En måned til peaket: Drastiske tiltag skal forhindre et knækket sundhedsvæsen

En måned til peaket: Drastiske tiltag skal forhindre et knækket sundhedsvæsen En enkelt person med coronavirus kan smitte 950.000 mennesker på tre måneder. Og derfor nedlukningen af Danmark nødvendig, mener professor. Men evidensen bag de politiske beslutninger er tynd, siger tidligere topembedsmand.

Danmark er lukket ned for at forhindre den hastige udbredelse af coronavirus. Tiltagene, der indebærer lukning af skoler, arbejdspladser og grænser, er vidtgående.

Men de indgribende tiltag er nødvendige for at forhindre, at vores sundhedsvæsen bliver løbet over ende om et par uger, fortæller Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

»Problemstillingen ved denne virus er, at alle i Danmark er modtagelige. Udbruddet har derfor potentialet til at udvikle sig som en eksponentialfunktion. Det vil sige, at når udbruddet peaker, så er der rigtigt mange, der bliver smittet på en gang – mange flere end ved et influenzaudbrud. Hvis vi ikke får reduceret smittespredningen, kan vores hospitalssystems kapacitet vise sig at være utilstrækkelig, når peaket af epidemien udvikler sig,« siger Jens Lundgren.

Det italienske mareridt

Grunden til, at coronavirus har gjort et stærkt indtryk på politikere og fagfolk i Danmark, er skrækscenarierne, der er gået verden rundt, fra Kina og Italien:

»Det var grunden til, at de både i Milano og i Wuhan havde udfordringer med at håndtere coronavirus. Det er peaket, der er problemet. I peaket bliver hospitalssystemet svært belastet og i nogle tilfælde overbelastet. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde den behandling, patienterne med COVID19 har brug for,« siger Jens Lundgren.

Han påpeger, at det store patient-pres i peaket breder sig som vande i ringet i til hele hospitalssystemet:

»Alle de andre patienter, der har behov for en hospitalsindlæggelse under et peak af et udbrud, skal også have hjælp. Det er det, der er hele problemet.«

For at undgå kaos i sundhedsvæsenet er der behov for indgreb, som kan afbryde virus’ smittekæde i samfundet, forklarer Jens Lundgren

»De ekstraordinære tiltag er truffet for at afbøde peaket. Peaket kan vi regne ud, hvornår kommer. Hvor stort det bliver, kommer helt an på, om befolkningen efterlever de anbefalinger og påbud, som der er lavet fra myndighedernes side.«

Hvornår forventer man, at peaket kommer?

»I slutningen af april.«

Hvor stort forventer du, at peaket bliver?

»Det eneste, der betyder noget for størrelsen af et udbrud, er, om smittekæden får lov til at udvikle sig eksponentielt med en gangningsfaktor på 2,5 per smittet person hver 6. til 7. dag, eller om det tal bliver lavere. Det er ren matematik fra nu af.«

Og matematikken taler ifølge Jens Lundgren​ sit eget bekymrende sprog:

»Èn smittet person kan inden for en tre måneders periode give ophav til 950.000 smittede personer, hvis ikke vi gør noget. Det er den gangningsfaktor, vi snakker om. Det antal har vi rigtigt meget lyst til at reducere. Specielt under peaket,« siger han.

Èn smittet person kan inden for en tre måneders periode give ophav til 950.000 smittede personer, hvis ikke vi gør noget. Det er den gangningsfaktor, vi snakker om.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Myndighedernes frygt

Den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith, der har arbejdet med håndtering af virusspredning, forstår godt myndighederne frygter coronavirus langt mere end de tilbagevendende influenzaepidemier, der også koster mange liv.

