De fire ortopædkirurgiske afdelinger, der var med i projektet 'Det gode operationsforløb', dækkede hver især op med alt det engangsudstyr, der blev anvendt til en ucementeret hofteoperation på deres afdeling. Resultaterne var udgangspunkt for drøftelser af, hvad der kunne gøres anderledes, og hvilket udstyr der måske kan undværes.Foto: Lærke Dahl Klausen

Forbruget af engangsudstyr ved hofteoperationer kan mindskes betydeligt I Region Midtjylland har man på fire ortopædkirurgiske afdelinger undersøgt forbruget af engangsudstyr ved en ucementeret hofteoperation. Det var en øjenåbner. Mens Silkeborg brugte knap 7 kg engangsudstyr, brugte Horsens 12,4 kg.

At landets operationsafdelinger producerer meget affald, er ikke nogen nyhed. Men hvilke muligheder for reduktion ligger der i de processer, den organisering og de arbejdsgange, der producerer affaldet ved en operation?

Da Region Midtjylland i 2021 etablerede ’Task force bæredygtige operationer’, var det første projekt at undersøge forbruget ved en ucementeret hofteoperation på regionens hospitaler. Gruppen bestod af ortopædkirurger, operationssygeplejersker og -assistenter fra hospitalerne i Horsens, Randers, Silkeborg og Aarhus. Regionshospitalet i Gødstrup kunne pga. flytning ikke deltage.

Med inspiration fra en svensk undersøgelse skulle gruppen sammenligne forbruget af engangsartikler, procedurer og lokale forhold på tværs af de fire hospitaler for at blive klogere på, hvor man kunne spare på ressourcerne.

I første omgang vejede hver ortopædkirurgisk afdeling affaldsmængden efter ti ucementerede hofteoperationer. Forskellene på den gennemsnitlige vægt af affaldet var iøjnefaldende. Efterfølgende vejede man det rene udstyr, der under operationen blev til affald, for at udelukke, at forskellene skyldtes absorberede væsker.

Den samlede vægt af det forbrugte engangsudstyr viste store indbyrdes forskelle. Mens man i Silkeborg i gennemsnit stod tilbage med knap 7,0 kg, landede man på 12,4 kg i Horsens. Det er en forskel på 5,4 kg, svarende til at Horsens forbruger ca. 77 pct. mere engangsudstyr.

I analysen af data er de forskellige typer udstyr opdelt i 22 kategorier, så de forskellige elementer og processer, der indgik i operationen, blev sammenlignelige.

Hvad indeholder procedurepakken?

»En af de første opdagelser var, at fordi man anvendte en generel ’hofteoperations procedurepakke’, var der flere ting, som ikke blev anvendt til ucementerede hofteoperationer, og derfor ofte blev smidt ud ubrugt,« fortæller Lærke Dahl Klausen, som er projektleder for Center for Bæredygtige Hospitalers projekt ’Det gode operationsforløb’.

Hun skriver i øjeblikket på den afsluttende rapport om projektet.

Da deltagerne mødtes i november 2021, lavede de en opdækning med de værnemidler, procedurepakker med udstyr og afdækning etc., som blev anvendt ved en ucementeret hofteoperation på de fire hospitaler. De synlige forskelle i procedurer og forbrug gav anledning til undren, mange diskussioner og overvejelser hos deltagerne.

»Jeg fik ny faglig viden og indblik i indholdet af vores procedurepakker,« konstaterer ortopædkirurg Peter Birk Hollænder, der er konstitueret sektoransvarlig afdelingslæge på Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

»Det plejer sygeplejerskerne jo at tage sig af. Nu blev jeg klar over, at vi jævnligt bør tjekke, om pakkerne indeholder det, vi skal bruge til operationen, eller om der er noget, som er overflødigt.«

Forskellig kultur og tradition på operationsgangen

Arbejdet i taskforcen afslørede en del forskelle i procedurer, som bundede i kultur og tradition. Eksempelvis varierede forbruget ved patientafdækning fra 3-4 stykker afdækning med klæb og 2-3 stykker tape til 8 stykker afdækning med klæb og 6 stykker tape.

Nogle ortopædkirurger lukker operationssåret med clips af metal, mens andre lukker med suturer. Her skal tidsforbruget holdes op mod bæredygtighed og økonomi, for det er hurtigere at clipse end at sy.

