Lægelig stolthed sejrede over party-genet Bolette Christophersen blev landskendt som studievært på Eleva2ren i starten af 1990'erne, netop som hun var nyuddannet læge. Hun havde chancen for en større tv-karriere, men sagde nej. Hun savnede lægegerningen.

Bolette Christophersen har lige lagt røret på efter en snak med ø-lægen på Anholt.

En kvinde er ved en fejltagelse kommet til at tage for meget medicin, og lægen fra den isolerede ø i Kattegat har brug for nogle gode råd. Bolette Christophersen gennemgår situationen med sin kollega. Samtidig får de to læger sig en snak om, hvilke medikamenter der generelt bør findes på Anholt som beredskab ved akutte forgiftninger.

Som vikarierende afdelingslæge ved Klinisk Farmakologisk Enhed på Bispebjerg Hospital yder Bolette Christophersen rådgivning om lægemidler til kolleger fra hele landet.

»Den anerkendelse, man får, når man som læge kan sit fag, giver en langt større tilfredsstillelse end det at se sit billede i Se og Hør,« siger Bolette Christophersen.

Hun blev et kendt ansigt over hele Danmark, da hun i 1993 var studievært på TV2’s seersucces Eleva2ren. Siden har man kunnet se hende i TvDanmarks skadestueprogram Trauma og senest i TV3’s kriminalmagasin Efterlyst. De sidste fire år har hun ikke været på skærmen. Nu optræder hun kun i medierne, når hun bliver spurgt til råds som lægelig ekspert i forgiftninger.

»Tv-branchen er spændende. Man arbejder sammen med unge mennesker med masser af gang i. Man møder rockstjerner og politikere. Det er glamourøst. Livet i hospitalsverdenen er helt modsat. Det er sygdom og død og ensomhed,« siger Bolette Christophersen.

Alligevel har hun valgt at satse på lægekarrieren frem for tv-branchen.

»Fornuften sejrede over party-genet,« siger den 40-årige afdelingslæge. Da hun fik en kursusstilling helligede hun sig lægefaget, og hun har netop samlet kvalifikationer til en speciallægeanerkendelse i klinisk farmakologi:

»Som læge kan man blive gammel i sit fag. Tv-branchen er til gengæld hurtigt overstået for os kvinder, især hvis man som jeg er kommet ind uden en journalistuddannelse. Og på længere sigt er det også mere meningsfuldt at være læge.«

Fotomodel og stud.med.
Bolette Christophersen fik et ben indenfor i den glamourøse verden, allerede mens hun gik i gymnasiet.

»Min daværende kærestes papmor havde været fotomodel i mange år, og hun tog kontakt til sit gamle agentur, som gerne ville bruge mig. Jeg er ganske vist ikke så høj, kun 170 cm, men det var minimumshøjden for modeller dengang. Siden er de blevet højere og tyndere. Jeg arbejdede som model ved siden af studierne i alle de år, jeg læste medicin. Det var et genialt studiejob, der gav gode penge.«

Hun har boet i Sverige næsten halvdelen af sit liv. På grund af faderens arbejde flyttede familien til Stockholm, da hun gik i femte klasse, og der blev hun boende, til hun var færdig med sin lægeuddannelse fra Karolinska.

»Jeg har altid elsket medicinstudiet. Lige fra jeg var 14 år, begyndte jeg at tænke på, at jeg ville være læge, selv om det ikke er noget, der er tradition for i min nærmeste familie. Men i slutningen af studiet var vi meget ude i klinikken, og jeg så alle de unge reservelæger, der var kede af det på grund af stress og jag og dårlige arbejdsforhold. Jeg blev pludselig i tvivl, om det virkelig var læge, jeg ville være. Og tvivlen forskrækkede mig.«

»Samtidig lagde jeg mærke til, at TV3 søgte nyhedsoplæsere, der skulle være udstationeret i London. Jeg havde brug for at komme lidt ud og opleve noget andet. Så tog jeg til audition i London og blev ansat som oplæser på de svenske TV3-nyheder. Der var jeg et år.«

Jeg savnede mit fag
I London mødte Bolette Christophersen en mand, der skulle blive hendes kæreste gennem mange år. Han var inden for reklamebranchen, og han var dansker. Sammen flyttede parret til København, hvor Bolette Christophersen tog de sidste tre måneder af sin lægeuddannelse som udenlandsk gæstestuderende.

