Ellen Trane Nørby: Yngre læger må ikke stå alene med ansvaret
Foto: Flemming Leitorp

Ellen Trane Nørby: Yngre læger må ikke stå alene med ansvaret Protesterne efter landsretsdommen i Svendborgsagen rettede sig mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Men debatten er også tegn på noget mere omfattende: at yngre læger i alt for høj grad har oplevet at være ladt i stikken i akutberedskabet, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Svendborgsagen får ikke alene læger og organisationer til at fundere over, om der er sket en inflation i antallet af politianmeldelser af læger, og om Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet for aggressiv i sin ageren. Den sætter også spørgsmålstegn ved den nuværende organisering af de fælles akutmodtagelser, FAM’erne, som var grundlaget for de forhandlinger, regeringen havde med regionerne i foråret.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra ældre- og sundhedsminister Ellen Trane Nørby til kommentarerne fra de hundredvis af bekymrede læger, som de seneste dage via de sociale medier har bedt hende om at forholde sig til Svendborgsagen, hvor en yngre kvindelig læge fra Svendborg Sygehus er blevet dømt for forsømmelse i behandlingen af en patient, der blev indlagt på skadestuen på Svendborg Sygehus og efterfølgende døde.

Under hashtagget #DetKuHaVæretMig har læger i ugevis delt deres frustration over, at landsretten i Odense endte med at dømme hende, selvom hun oprindeligt var blevet frikendt i Svendborg Byret. Sagen havnede i landsretten, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed var blevet bedt om at komme med en ekspertudtalelse om lægernes ansvar i den pågældende sag. Lægerne indledte kampagnen, fordi de frygtede, at dommen kan ende med, at de fremadrettet bliver nødt til at skrive hver eneste lille beslutning ned i journalen.

Selvom Ellen Trane Nørby godt kan sætte sig ind i lægernes bekymring, ønsker hun ikke at kommentere sagen på de sociale medier, men lader sig gerne interviewe om forløbet af Dagens Medicin.

»Svendborgsagen stiller spørgsmålstegn ved organiseringen af de nuværende akutmodtagelser, FAM’erne, som var grundlaget for  de forhandlinger, vi havde med regionerne i foråret. I modsætning til Danske Regioner lagde jeg dengang vægt på, at vi fik kigget vores FAM’er igennem én gang til og fik kortlagt de store regionale forskelle, der er. Når jeg og regeringen mener, at der er et sådant behov, er det, fordi vi kan se en milevid forskel på organiseringen, man f.eks. har på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, der virkelig har fået specialisterne ned i akutmodtagelsen i overensstemmelse med hele tænkningen bag akutreformen for omkring 10 år siden – og så er der andre steder, som sagen i Svendborg nu belyser, hvor yngre læger stadig oplever at blive sendt alene ud til frontlinjen og skulle træffe beslutninger, som de erfaringsmæssigt ikke er klædt på til. Af den grund må vi komme til bunds i at få debatteret organiseringen på det her område,« siger hun.

Dagens Medicin: Hvad synes du, der skal vægte højest i patientsikkerhedssystemet – er det at sikre læring for at undgå gentagelser, eller er det vigtigste, at sundhedspersoner, der begår fejl, bliver stillet til ansvar? 

»Sagen er alt for alvorlig til en sort/ hvid-diskussion, der foregår i skarpe vendinger på 140 anslag på Twitter. Det afgørende er, at vi tager diskussionen på et oplyst grundlag. Jeg har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at lave en oversigt over de sager, der har været. Oversigten skal kaste lys over, om der vitterligt er en stigende tendens til politianmeldelser af læger på sygehusområdet i overensstemmelse med, hvad mange aktører oplever. Deres bekymringer tager jeg meget alvorligt, men jeg mener så også, at det er nødvendigt at diskutere, hvad problemet reelt er. For viser det sig, at der reelt ikke er flere politianmeldelser, må vi drage en anden konklusion, end hvis antallet stiger,« siger Ellen Trane Nørby, der også ønsker en tættere dialog med Lægeforeningen og foreningen Yngre Læger. Målet er at finde ud af, hvad det er, foreningerne opfatter som udfordringerne, hvor det er, at de oplever, at arbejdsvilkårene har ændret sig, og også hvor det er, at de har en bekymring for, at afgørelsen ved landsretten kan komme til at ændre på tingene på sigt.

