DSAM-formand efter EMA-gennemgang: Nu er det ikke længere præfaktuelt
Foto: Joachim Rode

DSAM-formand efter EMA-gennemgang: Nu er det ikke længere præfaktuelt Da EMA nu har gennemgået forskningsresultaterne omkring hydrochlorthiazid og risikoen for hudkræft, er tiden kommet til at viderebringe oplysningerne til patienterne, mener DSAM-formand Anders Beich, der er været stærkt kritisk over for forløbet. RETTET.

»Det, der er støj i det ene øjeblik, kan gå hen og blive viden i det andet, når det først er blevet tygget på.«

Sådan siger formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich ovenpå den seneste udvikling i sagen om det blodtrykssænkende lægemiddel hydrochlor­thiazid, der er under mistanke for at give en lille øget risiko for udvikling af visse sjældne typer hudkræft.

Over en kvart mio. danskere tager lægemidlet, og det har derfor vakt opsigt, at medierne på baggrund af resultater fra SDU-forskeren Anton Pottegård flere gange over det seneste år har rapporteret om mulige de sammenhænge mellem stoffet og de sjældne kræftformer.

Det pågældende studie var en »præfaktuel nyhed«, skrev DSAM-formanden på sin blog, da flere medier refererede forskerne for, at der var mulig sammenhæng mellem stoffet og visse former for modermærkekræft Samtidig lagde han Anton Pottegårds kontaktoplysninger ud og opfordrede bekymrede patienter til at henvende sig direkte til forskeren, hvilket i hvert fald en håndfuld patienter efterfølgende gjorde. (Anders Beich har siden fjernet Anton Pottegårds kontaktoplysninger fra sit indlæg.)

Den efterspurgte vurdering

Tirsdag kunne de danske sundhedsmyndigheder så melde ud, at bivirkningskomiteen under det europæiske medicinagentur (EMA) afviser  SDU-forskernes mistanke om en forhøjet risiko for modermærkekræft ved brug af hydrochlor­thiazid. Til gengæld anerkender de, at hydrochlor­thiazid giver en lille øget risiko for især den sjældne hudkræftform pladecellekræft. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at borgere, som er i behandling med hydrochlorthiazid, taler med deres læge næste gang om, om de skal have ændret deres medicin..

»Nu har vi fået den vurdering, vi har efterspurgt. På den baggrund kan vi koordinere med relevante myndigheder og overveje, hvordan vi bedst håndterer den nye viden,« siger Anders Beich, og fortsætter:

»En sådan vurdering kan man foretage, når man får en udmelding fra en myndighed, der har en kongekrone eller et europæisk stempel i sit logo. Og det har vi fået nu. Man kan ikke gøre det på baggrund af løsrevne forskningsresultater, som blafrer rundt ude i pressen, og forskere, der konkurrerer om opmærksomhed.«

Dagens Pharma: Er der fortsat tale om præfaktuelle nyheder?

»Det var der. Men nu har vi fået myndighedernes vurdering, og så er sagen en anden,« siger Anders Beich.

Patienter skal kende til risiko

Han skrev tilbage i maj, at forskernes resultater »ingen relevans« havde i forhold til rådgivningen af de enkelte patienter. Samtidig gjorde han det dog klart, at ville se nærmere på dem, når de relevante myndigheder havde foretaget deres vurdering. Og den tid er altså kommet nu.

»Det er aldrig relevant, når forskere, som selv har frembragt nogle resultater, hyper dem i pressen. Sådan nogle resultater skal tygges på og holdes sammen med andre resultater på området. Både videnskabeligt og hos de relevante myndigheder. Når myndighederne, der har substans og jura bag sig, kommer med nogle udmeldinger, så er det relevant ude i praksis,« siger Anders Beich.

Sundhedsstyrelsen har i dette tilfælde anbefalet, at relevante patienter tager en snak om risici med egen læge, når de alligevel mødes til næste opfølgning, »og det retter retter vi os selvfølgelig efter«, siger DSAM-formanden, der på forhånd har koordineret sin udmelding med Sundhedsstyrelsen og øvrige relevante myndigheder.

»Vi taler om en lille risiko for en relativt uskadelig sygdom. Men man har valgt at sige, at det skal komme patienterne til gode, og man skal kende til denne her risiko. Og det skal vi selvfølgelig være med til at fortælle patienterne, når de skal have fornyet deres medicin eller kommer til blodtrykskontrol,« siger Anders Beich.

»Det er ikke fordi, vi ikke synes, at patienterne skal have noget at vide. De skal bare have noget at vide, der har vægt, og ikke von hørensagen,« slutter han.

Forsker har samarbejdet med myndigheder

SDU-forsker Anton Pottegård har tidligere sagt til Dagens Medicin, at han har koordineret formidlingen af sin forskning med de relevante myndigheder og i øvrigt har optrådt korrekt.

»Samarbejdet med myndighederne har hele vejen igennem været rigtig konstruktivt,« fortalte Anton Pottegård således Dagens Medicin tidligere på efteråret.

I et separat læserbrev fik han opbakning fra sine foresatte på SDU.

»Som Anton Pottegårds chefer står vi helt bag hans forskning og hans ageren i forhold til offentligheden i denne sag,« skrev de fem SDU-chefer.

RETTELSE: I den oprindelige udgave af denne artikel fremstod det fejlagtigt, som om Anders Beichs oprindelige udsagn om præfaktuelle nyheder af 29. maj var møntet på den mistanke om en sammenhæng med pladecellekræft, som nu er blevet bekræftet af EMA. Dette var forkert. Anders Beichs blog-indlæg om præfaktuelle nyheder handlede retteligt om mistanken om modermærkekræft, der nu er blevet afvist af EMA. Artiklen er derfor blevet rettet 1. november 2018. Dagens Medicin beklager fejlen.

Skriv kommentar