Jens Tilma fra Thy, under uddannelse til speciallæge i almen medicin
»Jeg kunne håbe for politik, ikke mindst sundhedspolitik, at den også gav sig berigelsen at se alt det rundt om mennesket, f.eks. lægen, som åbenbart skal reformeres,« skriver hoveduddannelseslæge Jens Tilma.Foto: Diana Holm

Er det på tide at vende sundhedshuset Slotholmsgade udad som sygehusene i reformudspillet? DEBAT: Kære sundhedsminister, jeg har svært ved at komme til dit sundhedshus. Har du mulighed for at tage på hjemmebesøg i almen praksis i Thy? Det er måske ikke effektivt, men kan være værdifuldt, skriver Jens Tilma.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er travlt optaget med sundhedsreformen i alle de vågne timer med daglige konsultationer på sundhedhuset Slothomsgade. Det må vi forstå af artiklen i Dagens Medicin 4. oktober 2024.

Sundhedsdebatten er hyperaktiv, og udredningsgarantien siger november. Man kunne bekymre sig om stress og udbrændthed, hvis det er tempoet i længere tid. Men sundhedsvæsenet er ikke væsentligt udviklet de senere år, kun teknologi og behandling nyder fremskridt.

Sundhedsvæsenet er fortsat i samme skævvridende retning, hvor uligheden socialt og geografisk er vokset støt siden introduktionen af begreberne i 1980’erne. Til trods for kommissioner; robusthed, honorarer, struktur. Nu skal det hele forløses i én stor pakkeløsning – sundhedsreformen, den største i 15 år, lyder det.

For mere end 500 dage siden inviterede jeg sundhedsministeren på besøg i 12-mandsgruppen, en gruppe af unge læger, der har givet hinanden håndslag på, at de vil nedsætte sig som praktiserende læger i Thy efter endt uddannelse. Jeg inviterede til en studietur om man vil, til et hjørne af landet med langt mellem folk, men efterhånden ikke så langt mellem lægerne undervejs mod lægedækning.

Svaret var et høfligt tak, måske en anden gang.

Reformudspillet varsler, at sygehusene skal ‘vendes udad’. Måske er det på tide at vende sundhedshuset Slotholmsgade udad?

Skelet uden kød og blod

Som en af få, er sundhedsministeren fortsat på samme post, og invitationen til Thy står stadig ved magt. For helt herude i almen praksis ser vi flest patienter i praksis – vores hjemmebane, med høj kadence og kvalitet. Men hjemmebesøg giver et helt unikt indblik i alt det rundt om mennesket, vores patient, som øger forståelsen og sætter tingene i kontekst.

Jeg kunne håbe for politik, ikke mindst sundhedspolitik, at den også gav sig berigelsen at se alt det rundt om mennesket, f.eks. lægen, som åbenbart skal reformeres.

Alle specialer og geografiske steder har noget særligt attraktivt, så lad det træde frem og understøt det

Virkeligheden viser nemlig, at reformudspillet bygger på det rigtige skelet, men mangler kød og blod (læs: mennesker og motivation) for at kunne lykkes.

Selvfølgelig skal kapaciteten udbygges, når 80-85 pct. af sundhedsydelser gives i praksis ved 15-20 pct. af lægerne på ca. 8 pct. af budgettet og når lige knap halvdelen af praksislægerne er udbrændte. Det er skævt.

Selvfølgelig får flere borgere et bedre tilbud, hvis knap så mange kappes om tiderne, når de har et reelt behov og gavn af lægehjælp i det nære. Og selvfølgelig handler det ikke kun om penge, det handler meget mere om meget andet.

Det handler om familielivet, mulighederne for at bo og arbejde nært, arbejde til en partner, skoler og børneinstitutioner, foreningsliv og andre nære, nærende fællesskaber. Om arbejdets vilkår og fællesskaber, om fleksibiliteten og selvbestemmelsen.

Står og falder med rekrutteringen

Det handler ikke om myten om, at flest ikke vil eje sin praksis, det er faktuelt vist, at langt størstedelen faktisk ser den nuværende praksismodel som klart mest attraktiv – ejerskab, kompagni eller samarbejde. Både kommende praksislæger og patienter er enige om dette.

For mindretallet, der ønsker ansættelse, er det primært i ovenstående klinikker. Skulle der være behov for andre muligheder, er regionsklinikker et bud på midlertidige løsninger, der sikrer lægedækning, til kapaciteten er klar. Flere koncerner og kliniktyper er ikke til patienters eller lægers fordel.

Reformen står og falder med rekrutteringen og tilknytningen til specialer og geografi med størst behov. Alle specialer og geografiske steder har noget særligt attraktivt, så lad det træde frem og understøt det.

Brug alt det vi allerede ved om incitamenter for fremtidens lægedækning. Så tror jeg på, at det nære får mere liv og kapacitet til mere.

Hvis ikke det nære kvæles i sundhedsrådenes for store områder og regionale flertal og standsningsret. Jo mere folketyndt et område, jo mindre repræsentation, selvom det typisk vil være områder med størst behov for sundhedsydelser. Regionerne supersygehusecentraliserede det nære sundhedsvæsen i knæ, men overlever med endnu større magt.

Velkommen reformudspil, der ifølge ministeren ‘kan justeres undervejs’.

Og du er fortsat velkommen, sundhedsminister.

Skriv kommentar