Regeringen og Danske Regioner indgik for nylig ‘Aftale om akutplan for sygehusvæsenet’. Aftalen befinder sig grundlæggende i afdelingen for sund fornuft og anerkendes formentlig af de fleste med forstand på sygehuse og politik som værende solid og god.
Nu sidder jeg i stedet tilbage med et indtryk af nogle regioner, der har svært ved at rykke på de vigtige ting selv
Så langt, så godt. Mit ærinde her er dog at undres over, hvorfor indholdet er en aftale mellem regeringen og Danske Regioner og ikke bare noget, som regionerne selv havde fået gjort noget ved?
Lad mig komme med nogle eksempler. Jeg vælger her kun blandt de konkrete tiltag og springer de ordrige og knap så indholdsrige dele over:
Deling af vagtarbejdet: Med gode eksempler fra blandt andet Odense Universitetshospital (OUH) lægges der i aftalen op til, at medarbejdere fra ikke-vagtbærende afdelinger også deltager i vagtarbejdet. Ja, sund fornuft. Alle undtagen Dansk Sygeplejeråd (DSR) nikker til dette. Men hvorfor skal regeringen blandes ind i det? Det er da en opgave for de driftsansvarlige at implementere de gode erfaringer fra OUH til resten af landets sygehuse.
Alle undtagen DSR vil bakke op
De sundhedsfaglige, som primært laver udviklings- og forskningsarbejde (læs: sygeplejersker), skal også passe patienter. Igen såre sund fornuft, som alle undtagen DSR vil synes giver mening i den aktuelle situation. Men hvorfor skal regeringen diktere det? Det skal regionerne da selv kunne finde ud af.
Det samme gælder aftalens gode ideer om at lade de administrative medarbejdere aflaste klinikerne, give tillæg for ekstraarbejde i forbindelse med ventelisteafvikling, bede anæstesisygeplejerskerne lave anæstesisygeplejerskearbejde, uddanne flere anæstesisygeplejersker og bede sygehusene om at blive bedre til at onboarde nye medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Replik: Regionspolitikerne er ved at miste tålmodigheden
Fint og godt alt sammen, men hvorfor kan regionerne ikke selv finde ud af dette? Søreme om ikke også regionerne lover at blive bedre til effektiv arbejdstilrettelæggelse og at fokusere på at nedbringe udeblivelser.
Når det kommer til at robustgøre akutmodtagelserne, så har parterne aftalt det aldeles glimrende initiativ om 72-timers behandlingsansvar på sygehusene efter endt udskrivning. Godt nok er det næppe noget, som robustgør akutmodtagelserne (tværtimod, det er ekstra arbejde), men det er supergodt for patienterne, kommunerne og almen praksis.
72-timers behandlingsansvar er allerede indført i Region Hovedstaden og blev foreslået af PLO for år tilbage. Hvorfor kan regionerne ikke selv finde ud af at indføre en sådan ting?
En flad fornemmelse
Udover denne serie af driftsnære ‘sund fornuft, som regionerne selv burde have fundet ud af’-tiltag er der i aftalen lagt op kvartalsmæssige skriftlige redegørelser i forhold til fremdriften på forskellig vis.
Planen er som nævnt efter min bedste vurdering god, fornuftig og gavnlig for patienterne. I forhold til de overbelastede akutmodtagelser er der måske knap så megen hjælp, men det må fremtiden vise.
Hvis alle forsknings-, kvalitets-, udviklings-, projekt- og ambulatoriesygeplejersker sendes i vagt på akutmodtagelserne, så bliver det nok svært at kæmpe sig frem for alle de erfarne og dygtige sygeplejersker, der nu kommer i vagt.
Min pointe med dette indlæg er dog: Havde planen været et udspil fra Danske Regioner, som de bad regeringen om medfinansiering af, så havde der været stående applaus. Nu sidder jeg i stedet tilbage med et indtryk af nogle regioner, der har svært ved at rykke på de vigtige ting selv, og af en regering, der har mistet tålmodigheden.
Sidste advarsel før strukturkommissionen …
Der nævnes bl.a. “Det samme gælder aftalens gode ideer om at lade de administrative medarbejdere aflaste klinikerne, give tillæg for ekstraarbejde i forbindelse med ventelisteafvikling, bede anæstesisygeplejerskerne lave anæstesisygeplejerskearbejde, uddanne flere anæstesisygeplejersker og bede sygehusene om at blive bedre til at onboarde nye medarbejdere.
Det har vi da arbejdet med i flere år og specielt de sidste år. Uddannelsen er øget i Region H og i de fleste (alle?) andre Regioner. Noget er lidt mere kompliceret end det tit lyder.
Du får ikke nødvendigvis opereret flere patienter i det offentlige ved at sprede vagtarbejdet ud til effektive elektive enheder.
Lars Steen Jakobsen
Cheflæge
Anæstesiologisk Afdeling
Nordsjællands Hospital – Hillerød og Frederikssund
Det er godt at høre, at I har arbejdet med disse ting i flere år. Så forstår jeg ikke, hvorfor Danske Regioner og Regeringen finder grund til at beskrive det detaljeret i en aftale inkl. et nidkært opfølgningsregime. Kunne det skyldes, at enkelte sygehuse hver for sig har arbejdet med delelementer i aftalen, og at Regeringen har tabt tålmodigheden med den langsommelige spredningseffekt? Her gætter jeg bare. Mht. at sprede vagtarbejdet ud til effektive elektive enheder, så er det vel ikke helt det, der står i aftalen? De elektive kirurgiske enheder fylder ganske lidt ud af sygehusenes totale stab. Som jeg har forstået det handler det først og fremmest om at sende de vagtfrie sygeplejersker fra ambulatorierne og de mange forsknings-, kvalitets-, udviklings- osv. enheder i vagt. Det er i hvert fald sådan jeg har forstået erfaringerne fra OUH.