Ny dansk forskning viser, at personer, der er født med lav fødselsvægt, har øget risiko for at respondere uhensigtsmæssigt på overspisning af simple kulhydrater. Forskningsresultatet indikerer, at fødselsvægt skal tages i betragtning i en større folkesundhedssammenhæng med henblik på at forebygge udvikling af blandt andet type 2-diabetes. I den sammenhæng kan der være behov for, at personer, der er født med lav fødselsvægt, har mere fokus på ikke at fylde sig med uhensigtsmæssig kost, herunder ved overspisning af slik og...
