Foto: Lars Andersen

En dag på kontoret – nå nej, almen praksis Det er Danmarks bedste job at være praktiserende læge. Læs her om min fredag for nogle uger siden – og kom så ud i praksis, kære unge læger.

Der findes ikke et mere spændende arbejde end almen praksis – sikke et afvekslende job.

Så kære unge læge – bare klø på – gå for det – og selvfølgelig skal du blive selvstændig med max. indflydelse på dit fremtidige arbejde!

Her følger en beskrivelse af min fredag for nogle uger siden – og ja, det er et sandt referat, hvor det hele er med, og så bliver det langt.

Navnene er ændrede og også enkelte andre oplysninger, så de ikke er alt for genkendelige. Jeg laver i stor stil selv ekg, lungefunktion, blodtryk, blodprøver, tympanometri med mere, når det er hensigtsmæssigt. Vi har også sygeplejerske. Og sekretærer i hele åbningstiden, det vil sige vi dikterer lystigt stort set alt, sikkert som de sidste i landet. Til gengæld håber jeg, at vi er nærværende når patienten er inde hos os. Heldigvis bliver sundhedsplatformen på sygehuset.

Kl. 7.30

Mads, fireårsundersøgelse inkl. vaccine.

Emma, 19 år. Svimmel, på vej på motorcykeltur. Propper for ørerne, tympanometri, nakkemuskelfæster.

Kl. 8.00

Karl, 72 år. AMI for 10 år siden. Kommer til rutinetjek, og nåh nej, så har han da også lige blod i afføringen, vekslende afføring og det resulterer i blodprøver og kræftpakke (og jo, det var en rectumcancer).

På vej ud af døren er der i øvrigt også lige en kæreste (udlænding), som sidder med et barn, der måske er hans – hvordan får vi lavet en faderskabssag?

Henrik, 62 år. Diabetes. Særdeles velbehandlet. Rutineprøver og tal.

Herman, 68 år. Blodtryk og et modermærke, obs. malignt melanom. Henvises subakut til dermatolog.

Kl. 9.00

Louise, 45 år. Absces i crena ani. Lokal anæstesi. Incideres.

Sofie, 20 år. Efter længerevarende infektion nu svær akut otit med feber, rødme, fremhvælvning.

Herman, 65 år. Røde elementer på ryggen. Er det insektstik? Hævede axilglandler: Lidt atypisk herpes zoster. Info og vejledning.

Mads, 17 år. Mor har fundet anabolske steroider i tasken. Hvad nu?

Kl. 10.00

Henny, 70 år. Dysreguleret diabetes. Urinretention, permanent kateter, fået udtømt tre liter, hun vil ikke af med kateteret igen. Info. Opfølgning planlægges.

Leif, 78 år. Hjertesvigt. Har fået omjusteret sin medicin i samarbejde med Holbæk, det kører på skinner, og han har ikke haft det bedre længe.

Helle, 23 år. Mamma-aplasi. Har i et par forsøg nu fået rekonstruktion via plastikkirurgerne (efter en genhenvisning, fordi den første blev afvist). Nu særdeles vellykket resultat. Tilfreds.

Harald, 62 år. Kontrol efter fem liters ascitestømning for jeg ved ikke hvilken gang. Almindelig psykologisk støtte. Det viser sig, at han er ophørt med at tage sit vanddrivende. Info og vejledning.

Mona, 60 år. Relativt nyopdaget Crohn. Tre måneder til næste kontrol. Stoppet med medicin efter aftale. Tiltagende smerter. Har så ringet til afdelingen, kan ikke få fat i personalet. Kommer akut her, kontrollerer inflammationstal og går ind i FMK, hvor der så ser ud til, at der alligevel er lavet en recept for flere dage siden, patienten er ikke informeret. Opringning til læge, der er tredobbelt dosis, det må være en fejl, UTH, skal indberettes – det har jeg så alligevel glemt…

Lars, 62 år. Storrygende arbejdsmand, nu vil han gerne stoppe. Info om Champix, BT og blodprøver, opfølgning. Snak om svigermors død.

