturligvis ved personlig (telefon)kontakt.
  • Der skal etableres langt bedre mulighed for at henvises til fokuserede undersøgelser (ja/nej-klinikker), hvor der kun svares på det specifikke spørgsmål, den praktiserende læge efterspørger.

Tilbuddet om LDCT til de praktiserende læger er således et succesrigt eksempel på et udbygget samarbejdet mellem hospitaler og de praktiserende læger, der herved overtager en af opgaver fra hospitalerne, uden at det koster ekstra arbejde hos de praktiserende læger, og samtidig giver et langt bedre patientforløb, og uden at det koster samfundet ekstra.

Det virker derfor uhensigtsmæssigt, at mens Danske Regioner og PLO i klar tale kan blive enige om en hensigtsmæssig diagnostik for lungekræft til dokumenteret gavn for patienter og sundhedsvæsenet (14), så skifter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så de nu (så vidt det forstås af deres skrivelse) tilråder en ordning, der siden 2020 har resulteret i langt dårligere resultater, og som vil lægge et urealistisk stort beslag på de sparsomme personaleressourcer i et presset sundhedssystem. Præcis som Søren Brostrøm i 2021 advarede om (8)

En uvildig undersøgelse af forløbet er en nødvendighed, for at placere ansvaret for det 2-cifrede antal lungekræftpatienter, der døde i Silkeborg pga. den forkerte beslutning om at stoppe LDCT og det 4-cifrede antal lungekræftpatienter, man kunne have reddet på landsplan, hvis man havde indført tilbuddet om LDCT i det 3. spor i hele landet. Endvidere bør man yde erstatning til de patienter i Silkeborg, der efter 2020 har fået forsinket lungekræftdiagnosen, idet de først har fået en eller flere normale røntgenundersøgelser af lungerne, inden diagnosen stilles. 

Indtil da bør de ansvarlige i Sundhedsstyrelsen snarest overveje, om man kan formulere en vejledning for udfasning af røntgen ved den mindste mistanke om lungekræft og erstatte røntgen med LDCT og HDCT i de patientgrupper, hvor ressourceforbrug og strålingsrisiko er afpasset efter sandsynligheden for at finde lungekræft. Så der ikke tabes yderligere menneskeliv. De alvorlige konsekvenser af de hidtil urealistiske anbefalinger er klart demonstreret ovenfor (se figur 3).

Referencer

  1. ‘General practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and registry study’, BMC Cancer 2014 Aug 30;14:636 og Ugeskrift for Læger 16. december 2020
  2. ‘Rapport. Kræftudredning uden for kræftpakkerne. Analyse: Hvordan fungerer udredningen i almen praksis og i diagnostisk pakkeforløb?’, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE, 2019
  3. Årsrapporter 2014-2021, Dansk Lungecancer Gruppe
  4. ‘Eksperter: Silkeborg-modellen kan styrke kampen mod lungekræft’, Altinget, 22. juni 2020
  5. ‘Earlier diagnosis of lung cancer. Review’, Cancer Treat Res Commun. 2022;31:100561. 
  6. Henrik Møller, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  7. ‘Lungecancergruppe ville ikke have skærpede retningslinjer’. Dagens Medicin, 9. oktober 2020.
  8. ‘Røntgenstråler og risici. Stråling, kræftrisiko, tabel’, Sundhed.dk, 24. april 2020
  9. ‘Ensartet adgang til undersøgelser skal styrke tidlig opsporing af kræft, Danske Regioner 7. juli 2022
  10.  ‘Oprejsning til fyret overlæge: Omstridt scanning bliver nu blåstemplet’, DK Sundhed, 5. august 2021
  11.  Notat vedr. indstilling af udarbejdelse af nationale kliniske anbefalinger for udredning af patienter med symptomer fra lungerne, Sundhedsstyrelsen 17. august 2022 
  12.  ‘Hver anden kræftramte venter for længe på undersøgelse. Kræftpatienter bliver sendt rundt i systemet, og det kan have fatale konsekvenser, siger Kræftens Bekæmpelse’, Berlingske Tidende, 5. august 2021
  13.  ‘Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen vil føre til en eksplosion i pakkeforløb’, Onkologisk Tidsskrift 20. november 2021
  14.  ‘Community diagnostic centres: bringing diagnostics closer to home’, British Journal of General Practice 2021; 71 (713): 534-535 

Kommentarer

  1. Flot gennemgang af et pioner arbejde med klare resultater. ,der i væsentlig grad forbedrer chancerne for ptt. med lungekræft
    Forløbet viser behovet for væsentlig øget lægefagligt niveau i regionsledelsen .
    Samtidig må det forventes at SS giver sin “tænketank “ fuld speed .
    Frisk mod Fredberg

  2. Jeg er helt enig. Tilliden er skadet så meget at det ville være godt med en helt uvildig gennemgang, uanset hvad der kommer ud af det. Dette både for patienter og medarbejdere – begge grupper har svært med tilliden har jeg oplevet og det er ikke godt for nogen. Lad os få rettet op på det. For alle vores skyld.

Skriv kommentar