»Så skulle jeg i gang med min turnus. Det var i 1992, og det var et hårdt marked. Jeg var jo svensk læge, så jeg måtte selv søge vikariater og sætte min turnus sammen. Jeg var nervøs for, at jeg ikke skulle få job. Derfor lagde jeg et videobånd og mine papirer ud til Nordisk Film. Man må have snøren ude flere steder.«

Kort efter blev Bolette Christophersen kontaktet af Nordisk Film, da de skulle bruge en kvindelig studievært til at supplere Ole Stephensen på TV2?s fredagsprogram Eleva2ren. Det skete på et tidspunkt, da programmets seertal var på vej op, og ved Bolette Christophersens debut i september 1993 havde hun 1.499.000 seere. Hun fortsatte succesen, og da vikariatet var udløbet, fik hun tilbud om at fortsætte

»De var blevet glade for mig, og Nordisk Film tilbød mig en tv-uddannelse. Men jeg var bange for, at hvis jeg ikke tog min turnus færdig med det samme, ville jeg aldrig få det gjort. Jeg savnede mit fag. Jeg er stolt af at være læge, og jeg kunne ikke slippe det. Den tvivl, jeg havde i begyndelsen af min turnus, var væk igen.«

Fotografer lå på lur på Bispebjerg
Selv om Bolette Christophersen syntes tv-branchen var sjov, bryder hun sig ikke om den medieomtale, der følger med.

»Folk, der ikke har prøvet det, tror måske, at det er koketteri, når man siger, at det ikke er sjovt at være kendt. Men nej, det er ikke sjovt at blive skrevet om i ugebladene og at komme til selskab, hvor alle de andre har forudfattede meninger om, hvordan du er. Der går også en masse sladder om en, som man skal prøve ikke at forholde sig personligt til. Heldigvis, så vidt jeg ved, har jeg været forskånet for ondsindet sladder. Men man er jo altid selv den sidste, der hører den slags.«

»De kulørte blade og formiddagsbladene var helt vilde for at få et billede af mig i hvid kittel og med stetoskop om halsen, især dengang jeg optrådte i Eleva2ren. De lå endda på lur uden for det ambulatorium på Bispebjerg, hvor jeg arbejdede. Men de har aldrig fået det. Jeg følte, at jeg på den måde ville forfladige mit fag. Det, at jeg lavede fjernsyn, havde jo intet at gøre med, at jeg var læge.«

Blandt kolleger i sundhedsvæsenet har Bolette Christophersen ikke mærket noget til Janteloven: »Men det er nok fordi, jeg er bundnaiv. Der er sikkert nogle, der har tænkt, at hun er bare en dum blondine, der skal føre sig frem, og der har sikkert været sladder bag min ryg. For sådan er det jo. Men der er aldrig nogen, der har sagt noget til mig. Og de kolleger, der kender mig og har arbejdet sammen med mig, de ved, at jeg er meget seriøs omkring mit fag.«

I forhold til patienterne var det nærmest en fordel:

»Da jeg kom tilbage fra Eleva2ren, følte de, at de kendte mig. Når jeg kom hen til sengen, fik vi med det samme en rolig fortrolighed. Det var jo Bolette! Isen var brudt, og patienterne syntes det var spændende.«

Også på et andet punkt har det været en fordel for Bolette Christophersen at blive et kendt ansigt:

»Fordi jeg havde boet så mange år i udlandet, havde jeg mistet hele mit netværk. Gennem de vigtige teenageår og hele studietiden havde jeg været i Stockholm. Pludselig stod jeg i København og havde ingen venner. Men det utroligt positive, der skete ved at lave fjernsyn, var, at jeg blev opsøgt af gamle venner til mine forældre, gamle klassekammerater og andre mennesker fra min barndom. Det hjalp mig støt og roligt til at finde mine rødder igen.«

»Også folk jeg ikke kendte i forvejen, sagde pludselig ?Hej Bolette?, for eksempel nede hos købmanden. Det gjorde, at jeg kom til at kende folk hurtigere. Det har også gjort, at jeg er kommet til at kende folk på tværs her på hospitalet, ikke kun mine kolleger, men også portørerne, gartnerne og pigerne i omstillingen. Fordi de kender mig. Og det har været positivt.«

»Nu er det fire år siden, jeg har været på skærmen, og nu har jeg nået et stadium, hvor nogle mennesker kan huske mit ansigt, men de kan ikke placere mig. Og det er et meget godt niveau at være kendt på. Men hvis man er Bubber eller Thomas Eje, så må det være svært at have et privatliv.«

En relativt ringe løn
Indtil det rigtigt gik løs på tv, var Bolette Christophersen fagpolitisk aktiv. Hun har været tillidsrepræsentant og medlem af Hovedstadens Reservelægeråd. Og når talen kommer på yngre lægers arbejdsforhold, kan det stadig få hende til at læne sig frem over bordet.

»Læger nede på gulvet knokler røven ud af bukserne. Også set i forhold til uddannelse, ansvar og arbejdspres til en relativt ringe løn. Jeg kan huske, da jeg selv var ude i klinikken og havde de her 17-timers vagter. Man nåede hverken at spise eller drikke. Men det var en fordel, for så skulle man heller ikke bruge tid på at gå på toilettet. Man var konstant dehydreret, og de få dråber, man kunne klemme ud af blæren, når man kom hjem fra sådan en vagt, var fuldstændigt mørkegule,« husker Bolette Christophersen.