»Da vi så, at de i Horsens anvendte en plastik-skyllepistol under operationen, spurgte vi ‘hvorfor gør I det?’. Det er der tradition for dér, men det bruger vi ikke i Silkeborg,« fortæller Peter Birk Hollænder.

Skylning af operationsfeltet kan i særlige tilfælde mindske risikoen for infektion.

Efter møderne i arbejdsgruppen gik han tilbage til sine kolleger og drøftede de forskelle, han var blevet opmærksom på. At man kunne spare på bordafdækningen, fjerne cementeringsudstyret fra procedurebakken, skifte fra plast til flergangsbakker osv.

»Noget var svært at forandre, mens andre ændringer bedre kunne lade sig gøre. Vi har i forvejen et meget standardiseret system i Silkeborg, da vi laver ca. 1.000 ucementerede hofteoperationer om året. Det svarer til ca. 15 pct. af produktionen i Danmark,« siger han.

Peter Birk Hollænder skønner, at forbruget ved en ucementeret hofteoperation i Silkeborg er blevet mindsket med ca. 10 pct. som følge af projektet.

Kan dele af restaffaldet genanvendes?

For et halvt år siden begyndte de også at affaldssortere på operationsgangen i Silkeborg.

Hvis alle hospitaler sænkede forbruget til niveauet for det hospital, der har det laveste forbrug i hver kategori, ville forbruget pr. ucementeret hofteoperation kun være på 4,3 kg

Lærke Dahl Klausen, projektleder, Center for Bæredygtige Hospitaler

»Det tager tid. Omkring 2 ud af 45 minutters procedureforberedelse går med sortering. Fra et kirurg- og patientperspektiv skal vi være helt sikre på, at affaldssortering ikke øger infektionsrisikoen ved operationen,« påpeger Peter Birk Hollænder.

Undervejs i processen er man også blevet opmærksom på, at de mange afdækningsstykker ikke kan genanvendes, men bliver til restaffald. Det er coatede engangstekstiler med tape. Hvis de skal kunne genanvendes, kræver det redesign fra producentens side.

»Det er en teknisk problematik, som der burde kunne findes en løsning på,« siger Peter Birk Hollænder.

»Når vi skal øge bæredygtigheden, er det vigtigt at finde lejet mellem produktivitet, økonomi, patientsikkerhed og ensartede, effektive procedurer. Vi kirurger kan godt være stivnakkede og ikke særlig omstillingsparate,« erkender han.

»Men hvis vi kan ændre fokus fra besparelser og til at optimere vores operative processer og procedurer, så er vi meget mere samarbejdsvillige.«

Hvordan nedsætter man forbruget?

I taskforceprojektet oplevede projektleder Lærke Dahl Klausen også, at deltagerne indimellem stejlede ved forslag om at ændre praksis. Andre gange var for eksempel kapaciteten til genbehandling en begrænsende faktor.

»Man kan nedsætte forbruget ved at erstatte plastbeholdere med metalbeholdere, og engangsinstrumenter med flergangsinstrumenter. Men det kræver, at der er kapacitet på sterilcentralen til rengøring og sterilisering, hvilket flere steder ikke er tilfældet,« siger hun.

Selv fokuserede hun først og fremmest på, hvordan afdelingerne kunne fjerne noget fra deres procedurepakker.

»Hvis alle hospitaler sænkede forbruget til niveauet for det hospital, der har det laveste forbrug i hver kategori, ville forbruget pr. ucementeret hofteoperation kun være på 4,3 kg,« siger Lærke Dahl Klausen og fortsætter:

»Det ville betyde en gennemsnitlig besparelse pr. operation på 3,4 kg, og en årlig besparelse ved 1.800 operationer på 6,1 ton udstyr. Med de simple CO₂-beregninger, vi har lavet indtil videre, vil det svare til, at vi kan spare omkring 10.544 kg CO₂ om året.«

Center for Bæredygtige Hospitaler vil også fremover fokusere på operationer, for det er dér, det store forbrug ligger. Man har netop ansat en ny klinisk projektleder, som er tidligere operationssygeplejerske. Hun skal arbejde videre med at implementere erfaringerne fra projektet og skabe varige ændringer i praksis.

Tidligere artikler:

13. januar 2023: Hospitalerne producerer 4,4 ton affald i timen – nu skal det sorteres

13. januar 2023: Store forskelle på hospitalers affaldsindsats

13. januar 2023: Leder: Regioner skal ind i klimakampen

Skriv kommentar