Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus kan bryste sig af titlen som landets bedste uddannelsessted. Prisen, der gives af Sundhedsstyrelsen, gives ud fra en inspektorrapport, hvor afdelingen scorer 57 point ud af 64 mulige på kriterier som uddannelsesplan, undervisning, læringsmiljø og arbejdstilrettelæggelse. I bedømmelsen fremhæves især afdelingens gode uddannelsesmiljø og aktive forskningsindsats. Uddannelsesansvarlig overlæge ved Anæstesiologisk Afdeling Jytte Storm Olsen er glad for, at arbejdet på afdelingens uddannelsesområde bliver bemærket. »Vi er utroligt stolte over at have fået denne her pris....