For nylig stoppede to læger på medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk. Fælles for dem var, at de begge fældede en lille tåre efter fællessang med guitar til deres sidste morgenkonference. 

Deres reaktion er nok ikke repræsentativ for den gængse læge ansat i det grønlandske sundhedsvæsen, men det vidner alligevel om en arbejdsplads, der måske formår noget særligt. 

Nyere undersøgelser af lægers arbejdsmiljø i Danmark viser foruroligende høj mistrivsel.

I en spørgeskemaundersøgelse i 2020 med 4.500 yngre læger vurderede hele 66 pct., at de ‘i nogen’, ‘i høj’, eller ‘i meget høj’ grad er påvirket af arbejdsrelateret stress.

I en tilsvarende undersøgelse fra 2019 lavet af Forskningsenheden for Almen Praksis på AU blandt praktiserende læger i Danmark angav ‘kun’ 55 pct. ud af 1.866 respondenter, at de ‘i høj’ eller ‘i meget høj’ grad har den arbejdsglæde, de ønsker sig i deres nuværende arbejde.

Tallene virker skræmmende, og faktorerne med mest positiv betydning for de praktiserende læger var samarbejde med kolleger, tid nok, langvarige relationer til patienter og autonomi til at præge arbejdsliv. 

Gennemførte spørgeskema

Men hvordan er arbejdsmiljøet så blandt de omtrent 70 fastansatte læger (udover et større antal vikarer), der varetager sundheden for de 56.000 indbyggere fordelt over Grønlands 60 bygder og 16 byer?

For at finde ud af det udførte vi primo 2022 en spørgeskemaundersøgelse blandt læger ansat i Grønland. 

I alt svarede 51 læger med en gennemsnitsalder på 40 år på vores spørgsmål. Af dem var 51 pct. kvinder, og fordelt på specialer var 37 pct. ansat inden for intern medicin, 12 pct. inden for kirurgi, 43 pct. i almen medicin og 8 pct. inden for andre områder. 

Den geografiske fordeling af respondenterne var Nuuk (90 pct.), Ilulissat (6 pct.) og Qaqortoq (4 pct.).

Motivation og udbrændthed

‘Burnout’ (udbrændthed) er associeret med negative konsekvenser på og uden for arbejdet. Tilbagetrækning, indre tomhed, tiltagende fejl og depression. Der er således god grund til at fokusere på arbejdsmiljøet blandt læger. 

Et indlæg i tidsskriftet New England Journal of Medicine beskriver konceptet ‘burnout’ blandt læger som reciprokt til a-motivation. Motivation kan underinddeles i intrinsisk (motivation pga. interesse eller spontan tilfredsstillelse via aktiviteten) og ekstrinsisk (tilfredsstillelse fra ekstern belønning og ikke fra selve aktiviteten). 

Ifølge indlægget er lægegerningen traditionelt blevet anset for et kald, der kobler interesse for menneskets biologi med altruisme – et eksempel på klassisk intrinsisk motivation. Indlægget beskriver videre, at typiske forsøg på at minimere udbrændthed har fokuseret på ekstrinsiske motivatorer, og ser dette som en del af forklaringen på den aktuelle situation. 

Nyankommet til Grønland

Om træskibet splintres mod de nådesløse skær, har nok været en stor bekymring, som Erik den Røde gjorde sig ved ankomsten til Grønland i år 986. 

Den bekymring har man som ny læge på verdens største ø ikke i dag, hvor man primært lander i de små vindfølsomme Dash 8-propelfly, der trods turbulens kan tilbyde noget mere sikkerhed og komfort. 

På slentreture i Nuuk stikker fjeldtoppene frem i baggrunden, og man ruskes af naturen på sin første vandre-, ski-, snescooter- eller sejltur. Omgivelsernes storslåede karakter efterlader én med en følelse af at være en smule lille og ubetydelig. 

Måske sundt fra tid til anden? 

Men medfører arbejde i Grønland så også større intrinsisk motivation? Hele 76 pct. (37/49) af lægerne i vores undersøgelse angav, at de føler, at de gør en større forskel som læge i Grønland sammenlignet med arbejde andetsteds. 

En læge skriver anonymt om arbejdet i Grønland: ‘Fantastisk, udfordrende, givende og lærerigt. Der er et godt fællesskab – også tværfagligt, som man ikke finder andre steder’. 

At arbejde som læge i Grønland

I Grønland er arbejdsugen lidt længere (40 timer uden øvre arbejdstid), mødet med den ikke-dansksprogede patient hyppigere, tilgængeligheden af højt specialiseret assistance mere uforudsigelig, behandlingen af spækfinger hyppigere, afstandene ubegribeligt meget større, isbjørneanekdoterne flere, og det kollegiale, sociale engagement uden for arbejdstiden større. 