Amerikanisering

»Svendborgsagen sætter også spørgsmål ved, om der er ved at ske en amerikanisering af sundhedsvæsenet, hvor lægerne for at være sikre på at have deres ryg fri føler sig nødsaget til at notere hver eneste lille handling ned, så journalen udvikler sig til et ubrugeligt redskab fyldt med irrelevante oplysninger. Alle, der holder af det danske sundhedsvæsen, har behov for at vide, om udviklingen virkelig går den vej. Og der kan jeg sige, nej, det kommer ikke til at ske. For det er ikke det, der hidtil har været fremtrædende i det danske system,« siger hun.

Ellen Trane Nørby bider mærke i, at der er betydelig forskel på, hvordan sundhedsvæsenets aktører læser dommen. Direktionsmedlemmerne fra Odense Universitetshospital i Svendborg, som har ansvaret for de afdelinger, der er i vælten, har f.eks. meldt ud, at de ikke er af den opfattelse, at dommen vil ændre på journaliseringsansvaret. Andre er overbevist om, at det vil medføre store ændringer. De frygter, at mere journalskrivning vil komme til at betyde, at lægerne kun kan nå at se halvt så mange patienter. Set i det lys er der efter hendes vurdering behov for at følge op på, hvorvidt den her sag vil føre til en ændring i praksis.

Svendborg-agen er blot én af de sager, hvori Styrelsen for Patientsikkerhed har fået kritik for at gå efter at dømme den enkelte læge frem for at belyse og rette op på fejl i systemet – der er f.eks. også meningitissagen. Har kritikerne ret i, at den nye styrelse for ofte skyder forbi skiven i sit arbejde?

»Det er bl.a. det, som den opgørelse, jeg har bedt styrelsen om at levere, skal være med til at belyse. I den specifikke Svendborgsag er det ikke styrelsen, der har politianmeldt. Men derudover har vi behov for at få et overblik over, hvilke sager der har været, og hvordan de er blevet håndteret.«

Den kritik, der er fremsat af styrelsens håndtering af meningitissagen i København, neurologsagen i Slagelse og Svendborg-agen, tyder på, at der er opstået en kløft mellem styrelsen på den ene side og lægerne og organisationerne på den anden. Er det holdbart?

Som minister ønsker jeg ikke et sundhedsvæsen, hvor vi ikke lærer af vores fejl.

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

»En stærk styrelse er efter min overbevisning både til gavn for det samlede sundhedsvæsen, for patienterne og for medarbejdere. Derfor er det for mig ikke en sort/hvid-diskussion om, hvorvidt der er en kløft med modparter på den ene og den anden side, hvor det gælder om at finde ud af, hvilken af parterne der har ret,« siger Ellen Trane Nørby, der hellere vil bruge kræfterne på at finde en måde at få sundhedsvæsenet til at udvikle sig i en positiv retning.

»Set fra min stol er det ikke en positiv retning, hvis man som læge skal til at bruge mere tid foran en computer til at dokumentere sine handlinger for at undgå en dom. Det at skrive ting ned, som man tidligere kunne have i en anden overleveringsform. Det er heller ikke for mig at se et ønskværdigt billede, hvis man skal til at have et amerikaniseret samfund. Der er behov for at have et fokus på, hvordan vi bevarer det helt unikke ved det danske sundhedssystem, nemlig at vi har en lærende tilgang til fejl,« siger hun og henviser til, at det danske erstatningssystem er baseret på, at lægerne selv gør opmærksom på de fejl, der sker, og om de kunne være undgået.

»Det er en meget anderledes tilgang end det amerikanske system, hvor de, der har råd til at købe de dyre advokater, også typisk er dem, der får erstatning. At danskere kan få erstatning uden at skulle køre store retssager, er med til at skabe en rigtig god og lærende kultur og gøre det danske samfund unikt. Det synes jeg er en kæmpe styrke, og det er det, jeg såvel som mange af de aktører, der udtrykker bekymring i debatten, ønsker at bevare,« siger Ellen Trane Nørby og pointerer, at hun oplever, at styrelsen har samme syn på sagen.