»Yngre lægers arbejdsliv er præget af meget korte ansættelser. Du kommer hele tiden til et nyt sted og skal være der i seks måneder. Og så suger de mosten ud af dig, og bagefter bliver du spyttet ud.«

Arbejdsforholdene for yngre læger har ikke ændret sig meget siden, mener hun, og hun er glad for, at ledelsen på Bispebjerg Hospital nu har taget initiativ til en trivselsundersøgelse, der skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet på sygehuset.

Bolette Christophersen kan selv undre sig over, hvordan hun har kunnet overkomme tv-arbejdet sideløbende med sin lægekarriere. Arbejdet på programmerne Trauma og Efterlyst havde hun, samtidig med at hun var ved at tage sin kursusstilling og ovenikøbet skrev på en lærebog i farmakologi til lægestuderende.

»Det har kunnet lade sig gøre, blandt andet fordi jeg ikke har haft børn,« siger hun.

Hidtil har hun nøjedes med en ?søn uden cpr-nummer?, nemlig den seks-årige schæferhund Josh. Men for nylig har børnesituationen ændret sig radikalt for Bolette Christophersen. Hun er flyttet sammen med en mand, der er fraskilt og har fire hjemmeboende børn fra fem til 16 år: 

»Jeg er blevet bonusmor, som de kalder det i børnehaven. Det er udfordrende, men også fantastisk hyggeligt. Jeg er meget familiemenneske, så det er noget, jeg har savnet.« Hun håber, at hun nu også selv skal have børn, så hun kan supplere flokken.

Drømmer om giftcenter
Udover familien er det helt klart lægejobbet, der fylder Bolette Christophersens liv. Som vikarierende afdelingslæge ved Enheden for Klinisk Farmakologi under Hovedstadens Sygehusfællesskab har hun specialiseret sig i behandling af forgiftninger og især forsket i virkningen af medicinsk aktivt kul.

Hun stiller blandt andet sin ekspertise til rådighed i Lægemiddelrådgivningen, hvor læger fra store dele af Sjælland kan ringe ind og spørge om medicin-bivirkninger, doser og interaktioner. 

Enheden yder også rådgivning til Giftinformationen, som Bispebjerg Hospital har været kendt for siden slutningen af 1940?erne. Både Lægemiddelrådgivningen og Giftinformationen kan udelukkende benyttes af fagfolk. Men Bolette Christophersen har en drøm. Hun ønsker, at vi i Danmark opretter et åbent forgiftningscenter, et Poison Center, som man har haft det gennem adskillige år i mange andre europæiske lande og i USA.

»Hvis du har et barn, der har spist ligusterbær, taget noget af mormors hjertemedicin eller drukket af sodavandsflasken ovre i skuret, som din mand har hældt kølervæske på, så det ligner blå Sprite, så er du i øjeblikket nødt til at kontakte din egen læge eller vagtlægen, eller at tage på skadestuen. I de fleste vestlige lande, som vi ynder at sammenligne os med, har folk et telefonnummer hængende på deres køleskab, hvor de ved, de kan ringe ind døgnet rundt og snakke med en specialuddannet sygeplejerske eller farmaceut.«

»I et land som Sverige med tæt på ni mio. indbyggere er der 75.000 opkald om året til forgiftningsrådgivningen. Udgiften til rådgivningen er ca. 15 mio. kr. om året. Men beregninger viser, at pengene tjenes ind, fordi der spares henvendelser til vagtlæge og skadestue og unødvendige indlæggelser.«

»Udover at være en service over for befolkningen ligger der mange andre vigtige opgaver i et Poison Center. Bl.a. vil det få en overvågende funktion i samfundet. Vi er nogle af de første, der hører om nye rusmidler som fantasy og ecstasy, og et åbent center vil få ekstremt mange flere informationer, fordi det får henvendelser direkte fra befolkningen. Og der kommer nye stoffer hele tiden. Det, der i øjeblikket er meget i vælten, er forbudte efedrinlignende slankepiller, som folk køber i deres fitnesscenter eller over internettet. Og en del kommer galt afsted med stofferne.«

Bolette Christophersen og nogle af hendes kolleger arbejder så småt på projektet med et åbent forgiftningscenter og håber, at der på et tidspunkt er hul igennem hos politikerne.

Til gengæld er det ikke sikkert, at man får Bolette Christophersen at se på tv-skærmen igen:

»Hvis der kom nogen med et tv-projekt, jeg syntes var sjovt og lødigt, så ville jeg hoppe på, hvis det kunne lade sig gøre i forhold til mit arbejde og mit øvrige liv. Men det er ikke noget, jeg går og tænker på, og slet ikke noget, jeg selv opsøger. Det er en branche, hvor mange er sultne, og der er mange om buddet. Jeg er meget tilfreds med livet, som det er nu.«

Bolette Christophersen, 40 år

1990-1991 Nyhedsoplæser på TV3? svenske nyheder. 1992 Uddannet læge fra Karolinska Institutet i Stockholm. 1993 Studievært på Eleva2ren. 1998 Vært på TvDanmarks skadestueprogram Trauma. 1998-2000 Vært på TV3?s kriminalmagasin Efterlyst. 2004 Speciallæge i klinisk farmakologi.

Skriv kommentar