I Danmark må en yngre læge maksimalt belastes af vagtarbejde hvert sjette døgn over en normperiode, hvorimod den grønlandske overenskomst ikke dikterer nogen øvre grænse. Vagtbelastningen i Grønland afhænger af, om man er sololæge med døgnvagter i en lille bygd med 1.500 indbyggere eller kirurgisk forvagt i Nuuk, hvor alle kirurgiske specialer dækkes af én forvagt. 

Det er måske faktorer som disse, der medfører, at hele 76 pct. (34/45) af lægerne i vores undersøgelse mente, at de havde større medindflydelse på deres arbejde i Grønland, end de har oplevet andre steder. Autonomi viste sig i undersøgelsen at være vigtigt.

Ansvaret som læge i Grønland kan være stort, men er næppe i direkte kontrast til arbejdsforholdene i Danmark. Dog stilles den enkelte læge langt oftere i situationer, hvor løsningen på en problemstilling kan stille større krav til pragmatisme eller nuanceret tænkning som for eksempel enorme afstande, ugunstige vejrforhold, begrænsede muligheder for tiltag i små bygder og færre speciallæger. 

Trods sociale uligheder i samfundet hjælper fraværet af brugerbetaling (inkl. gratis medicin) i Grønland til fokus på patientens behov.

Mange jobmuligheder 

Mulighederne er mange, når det kommer til ansættelsesforholdene for læger: kortere vikariater, uklassificerede stillinger, KBU-stillinger, introduktionsstillinger, og faktisk kan hele hoveduddannelsen i almen medicin tages i Grønland.

Det største sundhedscenter (almen praksis) er placeret i forlængelse af DIH med omtrent 15 yngre læger. Udover konsultationer rummer hverdagen også arbejde i skadestuen, hvor alle sundhedsfaglige problemstillinger skal kunne vurderes initialt. Således favnes i disse stillinger både de almen medicinske konsultationer samt den akutte, uvisiterede patient.

Det er forventeligt svært at være forberedt på alt, men 76 pct. af lægerne i vores undersøgelse mente, at de fik tilstrækkelig uddannelse i forhold til, hvad man kan forvente i deres stilling.

I fritiden vil de sociale, kollegiale tilbud nok være flere end det, de fleste kender fra arbejdspladser i Danmark. Det skyldes selvsagt, at mange læger arbejder i Grønland i tidsbegrænsede stillinger, væk fra familie, venner og vanlige aktiviteter, hvorfor appetitten på nye oplevelser ofte vil være en fællesnævner med risiko for at udvikle et ‘ghettomiljø’.

Tale om arbejdstilfredshed

Uka Wilhjelm Geisler, der er ledende medicinsk overlæge på DIH, holdt i forbindelse med et ledelsesseminar en tale, som hun gentog til en morgenkonference på afdelingen. 

Overraskende var titlen på talen ‘Arbejdsglæde’, og den startede således: 

»Dét, som har gjort, at vi sidder sammen her, det er vores arbejde; dét, der har ført os sammen, er arbejde. Men hvad er så dét, som gør, at vi bliver ved med at sidde her, at vi bliver ved med at gå på arbejde og holde på med dét, vi gør? Det tror jeg er arbejdsglæde.« 

Herefter fulgte en passage om, hvordan enkelte medarbejdere skal håndteres: 

»… blive bedre til at læse vores medarbejdere for at give endnu mere trivsel og arbejdsglæde,« mens Uka Wilhjelm Geisler til sidst kom ind på tilgangen til arbejdet: 

»Man skal lidt væk for at kunne glæde sig over at komme tilbage og se, hvor godt vi egentlig har det.«

Denne tale repræsenterer naturligvis ikke alle ledere i Grønland, men den bærer efter vores mening præg af holdningen til lægelivet i Grønland – herunder spørgsmålet om work-life-balance. 

Måske er det en af grundene til, at læger i Grønland på vores spørgsmål ‘hvor høj er din arbejdsglæde som læge på en skala fra 0-100?’ (0 = meget lav, 25 = lav, 50 = neutral, 75 = høj, 100 = meget høj) svarede med et gennemsnit på 81.

Giver Grønland (arbejds)glæde? Givetvis. Vores undersøgelse dækker ikke hele Grønland og kan ikke betragtes som sandheden, men svarene tyder på, at læger i Grønland oplever arbejdsglæde. Måske kan forholdene i sundhedsvæsenet på verdens største ø inspirere andre?