Hvert andet år laver Diabetesforeningen en temperaturmåling på, hvordan det går personer med diabetes i Danmark, og hvordan de oplever, at der bliver taget hånd om dem i sundhedsvæsenet.
For hver dag et menneske med type 2-diabetes er dysreguleret i forhold til kost, motion, medicin mm., stiger deres risiko for udvikling af følgesygdomme. Om få år vil der være over 400.000 danskere med type 2-diabetes, og derfor ser vi et stort behov for at få gjort noget ved det her problem
Claus Richter, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Til årets temperaturmåling, Livet med diabetes 2023, har over 6.000 personer med diabetes svaret på spørgeskemaet, og deres svar er grum læsning.
Resultatet af undersøgelsen viser, at under én ud af fem personer med type 2-diabetes er bekendte med, at der er udarbejdet en digital forløbsplan, sådan som læger siden 2018 har været overenskomstforpligtet til at gøre.
På samme måde er under en fjerdedel af personer med type 2-diabetes blevet henvist til patientuddannelse i kommunen.
»Vi forsømmer at forsyne mennesker med diabetes med de nødvendige værktøjer til at kunne tage hånd om deres sygdom. For hver dag et menneske med type 2-diabetes er dysreguleret i forhold til kost, motion, medicin mm., stiger deres risiko for udvikling af følgesygdomme. Om få år vil der være over 400.000 danskere med type 2-diabetes, og derfor ser vi et stort behov for at få gjort noget ved det her problem,« siger Diabetesforeningens administrerende direktør Claus Richter.
Folk skal have mulighed for at tage vare på eget helbred
I undersøgelsen har 6.243 personer med diabetes deltaget, og af dem havde 4.462 en diagnose med type 2-diabetes.
Forsøgsdeltagerne blev blandt andet spurgt, om de havde kendskab til, at der var blevet udarbejdet en digital behandlingsplan for dem, og om de inden for de seneste fem år var blevet henvist til kommunal patientuddannelse af deres behandler.
Den digitale behandlingsplan skal udarbejdes med blandt andet det formål, at patienten selv kan holde hånd i hanke med, hvad der skal ske i deres behandling, hvad der skal være af opfølgning, og hvad patienten selv skal gøre.
Egentlig burde det være lige til, men undersøgelsen viser, at blot 17 pct. af personer med type 2-diabetes havde kendskab til, at lægen havde udarbejdet en sådan plan.
»Det er skidt, fordi det også er det samme tal, som vi så for to år siden, hvor vi også råbte op. Det er ikke godt, at der i mellemtiden ikke er gjort mere for at ændre på det,« siger Claus Richter.
Han understreger dog, at tallene ikke viser, at kun 17 pct. har fået udarbejdet en digital behandlingsplan. Der kan være nogle personer med type 2-diabetes, som har fået udarbejdet en plan og ikke er bevidste om det eller har glemt det.
Tilbud om uddannelse mangler
Angående det kommunale tilbud om patientuddannelse svarede blot 23 pct., at de havde fået et sådan tilbud inden for de seneste fem år.
Tilbuddene er ellers designet med det formål, at personer med type 2-diabetes skal kunne modtage uddannelse i blandt andet sundere kost, sundere vaner, rygestop og motion.
»Hvis vi skal hjælpe sundhedssystemet med at undgå byrden fra følgesygdomme, er det vigtigt, at mennesker med type 2-diabetes ved, hvordan de bedre kan tage vare på deres eget helbred. Derfor er det også ærgerligt, at så få har fået et kommunalt tilbud om patientuddannelse,« siger Claus Richter.
Komorbiditeter sætter sundhedsvæsenet under pres
Ifølge Claus Richter er problemet ikke kun stort, fordi en stor andel af personer med type 2-diabetes er i risiko for dårligere sygdomskontrol.
Problemet er også stort, fordi antallet af personer med type 2-diabetes i Danmark allerede er meget højt og vil med al sandsynlighed vokse endnu mere i fremtiden.
I dag har 320.000 personer fået stillet en diagnose med type 2-diabetes, og i 2030 skønnes det tal at stige til mindst 420.000
I øjeblikket får 30.000 personer årligt en diagnose med type 2-diabetes.
Antallet af personer med type 2-diabetes putter i sig selv et stort pres på sundhedssystemet, og det pres bliver ikke mindre, hvis en stor del af dem udvikler følgesygdomme på grund af dårlig sygdomskontrol.
»Sammenhængende patientforløb er en bunden opgave, der skal løses for at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet ske gennem Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og i et trekantssamarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne og hospitalerne, for det nytter ikke noget, at patienter går tabt mellem sektorerne. Når mennesker med type 2-diabetes ikke har en patientforløbsplan og ikke bliver tilbudt patientuddannelse hos kommunen, leder det til mere sygdom og flere lægebesøg, hvilket bider sig selv i halen,« siger Claus Richter.
