Henrik Wilbek er ansat som overlæge ved ortopædkirurgisk enhed i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen. Henrik Wilbek blev speciallæge i 1994 og kommer fra en afdelingslægestilling ved KAS Herlev, hvor idrætstraumatologien, artroskopisk kirurgi i skuldre, knæ og ankler samt fod/ankel kirurgi har været interesseområder. På Frederikssund Sygehus skal Henrik Wilbek indgå i udviklingen og implementering af standardiserede patientforløb i amputationsklinikken, hvilket er en nyskabelse i dansk sundhedsvæsen.