»Når vi har influenzaepidemi, så er det indenfor en skala, hvor vi har en vaccine, og der er en restimmunitet i befolkningen.«

Men når vi møder en ny virus som COVID19, er der mange ubekendte. Myndighederne har primært de udenlandske erfaringer at støtte sig op ad – og de skræmmer:

»Når du møder et helt nyt virus som COVID19, så ved du ikke, hvor smittespredningen ender. Det er selvfølgelig derfor, myndighederne reagerer. For vores del af verden er det især det italienske scenarie, som virkeligt er blevet skrækscenariet. Det tror jeg kan få alle regeringer til at vågne op om natten med sved på panden,« siger Else Smith

Hun mener, at myndighedernes frygt for coronavirus kan koges ned til to ting:

»Det handler om, at de risikopersoner, der ikke kan tåle infektionen, kan blive meget syge og dø af den. Vi skal prøve at hindre, at den gruppe smittes,« siger Else Smith og fortsætter:

»Samtidig har vi et sundhedsvæsen, der er den kritiske masse, vi har at gøre godt med. Hvis de ansatte i sundhedsvæsenet bliver syge, så er vi virkelig på den. For lige nu stiger antallet af syge patienter, der skal reddes af sundhedsvæsenet. Så derfor er der et forholdsvist massivt behov for at gøre alt, hvad man kan, for at begrænse udbredelsen af COVID19.«

Og så er vi tilbage der, hvor vi indledte artiklen: De vidtgående tiltag. For at begrænse udbredelsen af coronavirus, har man fra regeringens side lavet en række indgreb, der tilsammen har ført til en lukning af Danmark.

En politisk beslutning

Men vi skal også huske på, at de ressourcer, der går til det her, dem kunne vi bruge på andre ting. Det er en prioritering.

Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen

De mange tiltag har mødt kritik i medierne. For der er ikke evidens for effekten af beslutningen, der ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm var »en politisk beslutning«.

Er det for drastisk at lukke uddannelsesinstitutioner, sende folk hjem fra arbejde og forbyde forsamlinger på over 100?

»Det er i sidste ende en politisk beslutning. Befolkningens ve og vel er et politisk ansvar. Det er ikke kun sundhedsmyndighedernes ansvar. I sundhedsfagligt perspektiv kan man sige, det er godt at reducere forsamlinger, men for en sikkerheds skyld har man valgt at sige ‘så lukker vi det hele’. Det gør man specielt, fordi yngre personer kan være raske smittebærere. Det handler jo om, at vi vil beskytte de svageste, altså dem der ikke kan tåle infektionen,« siger Else Smith

Ministeren og regeringen har fået kritik for at lukke grænser og skoler, fordi der ikke var evidens bag det. Men som en skrev på Twitter: Hvis Magnus Heunicke hoppede i vandet for at redde et barn, ville der stå en journalist og spørge, ‘har du evidens for, at det virker’. Er det ikke en pointe. Vi er i en situation, der er så ekstraordinær, at det ikke findes evidens for alle tiltag?

»Det er et politisk standpunkt, og det er legitimt. Men det har nogle omkostninger. Jeg er selv opdraget i sundhedsvæsenet, og selvom behandlingen virker, er der ikke noget, som ikke har bivirkninger. Det er den afvejning, der er vigtig. Det her er en historisk ny situation, og derfor kan vi ikke have evidens for det hele. Det er jeg helt med på. Jeg synes, det er fint, at det bliver tydeligt, hvornår en beslutning er truffet på sundhedsfaglig grund, og hvornår det er politisk forsigtighed,« siger Else Smith.

Hvad tænker du om den politiske forsigtighed lige nu?

»Den er jo tydeligvis stor. De vælger at sige, ‘vi vil gøre alt, hvad vi kan, og det kan også være, at noget af det ikke nytter’. Det er jo en beslutning, der er truffet. Men vi skal også huske på, at de ressourcer, der går til det her, dem kunne vi bruge på andre ting. Det er en prioritering. Og jeg mener som minimum, at man må forvente fra politisk side, at man kan sige, hvorfor man gør det,« siger Else Smith.

Skriv kommentar