Corona-epidemien er over os, og den vil ændre verden for altid. Covid19-epidemien raserer i  verden, og det vil den gøre i mange måneder og år fremover.

Nye epidemier af lignende karakter vil komme – ingen ved hvornår. Det er derfor af yderste vigtighed, at vi uddrager al den viden, vi kan af den eksisterende pandemi.

Hvordan smittes man? Af hvem? Hvornår? Findes der kroniske bærere, der kan vedligeholde pandemien?  Er alle aldre lige modtagelige for infektionen? Hvilke mennesker danner antistoffer uden nogensinde at føle sygdom?  Hvor længe er man immun – livsvarigt eller blot nogle mdr. eller år? Er der flere forskellige vira i cirkulation osv.

Spørgsmål af den karakter kan kun besvares, hvis man har indgående kendskab til Corona-virus’  egenskaber og dens vej gennem verden. Ingen viden er irrelevant i forhold til dette djævelskab. En minutiøs beskrivelse af virus’ egenskaber kan give vigtige informationer om hvordan man bryder smittekæder og forebygger smitte i det hele taget. Djævelen ligger ofte i detaljen – derfor skal vi kende så mange detaljer som muligt.

Vi har lige nu en helt enestående chance for at lave de undersøgelser, der kan besvare ovennævnte spørgsmål  – og mange flere. Ofte får man nemlig svar på spørgsmål man aldrig havde fantasi til at stille, da man planlagde undersøgelserne.

Undersøg de ting, vi ikke ved

Vedr. Covid-19 er der mange ubesvarede spørgsmål, hvoraf mange kan besvares ved simpel registrering af data.  Mit forslag er derfor at de 10-20 fremmeste epidemiologer i D får en pose penge til en opgave der lyder således:

1. Beskriv Covid19-virusets forekomst og spredning i den danske befolkning i perioden fra epidemiens start til der er opnået sygdomskontrol gennem ekstensiv kortlægning af  Covid19- virus og antistoffer herimod i DK.
2. Beskriv virus’ forekomst i forskellige befolkningsgrupper (børn, unge, erhvervsaktive, pensionister i eget hjem, plejehjemsbeboere) over tid vha. podninger og/eller antistofbestemmelser f. eks. ugentligt i en længere periode.
3. Fokuser specifikt på de hårdest ramte – f. eks. de corona-ramte der får respiratorbehov mhp. at beskrive hvilke forhold der evt. vil kunne forudsige risikoen for at blive hårdt ramt af sygdommen.

Vi famler kun lidt  ved løsning af opgaven denne gang – vi famler endnu mindre næste gang.

Forskergruppen kunne formentlig selv justere opgaven, så den kunne blive endnu bedre. Verden kunne blive et sikrere sted at være, hvis opgaven blev gennemført ligesom Danmark kunne bidrage til fremtidig epidemi-bekæmpelse på en ny og bedre måde.  Danmark er særdeles velegnet til den slags undersøgelser, fordi alle danskere er identificerbare pr. personnr., samt ved central registrering af sundhedsdata. Desuden har vi et offentligt sundhedssystem, der betjener stort set alle landets borgere.  Et biprodukt af et sådant projekt kunne være, at man ved næste epidemi ville have en drejebog, der kunne tages ned fra reolen og give forslag til effektiv smittespredning og håndtering af situationen i.ø.

Danske epidemiologer i det danske  IT-samfund kan løse opgaven. Vi famler kun lidt  ved løsning af opgaven denne gang – vi famler endnu mindre næste gang.