Danske kardiologer er for flittige til at sende hjertepatienter til hjerte-CT-undersøgelser. I løbet af en ti-årig periode er antallet af hjerte-CT-undersøgelser på danske hospitaler gået fra ganske få hundreder til i dag over 20.000, og de mange diagnostiske undersøgelser har ikke i tilstrækkelig omfang ført til bedre kvalitet. Det påpeger både hjerteeksperter og Sundhedsstyrelsen. I et referat fra Sundhedsstyrelsens ’Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet’ hedder det således om brugen af hjerte-CT, at »nye datatræk har sandsynliggjort, at...