Mathias, 62 år. Mavesmerter, vægttab. Blodprøver. Henvises til skopi.

Alberta, 3 år. Flygtningebarn, genert. Mor meget i tvivl om ørevoks og kost. Vejledning.

Elsebeth, 60 år. Hypertension. Velbehandlet. Receptfornyelse. Skal flytte, skifte læge osv.

Jens, 55 år. Retarderet fra opholdssted. Hofteartrose. Fys. Hvad skal vi gøre? Alloplastik? Kan han finde ud af det? Plan og opfølgning.

Kl. 12.00

30 receptfornyelser.

20 telefoner plus 20 emailkonsultationer.

Handler bl.a. om: 70-årig rask mand, urinretention – kath – kan først få opfølgning om tre måneder – info om ventetidsgaranti, patientvejleder.

18-årig kom med foto til underskrift til kørekortsattest lavet for tre mdr. siden.

Kirsten har problemer med at gå. Er 87 år, og der er »ikke nogen der vil hjælpe mig, hvordan skal det dog gå«, og som i øvrigt ikke vil noget som helst andet.

Torben. Apopleksi. Korrespondance til hospitalet. De har, nok på grund af udenlandsk læge, misforstået hinanden. Udfaldssymptomerne er i venstre side, infarktet er i venstre side, men i epikrisen står i højre side, så det passer jo ikke sammen. Sender korrigerende korrespondance. Har ikke fået svar.

Peter, 75 år. Går i hjerteambulatoriet. Man har fundet let anæmi. Henviser til udredning hos mig. Har hjerteklap, er i ak-behandling. Har lavt haptoglobin og høj LDH, så foreneligt med hæmolyse sfa hjerteklappen. Der er ingen tegn på jernmangel eller malignitet. Det klares pr. mail.

Mor, 83 år. Dement. Børnene vil have hun får sovepiller. Det er ellers ikke lige, hvad STPS elsker.

Discusprolapsmanden, der alligevel skal arbejde i marken og skal have sine stærke morfiner. Må han køre med det? Gør han det alligevel?

Spædbarn med forstoppelse.

KOL-patient der ikke har fået medicin fornyet på sygehuset.

Korrespondance med ældrecentret vedr. vederlagsfri fysioterapi. Kender patienten. Klares per korrespondance.

Kl. 15.45

Maria, 55 år. Terminal cancerpatient. Vil ikke give op trods metastaser her og der og alle vegne. Smådelirøs. Kan ikke længere tage per os. Har egentligt kontakt til Palliativt Team, men de har lukket kl. 15. Får lavet medicinen om til subkutan, udleveret telefonnummer, konfereret med hjemmesygeplejerske. Har heldigvis været på besøg for fire dage siden og er godt inde i sagen. Får mit privatnummer til weekenden.

Og så lige 10 andre ting. Så er kl. 18 og jeg vil holde weekend, bortset fra de telefonopkald, der kommer omkring den døende.

Fantastisk arbejde, og det er på tide at vi værdsættes af andre end patienterne – det hjælper på lysten til at få det hele til at fungere.

Jeg tror på – nej, jeg ved – at jeg gør en forskel.

Typisk dag? Nej, der mangler et par patienter, der kommer akut med stress, og et besøg på plejehjemmet.

Lange dage? Ja, men så holder jeg hjemmearbejds/fri om onsdagen.

Nu har jeg lige om lidt 25 års jubilæum i praksis og det er stadig udfordrende og interessant. Den store forskel er, at før var patienterne generelt færdige, det vil sige afklarede med plan, når de blev udskrevet. Nu er der mange, som tabes undervejs. Papirnusseriet er heller ikke blevet mindre, men næppe mere end på hospitalerne. Dengang var det accepteret, at vores journaler var vores notesbog incl. tvivl og tanker. Nu er det snarere et juridisk dokument, hvor overblikket til gengæld er væk i meningsløse fraser.

