Søndag 5. juni holdt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti, Moderaterne, stiftende generalforsamling, og efterfølgende offentliggjorde det nye parti de første 41 kandidater til det kommende folketingsvalg. En af dem er 34-årige Monika Rubin, læge og ph.d.-studerende på Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Hospital, der stiller op i Københavns Omegns Storkreds. Som bestyrelsesmedlem i tænketanken ‘SundFornuft‘, ivrig samfundsdebattør og med sin lægefaglige baggrund vil hun bl.a. arbejde for, at der kommer større sundhedsfaglig viden på Christiansborg og en fair...
