Blodsukkerforhøjelse øger risiko for infektion

Blodsukkerforhøjelse øger risiko for infektion Risikoen for at blive indlagt med infektion på et hospital med stiger med seks pct. for hvert procentpoint, patientens langtidsblodsukker stiger, viser nye studie.

Når blodsukkerniveauet hos diabetespatienter kortvarigt eller gennem længere tid ligger højt, så øges risikoen for infektioner betragteligt.

Det er ny viden, som er kommet frem i forbindelse med en undersøgelse lavet på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Her har man undersøgt målinger af langtidsblodsukker fra knap 70.000 patienter med type 2-diabetes for at kalkulere risikoen for efterfølgende infektioner og dermed brug af antibiotika eller en eventuel indlæggelse.

For Reimar W. Thomsen, overlæge, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, der står bag studiet, er resultaterne med til at afdække en klinisk mistanke, som man længe har haft. Alligevel er resultatet overraskende.

»Vi havde en hypotese om, at graden af blodsukkerforhøjelse overordnet betyder noget for stigende infektionsrisiko, men det er alligevel overraskende, at sammenhængen med det helt aktuelle blodsukkerniveau er så stærk. Man har hidtil diskuteret, om det primært er forhøjet blodsukker per se, eller diabeteskomplikationerne der udvikler sig på den lange bane, der driver infektionsrisikoen. Vi kan i hvert fald sige med vores resultater, at det aktuelle blodsukkerniveau betyder meget for risikoen for infektion,« siger Reimar W. Thomsen.

Kan øge opmærksomheden

For hvert procentpoint HbA1c – langtidsblodsukker – stiger, øges risikoen for at blive indlagt på et hospital med seks pct. og for at få udskrevet antibiotika med tre pct.

Forskerne har også undersøgt, hvilke målinger af langtidsblodsukker, der fortæller mest om risikoen for at få en infektion. Gennemsnittet af målinger over tid betyder noget, men den vigtigste parameter er, hvis en diabetespatient har en enkelt høj HbA1c-måling, som bør varsle læger og sygeplejersker om, at patienten aktuelt er i risikozonen for at få en infektion.

»Blodsukkerreguleringen helt i starten af diabetessygdommen er ikke særlig god til at forudsige en senere infektionsrisiko. Den gennemsnitlige blodsukkerregulering over tid betyder moderat meget, og aktuelt højt blodsukker betyder mest. Så det enkelte høje HbA1c eller flere høje blodsukre i en periode skal varsle om, at risikoen for infektion er øget,« siger Reimar W. Thomsen og forklarer, at det er vigtigt, at man kan undgå infektioner.

»Infektioner er ikke gode for en diabetiker. De giver ofte problemer med blodsukkerreguleringen, så det er en ond cirkel. Og infektioner som stafylokok-infektioner, og sår- og urinvejsinfektioner kan være mere langvarige og alvorlige og sværere at behandle end hos andre mennesker. Det er formentlig også delvist forklaring på, at vi ser en større risikoøgning hos den dårligt regulerede diabetiker for infektioner, der fører til hospitalsindlæggelse, end for infektioner, der blot behandles med antibiotika hos egen læge. Inficerede fodsår kan ende med amputation. En urinvejsinfektion kan ende med nyrebækkenbetændelse der er 2-4 gange hyppigere hos diabetikere end hos andre, eller især hos den ældre diabetiker med blodforgiftning, som er 2-3 gange hyppigere hos diabetespatienter,« siger han.

Vil gavne patienterne

Læger og sygeplejersker, der behandler patienterne kan bruge studiet til at være endnu mere opmærksomme på, at der kan opstå infektioner, hvis blodsukkeret aktuelt ligger højt.

I sidste ende kan længere tids dårlig blodsukkerregulering have betydning for patientens helbred og øge risikoen for sygdomme i øjne, nyrer og nerver.

»Det er godt at fokusere på den lange bane hvad angår blodsukkerregulering af hensyn til sendiabetiske komplikationer. Men der må da godt ringe en lille klokke hos lægen og sygeplejersken, at perioder med akut dårlig blodsukkerregulering, selvom de måske kun er midlertidige, også kan være forbundet med infektioner. Det kan være i form af infektioner i urinvejene, svampeinfektioner, og hud- og sårinfektioner. Men man kan altså også forvente, at andre helt almindelige infektioner, fx luftvejs- og virusinfektioner, er øget i forekomst, når blodsukkerreguleringen er dårlig – det er måske ikke altid det, som sygeplejersken eller lægen tænker først på,« siger Reimar W. Thomsen, der ikke kan sige, hvordan studiet vil påvirke måden, man bedst ordinerer antibiotika til patienterne på.

»Vi kan f.eks. ikke sige ud fra vore data, om nogle af de behandlede type 2-diabetikere skulle have haft antibiotika. Hvis sagen var, at dårligt regulerede diabetikere bare generelt fik udskrevet mere antibiotika til ikke særligt alvorlige infektioner, så tror jeg ikke, vi ville se den største risikostigning for de hospitals-krævende – versus antibiotika-behandlede – infektioner,« siger han og understreger, at antibiotikabehandlinger også i sig selv kan give problemer.

»Selvfølgelig kan mange antibiotikabehandlinger give problemer med efterfølgende antibiotikaresistens. Nogle forskere har fundet ud af, at diabetikere har højere antibiotikaresistens end andre mennesker, måske fordi de behandles oftere med antibiotika. Mulige resistensproblemer skal lægen derfor også tænke på ved valg af antibiotika til diabetikeren,« siger Reimar W. Thomsen.

Skriv kommentar