Ønsker ikke konflikt

»Jeg oplever, at vi har en styrelse, der hver dag arbejder for en højere patientsikkerhed i Danmark og gode arbejdsvilkår for lægerne. Lige nu er der konflikter mellem parterne, som vi skal hen over. Da styrelsen ikke ønsker nogen konfliktsituation, har den inviteret læger og organisationer ind til et dialogmøde.«

Er det din oplevelse, at lægerne i dag har tillid til styrelsen – eller er tilliden mellem læger og styrelse truet?

»Styrelsens direktør Anne-Marie Vangsted var efter min opfattelse meget klar i sproget, da hun gav en en uforbeholden undskyldning for, at en sektionschef under hende havde kommenteret på, hvad domstolene var nået frem til af afgørelser. Jeg føler mig fuldstændigt dækket af Anne-Marie Vangsteds udtalelser i forhold til det. Og jeg synes, at folk bør tage hendes uforbeholdne undskyldning til sig, for sådan en udmelding er ikke noget, man ser særligt tit. Det er også derfor, det er vigtigt at lægge paraderne og kigge på, hvad det er, som derudover giver anledning til bekymring, og hvad er det, der er behov for, at der politisk og ledelsesmæssigt bliver reageret på.«

Synes du, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fået en aktivistisk tilgang til lægerne? 

»Jeg oplever, at Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder utrætteligt for at sikre patientsikkerheden og for at skabe gode arbejdsvilkår for sygehusenes personale. Det er også det, styrelsen er blevet sat i verden for. Den blev etableret som en reaktion på sager, hvor både læger og fagpersoner kritiserede den daværende myndighed for ikke at gribe tilstrækkeligt ind. Men det at man har en stærk styrelse, forudsætter jo også, at man løbende har en dialog, og her var Anne-Marie Vangsteds uforbeholdne undskyldning i mine øjne et udtryk for, at man som styrelse kan være i åben dialog i forhold til det. Det at have et lærende sundhedsvæsen går jo hele vejen rundt.«

Læger og øvrige faggrupper på hospitalerne har på det seneste klaget over mange problemer med alt fra efter deres opfattelse fejlbefængte it-systemer, 2-procents kravet og Svendborgsagen. Er lægerne blevet for pivede? 

»Nej, sådan oplever jeg ikke de ansatte i vores sundhedsvæsen. Tværtimod har vi en gruppe af medarbejdere blandt lægerne, sygeplejerskerne og sosu-assistenterne, som knokler og gør en stor indsats, og som også de senere år har stillet op og har taget debatten. Det mener jeg kun er en kvalitet, fordi det også er vigtigt at tage de perspektiver med, når vi taler om at udvikle vores sundhedsvæsen,« siger Ellen Trane Nørby, der mener, at hele diskussionen om udfasningen af produktivitetskravet, som regeringen for nylig har aftalt sammen med DF, i høj grad er et udtryk for, at regeringen lytter til den bekymring, der har været, og som der er på området.

»For mig er det vigtigt at komme til bunds i de problemer, fordi der er mange læringer at drage af Svendborgsagen, der også er vigtige i forhold til det ledelsesmæssige ansvar i forhold til organiseringen af akutmodtagelser og det ansvar, man lægger ud til yngstemanden uden støtte fra de mere garvede specialister. Den her sag vækker følelser hos rigtig mange, og jeg tror, at alle, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, har en meget stor forkærlighed for det lærende danske system,« siger Ellen Trane Nørby. Da den kultur efter hendes vurdering endnu ikke er perfekt, ønsker hun, at den bliver videreudviklet.

På personalets side

»Politisk ser jeg intet inspirationsværdigt i det amerikanske system og diskussionen om defensiv medicin, og hvor meget man noterer ned. Så jeg føler mig på personalets side,« siger hun og peger på, at debatten kun har bekræftet hende i, at sundhedsvæsenet har nogle ‘super dygtige medarbejdere’, som ‘slås for at sikre gode forhold for patienterne’.

»I min rolle som sundhedsminister er det dog også helt afgørende at have en stærk patientsikkerheds-styrelse, der kan værne om patientsikkerheden. Debatten om Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af Svendborgsagen såvel som de andre sager skal føre os sammen og lede os sikkert ud på den anden side,« siger Ellen Trane Nørby.      n

Kommentarer

Skriv kommentar