Så velkommen i praksis. Der er brug for jer og der er chance for et på alle måder helt lægeliv.

Kommentarer

  1. Kære Gitte
    Tak for en super fin beskrivelse af en god dag i almen praksis, hvor du gør en stor forskel i mange menneskers liv og i adskillige patientforløb, der uden egen læge med kendskab til patienten ville se helt anderledes ud. Det ER verdens bedste job at være praktiserende læge. Vi skal bare være mange nok til, at vi kan være der for alle patienter i landet.

  2. Tak for en fin beskrivelse.
    Jeg kan tilføje at man ikke behøver at arbejde til 18 om fredagen, som i aldrig.
    Mine fredage er hhv fri – 8-14 – fri – 8-16(kan cykle hjemad kl 1530 ofte).

    De lange dage er hver 2. torsdag til 17. Og ellers ude af døren 1530-1600.

    1. Nemlig – og hvis ikke den terminale var kommet så var jeg færdig 1 t før
      Papirtingene kan jeg lægge på et andet tidspunkt osv – vælge 4 dages uge fra. Det vælger vi selv!
      Men det var ikke selve tiden men mere indholdet af vores dage som er noget særligt og ikke bare snotnæser som var min pointe.
      At vi stadig kan give vores pt det øre den omsorg den faglighed vi har – selvom det er oprydning efter fortravlede hospitalsafdelinger –
      Det giver så meget mere arbejdsglæde at få løst opgaverne her og nu- at få tingene til at køre.
      Men ok jeg har altid haft en mand der hentede børn…

  3. Tak for god beskrivelse af din dag.
    Den ligner min og mange andre praktiserede lægers.
    Det er fantastisk at kende sine patienter og få lov at følge dem.
    Jeg må så sige at min fredag slutter kl 16.
    Og jo, jeg giver også mit privat nummer til de pårørende til døende, det bliver sjældent brugt, men er meget værdsat og trygt for familie og patient.
    Almen praksis er verdens bedste arbejde og du har i stor udstrækning mulighed for at planlægge din tid, hvilket IT system du ønsker og hvilket personale du vil ansætte.

  4. Kære Gitte Vincents ,

    det er meget dejligt at læse om ” din dag på kontoret – nå nej almen praksis ” og mærke dit store engagement i det bedste job i verden ,nemlig at være praktiserende læge .
    Efter 36 – 37 år i almen praksis sidder jeg nu på sidelinjen og følger med i ,hvad der sker .
    Det er derfor fantastisk at læse ,at sygehusene vil indføre ” patientansvarlig læge ” ,da de åbenbart har fundet ud af ,at dødeligheden falder ,hvis lægerne på sygehusene har samme forhold til patienten ,som den praktiserende læge hidtil har haft til sine patienter .
    Dette skulle gerne kunne fortsætte og det vil det gøre ,hvis vi fortsat vil være engagerede i vore patienters ve og vel og ikke føle ,” at de er en byrde for os “.
    Med din store indsats / engagement vil jeg håbe ,at du fortsætter i yderligere 25 år .

    God weekend til dig og din familie
    Ole B Hansen
    meget dejligt at læse

  5. En arbejdsdag på 10½ time i træk, 19 patienter mellem 07.30 og 12 – har du tid til at gå på WC? tid til at konferere med en kollega? Det kan måske nok virke skræmmende på nogen…

    1. Ja jeg drikker kaffe og spiser frokost 😊 med mine kolleger – og tisser når jeg trænger – men er ligeglad med at blive 5 min længere Fordi jeg kender pt så godt så går det ret stærkt med de banale ting – med mindre jeg selv taler for meget 😊😊- og 19 pt – det er næsten 15 min til hver så det er vist meget alm

Skriv kommentar