Pengene skal anvendes til forskning i årsagerne til diabetiske hjerte-kar-problemer, en komplikation til sygdommen der har stor betydning for den enkelte diabetikers livskvalitet og livslængde. Allan Flyvbjerg er professor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital. Hans gruppe har igennem de sidste år påvist en række nye mekanismer, der hos diabetikere kan medføre skader på kroppens blodkar og i værste fald resultere i blindhed, hjernelammelse, blodprop i hjertet, nyresvigt og amputationstruende fodproblemer. Den række af nye studier, der er...