Hvis én i din nærmeste familie har været diagnosticeret med depression, fordobler det din risiko for selv at udvikle depression. Den øgede risiko er uafhængig af, om der er tale om mor, far, helsøskende eller halvsøskende, og om du er en mand eller kvinde.
Det viser et stort dansk kohortestudie i JAMA Psychiatry med knap tre mio. danskere, der er født mellem 1960 og 2003.
»Studiet kan være med til at gøre os klogere på, hvem der bliver ramt af depression, og hvem der ikke gør. Det kan være værdifuld viden, når det kommer til tidlig opsporing og forebyggelse,« siger Terese Sara Høj Jørgensen, lektor i socialepidemiologi ved Københavns Universitet, der er én af forskerne bag studiet.
Ud over at afdække en sammenhæng mellem depression i nærmeste familie og risikoen for selv at udvikle depression, peger studiet også på en øget risiko, hvis flere i den nærmeste familie har haft en depression.
Vi var ret overraskede over, at det viste sig, at risikoen var den samme, uanset om familierelationen var til en far, mor, helsøskende eller halvsøskende
Terese Sara Høj Jørgensen, lektor i socialepidemiologi ved Københavns Universitet
»Studiet peger på en vis akkumuleret effekt, så jo flere familiemedlemmer der havde haft en depression, desto større risiko var der for at udvikle depression. Det var gældende for både mænd og kvinder, men særligt udtalt for mænd,« siger Terese Sara Høj Jørgensen
Unik dansk mulighed
Mens forskning i årsagerne til depression ikke er et nyt område, så har Terese Sara Høj Jørgensen og hendes kolleger haft en helt anderledes stor mængde data at forske i end de fleste andre.
»Tidligere er der kun lavet små studier af, hvordan det familiære spiller ind, men i Danmark har vi så gode registre, at det har givet os en unik mulighed for at koble diagnosen med familierelationer i stor skala. Det giver et mere nuanceret indblik i sammenhængene, og man ville ikke – måske bortset fra i de andre skandinaviske lande – kunne lave denne her type studie af den her størrelse noget andet sted i verden. Samtidig har vores studie den styrke, at vi ikke har skullet søge personer, der gerne ville deltage. Vores studie har inkluderet alle,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.
I studiet har de blandt andet kigget på, hvornår i livet familiemedlemmet har lidt af depression, og det har vist, at der er en øget risiko, hvis man har været barn eller ung, mens ens familiemedlem har haft depression.
»Det tyder på, at man i den alder er særligt sensitiv, og at det derfor kan være relevant med tidlig opsporing, forebyggende tiltag og øget opmærksomhed på tidlige tegn på depression. Det næste, vi gerne vil kigge på, er sociodemografiske faktorer, for eksempel om ens forældre har haft lange perioder med arbejdsløshed, om der har været skilsmisse i familien, eller om man lever under fattigdomsgrænsen i sin ungdom, for at se, om de socioøkonomiske ressourcer også spiller en rolle i udviklingen af depression. Det kan måske gøre os klogere på, hvem der er særligt sårbare,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.
Overrasket over resultatet
Lige knap hver femte dansker udvikler en depression i løbet af livet, men der er stadig meget, man ikke ved om, hvem der bliver ramt og hvorfor. Terese Sara Høj Jørgensen og resten af forskergruppen har undersøgt den store kohorte for blandt andet at blive klogere på, hvilken rolle arv og miljø spiller.
Om studiet
Kohorte-studie inkluderer 2.903.430 personer i Danmark født mellem 1960 og 2003 fra deres 15 års fødselsdag. Dataindsamlingen er afsluttet ved udgangen af 2018 og der er kun inkluderet information om depressionsdiagnoser stillet af en læge i hospitalspsykiatrien. Herefter har vi koblet data fra hver enkelt person med deres familiemedlemmer via CPR-oplysninger. Studiet har i gennemsnit indsamlet information om personerne over godt 20 år indtil udgangen af 2018.
»Vi var ret overraskede over, at det viste sig, at risikoen var den samme, uanset om familierelationen var til en far, mor, helsøskende eller halvsøskende. Vi havde forventet, at det ville have større betydning, hvis det var ens far eller mor, fordi den arvelige komponent her ville forventes at være større,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.
Selvom studiet ikke kommer ind på årsagsforklaringer, synes hun dog stadig, at der er klare indikatorer.
»Det er svært at adskille de genetiske og miljømæssige faktorer, men studiet giver i hvert fald anledning til at tænke, at miljøet spiller en rolle. Når det viser sig, at barn- og ungdommen er en særligt sensitiv periode, og at den familiemæssige tilknytning ikke har betydning for den øgede risiko, så kan det tyde på, at der også skal findes en i hvert fald delvis miljømæssig forklaring,« siger Terese Sara Høj Jørgensen.