Den Gyldne Tråd 2022: 72 timers behandlingsansvar skal skabe bedre overgange
Foto: Amager og Hvidovre Hospital

Den Gyldne Tråd 2022: 72 timers behandlingsansvar skal skabe bedre overgange For at skabe mere patientsikre forløb i Region Hovedstaden skal hospitalerne beholde behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivning til midlertidige kommunale døgnpladser, plejecentre eller kommunal sygepleje i eget hjem. Projektet bliver fremhævet af dommerkomiteen bag prisen Den Gyldne Tråd 2022, som uddeles af Dagens Medicins søstermedie Kommunal Sundhed.

Siden 1. februar har hospitaler i Region Hovedstaden haft behandlingsansvaret i 72 timer, efter at en patient er blevet udskrevet til en midlertidig kommunal døgnplads. Når kalenderen siger 1. maj vil det også gælde for patienter, der udskrives til plejecentre, og fra 1. september gælder det desuden borgere, der bliver udskrevet til kommunal sygepleje i eget hjem.

Med denne her model bliver der skabt en direkte forbindelse, der kan hjælpe med at afklare spørgsmål om for eksempel medicin og recepter

Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør, Amager og Hvidovre Hospital

Aftalen om 72 timers behandlingsansvar er et samarbejdet indgået mellem Region Hovedstaden, 29 kommuner og PLO Hovedstaden. Det skal skabe mere smidige overgange mellem sektorer og åbne for den direkte kommunikation mellem plejen i kommunerne og de udskrivende afdelinger. 

Modellen er blevet indstillet til initiativprisen Den Gyldne Tråd 2022, og dommerkomiteen mener, at modellen indeholder så mange gode elementer, at projektet skal fremhæves.

Hvert år hædrer Dagens Medicins søstermedie Kommunal Sundhed, i form af prisen Den Gyldne Tråd, et initiativ, der har tænkt nyt i forhold til det tværsektorielle samarbejde, eller som på anden måde demonstrerer nytænkning og engagement i det nære sundhedsvæsen. I år uddeles prisen på KL’s Sundhedskonference 20. april i Kolding.

Kortere vej til opklaring

Modellen for udvidet sektorsamarbejde er udviklet med udgangspunkt i visionsoplægget ’Alle skal med Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’ fra juni 2021.

En arbejdsgruppe med hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv i spidsen har stået for at udvikle modellen.

»På hospitalerne forpligter vi os til at stå til rådighed for spørgsmål omkring de borgere, der bliver udskrevet og har brug for kommunal sygepleje i 72 timer efter udskrivelse. Man har selvfølgelig altid kunnet ringe, men kommunerne har nogle gange haft svært ved at få fat på de rette personer, og de er derfor endt som kastebold mellem hospital og praktiserende læger. Med denne her model bliver der skabt en direkte forbindelse, der kan hjælpe med at afklare spørgsmål om for eksempel medicin og recepter,« siger Birgitte Rav Degenkolv.

Forventningen er, at mellem 55.000 og 60.000 borgere årligt vil få gavn af ordningen, der betyder, at der bliver kortere vej til for eksempel af opklare spørgsmål omkring medicin og forebygge unødvendige og slidsomme genindlæggelser.

Konkret plan for overgange

Erfaringen er, at langt de fleste spørgsmål opstår i de første dage efter en udskrivelse. Det kan for eksempel dreje sig om ny medicin, recepter eller pludselig forværring, som den udskrivende afdeling hurtigt kan hjælpe med at løse.

»Det er en overgangsproblematik, hvor borgerne skal flyttes fra det specialiserede hospitalsvæsen til kommunal sygepleje. Vi har i årevis oplevet problemstillinger omkring medicin i netop den overgang, og måske forsvinder de, fordi vi bliver bedre til at forstå på hospitalerne, hvad det er vi udskriver patienterne til, men ellers er vi her til at hjælpe med at løse udfordringerne og løse problemerne,« siger Birgitte Rav Degenkolv.

I praksis betyder det, at den vagthavende læge på en afdeling har det lægefaglige behandlingsansvar, når der bliver taget kontakt om en patient, og at kommunen har en direkte forbindelse døgnet rundt. Alle berørte afdelinger har skulle udforme en skriftlig plan for, hvordan modellen er implementeret hos dem.

Udskrevet med et telefonnummer

Når en patient, der hører ind under det udvidede behandlingsansvar, bliver udskrevet, skal der følge kontaktoplysninger med. Det betyder, at både kommunen og den praktiserende læge får oplysninger om den udskrivende afdeling og et telefonnummer til direkte henvendelse. Telefonnummeret står i både udskrivningsrapporten og i epikrisen.

 For den kommunale sygepleje er håbet, at der bliver kort til hjælp, og at det vil skabe både mere tryghed og en højere patientsikkerhed.

På hospitalerne betyder det blandt andet, at den daglige stuegang nu også indbefatter viden om de patienter, der allerede er udskrevet, men nu fortsat er dækket af behandlingsansvaret i 72 timer.

»Vi har kun været i gang i to måneder, men jeg har en fornemmelse af, at vi får de henvendelser, der er relevante og giver mening. Vi hører fra kommunerne, at de er glade for ordningen og oplever, at det giver lettere adgang til den information, de har brug for. Med det sagt, så er der stadig et arbejde med at udbrede kendskabet til ordningen, så vi kender ikke det fulde omfang af opgaven endnu,« siger Birgitte Rav Degenkolv.

Inden ordningen startede, var der bekymring for, at ansvaret ofte kunne havne hos de yngste læger i vagt om aftenen eller natten, men indtil videre er der ikke noget, der peger i den retning.

»Vi har lavet en tidlig registrering i en enkelt uge, hvor vi har set på, hvornår opkaldene kommer, og den viser, at det primært er i dagtimerne på hverdage, at kommunerne har brug for at ringe til os. Opkald på andre tidspunkter har handlet om akut forværring, og det skal selvfølgelig også håndteres, men det er ikke anderledes fra før, nu er vi bare både mere forpligtede og bedre forberedt,« siger Birgitte Rav Degenkolv.

Bedre samarbejde

Ikke sjældent bliver sektorovergange benævnt som en af de helt store udfordringer i det danske sundhedsvæsen, og sådan har det været længe. Men et nyt fokus kan måske være med til at ændre på det.

»Jeg håber, at vi får skabt en bedre forståelse for hinanden, så de to sektorer kan samarbejde om opgaverne på en anden måde. Jeg tror, at kommunikation er en vigtig del af løsningen, og med denne her model prøver vi at gøre kommunikationen lettere,« siger Birgitte Rav Degenkolv.

Hun fremhæver det brede samarbejde, der har været i arbejdsgruppen, der har udviklet modellen, og håber, at det samarbejde er startskuddet.

»Det er virkelig vigtigt, at vi har fået alle kommunerne med, og at modellen er udviklet i samarbejde med både kommunerne, de praktiserende læger og patienterne. Jeg tror, at vi med modellen for 72 timers behandlingsansvar får tydeliggjort, hvor meget vi kan, når vi forpligter os til samarbejde på tværs. Jeg tror, at vi kommer til at løse mange flere opgaver på tværs af sektorer på denne måde, og det kunne da være dejligt, hvis det her kan være med til at ændre en kultur.«

Modellen vil løbende blive evalueret og en foreløbig evalueringsrapport skal ligge klar i starten af 2023.

Skriv kommentar